Designskolen, Grafisk design

Hvordan bliver man grafisk designer?

22. februar 2017

Hvordan bliver man grafisk designer? Det her er tæt på den ultimative guide til at blive grafiker, mediegrafiker eller grafisk designer. Nedenfor finder du (kunstpause) en kort gennemgang af de førnævnte titler, tips til at forberede dig til optagelsesprøverne og ikke mindst afsindige mængder af links og bogtitler som kan hjælpe dig på vej til at blive rock’n roll allstar designer.

Jeg er uddannet multimediedesigner i 2006 (hvilket er en menneskealder siden i web-termer) og grafisk designer fra DMJX i 2010 – så det er alderen på min viden. Hvis du har rettelser til afsnittet om uddannelserne, så smid en kommentar! Guiden fokuserer mest på at blive klassisk grafisk designer, det vil sige en der kan designe tryksager og ved en hulens masse om skrifttyper. Men som Kasper siger her er fremtiden digital, så du kommer ikke udenom at lære at designe digitalt.

For yderligere underholdning er indlægget krydret med mine opgaveløsninger fra DMJX (man må gerne holde sig for øjnene, det gjorde jeg da jeg genså dem).

Uddannelser i grafisk design

Du kan uddanne dig til grafisk designer mange forskellige steder i Danmark. Uddannelserne har både forskelle og ligheder, men det er min oplevelse, at de begynder at ligne hinanden mere og mere, da de tager udgangspunkt i de samme grundidéer som fx at bruge research og analyse som baggrund for det endelig design. De forskellige uddannelser er placeret på hver sit trin ud af 8, på den stige der hedder kvalifikationsniveau for livslang læring. Mediegrafiker er fx 4 og kandidaten i design fra Designskolen (KADK) er 7. Jo højere niveau, jo dybere/større færdigheder, viden og kompetencer.

Der er også spørgsmålet om prestige, som kan være misvisende for om uddannelsen er den rigtige for dig. Du kan godt blive en skrap grafisk designer, selvom du ikke har en kandidat. Som med så mange andre erhverv så bliver du dygtigere, hvis du studerer videre på egen hånd og er konstant nysgerrig og opsøgende. De dygtigste grafiske designere begrænser ikke deres viden til design alene, men ved en masse om beslægtede emner. Det kan fx være kunst og andre designfag, markedsføring og kommunikation eller emner som historie, psykologi og etnografi.

Grafisk design er ikke kunst, det er kommunikation, men der er nok alligevel brug for en smule talent for det æstetiske for at blive rigtig god. Men talent får dig ingen vegne alene, der skal hårdt arbejde til. Hvis du vil være en god grafisk designer handler det derfor rigtig meget om hvor meget arbejde du lægger i det – der findes også selvlærte grafiske designere som sagtens kan måle sig med dem der har en 5-årig akademisk uddannelse fra KADK.

Stilbibler

Stilbibler – en DMJX klassiker. Forsiden til biblen designes i forskellige stilarter

Mediegrafiker på Teknisk Skole

Mediegrafiker er en erhvervsuddannelse, adgangskravet er 9. Klasse og den tager 4 år. Du skifter mellem skolepraktik/virksomhedspraktik og skoleundervisning. Uddannelsen udbydes syv steder i landet. Mediegrafiker hed engang grafiker og handlede mere om det tekniske i at få lavet en tryksag, men har taget emner fra de andre uddannelser til sig som research, koncept m.m. Mediegrafikere har dog stadig mere tjek på det der hedder prepress, dvs at klargøre en tryksag til tryk og er (er mit indtryk) generelt teknisk skrappest. Katarina er mediegrafiker og har skrevet om det her.

Multimediedesigner

Multimediedesigner er en erhvervsakademiuddannelse som er et smart ord for en 2-årig videregående uddannelse. Adgangskrav er en gymnasial uddannelse eller fx en mediegrafikeruddannelse. Som multimediesigner får du basisviden i design, kodning, organisationsteori og kommunikation. Uddannelsen går mere på digitale produkter, dvs web, animation, audio/video og lignende. Uddannelsen har været udskældt, men det synes jeg ikke er fortjent. Det er en god grunduddannelse hvis du vil ”noget med medier”. Jeg havde ikke bestået optagelsesprøven til DMJX uden den i bagagen, og jeg brugte meget af den viden jeg fik på multimediedesigner på DMJX. Du kan desuden opkvalificere uddannelsen til bachelorniveau ved at læse videre i 1,5 år på en af fire (ret spændende) overbygninger.

Bachelor i visuel kommunikation på DMJX, København

Grafisk designer er en 3-årig professionsbacheloruddannelse. Adgangskravene er en relevant erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse – og så skal du lige bestå en hamrende svær optagelsesprøve. Der er i omegnen af 300 ansøgere hvert år til ca. 20 studiepladser, og du skal igennem flere runder. Det hjælper at have en multimediedesigner eller et grundforløb fra teknisk skole i bagagen, simpelthen fordi du så nemmere kan klare optagelsesprøven.

Skrifttype baseret på et dyr fra zoologisk have (en søløve) lavet indenfor de første par måneder på DMJX.

Uddannelsen er opdelt i fire linjer, hvoraf de tre er de mest interessante i denne sammenhæng: Grafisk design (GD), interaktiv design (ID) og kreativ kommunikation (KK). GD lærer at planlægge og udforme trykt og digital kommunikation, herunder visuelle identiteter, skriftdesign, avis- og bogdesign m.m. ID laver kun design af digital kommunikation til fx web, mobil og tv, og har fx en del animation (hvad GD slet ikke har). KK er reklame- og konceptlinjen som kombinerer både billede og tekst til kommunikationsløsninger – ofte indenfor reklame og markedsføring. GD er den ”klassiske” grafiske designer. Vi skrev med blæk og bredpen, designede skrifter, satte bøger og aviser op og i det hele taget har man en stor indføring i grafisk design før alting blev digitalt (Obs! Det kan have ændret sig en del siden jeg gik der!).

Bachelor i grafisk kommunikation, Haderslev

3- årig professionsbacheloruddannelse og søsteruddannelsen til den mere kendte på DMJX. Du skal have en gymnasial uddannelse eller en relevant erhvervsuddannelse i bagagen samt bestå optagelsesprøven. Der er færre om buddet i Haderslev end København, så statistisk set er det nemmere at komme ind. Det er lidt uklart hvor stor forskel der faktisk er på de to studier – hvis nogen ved noget om forskellene, så smid gerne en kommentar.

Bachelor i Visual Fashion Communication i Aarhus

Den 3-årig professionsbachelor Design & Business har en række specialer indenfor fashion, det vil sige livsstil- og modebranchen, og en af dem er grafisk design. Som på de to andre professionsbachelorer i Haderslev og København bliver de studerende undervist både i klassiske designdiscipliner som typografi, visuel identitet osv men også i at bruge research og analyse. De fleste studerende bliver inhouse-designere i mode- og livsstilsbranchen. (Tak til Sidsel for tip!).

Bachelor og kandidat i design, KADK, København og Kolding Designskole

Begge skoler udbyder en 5-årig kandidatuddannelse i design. Adgangskravet er gymnasial uddannelse samt en optagelsesprøve, så ingen erhvervsuddannede her. Begge skoler har flere linjer indenfor mange slags design men de grafisk design-rettede er Kommunikationsdesign i Kolding og Visuel Kommunikation på KADK. Uddannelserne tilbyder både fag i de klassiske håndværk og i mere teoretisk, abstrakt problemløsning. Uddannelserne er, så vidt jeg ved, noget mere frit opbygget end fx DMJX, i det man selv kan sammensætte hvilke fag man vil have.

Helt kort, så har du erhvervsuddannelsen mediegrafiker på niveau 4, den korte videregående multimediedesigner på niveau 5, de erhvervsrettede professionsbachelorer på niveau 6 og de akademiske kandidater på designskolerne på niveau 7. Du kan blive grafisk designer med alle uddannelserne.

Hvordan klarer jeg optagelsesprøven?

Har du set X-factor? Du gider ikke være hende der bliver grillet af Blachman fordi du tror, at du er den nye Beyoncé, når du i virkeligheden synger som en brækket arm. Så du øver dig. Og øver dig. Og øver dig lidt mere. Til dine fingre bløder og dine øjne er tørret ind til små tørre rosiner af for meget skærmtid. Du tager tegnekurser, du tegner for dig selv, du tager på designhøjskole og så laver du opgaver for din omgangskreds. Har du en kusine der har brug for et logo til sin frisørsalon? Det laver du, også selvom du kun får en gratis klipning ud af det.

Det er meget bedre at lave rigtig opgaver for rigtige mennesker, end at fedte derhjemme med ting som du kun selv kan lide. Hele humlen ved at være grafisk designer er, at du ikke skal lave ting du nødvendigvis selv kan lide, men ting som andre kan lide. Du kan ligeså godt begynde nu, for det er en tærskel der er svær for mange at krydse over.

Nogle af mine løsninger til optagelsesprøven til DMJX i 2007.

Inden optagelsesprøven gør du også dig selv en tjeneste ved at kunne bruge som minimum Photoshop og Illustrator, da dele af optagelsesprøven kun kan løses ved at bruge disse værktøjer. Jeg vil lige benytte denne lejlighed til at slå fast med syvtommersøm, at du ikke bliver en god designer fordi du kan alle funktioner i Photoshop udenad. Apps er din hammer, sav og knibtang, og hammeren er ikke bedre end snedkeren der svinger den.

Er det hårdt at uddanne sig til grafisk designer?

DMJX er møghård. Da jeg gik der, hed det sig, at man skulle være på skolen fra kl. 9-14, men underviserne sagde, at de forventede man var der til mindst 16, ellers var det ikke muligt at løse opgaverne. Det viste sig hurtigt, at ville man løse opgaverne godt, var det nødvendigt at blive der til mindst kl. 18, og ved store opgaver sad vi mange til langt ud på både aften og nat. Der var rift om sofaen i klasselokalet, så vi kunne sove på skift. Hvert år afsluttes med en hovedopgave, og uanset i hvor god tid man var, endte det altid med, at de fleste af os var vågne i mere end et døgn op til aflevering. Rekorden for mig var 36 timer i streg og aflevering i sidste øjeblik. Fordi så lang tid tager det bare at løse opgaverne godt.

Det kan lyde som om, at studiemiljøet er hårdt og konkurrencepræget – men det var det overhovedet ikke. Det kommer selvfølgelig an på den enkelte klasse, men vi havde et godt sammenhold i den jeg gik i. Vi brugte hinanden som sparring i opgaveløsningen og det var guld hver. Man kan lære meget på egen hånd, men man lærer meget mere ved at få feedback fra andre.

Du knokler med andre ord meget, meget mere end i et fuldtidsjob, men det er fordi en uddannelse som denne her ikke har noget loft for, hvor god du kan blive. Det er ikke nok at kunne en masse teori udenad – du skal øve, øve og øve dig og det tager tid. Fordelen ved at knokle til du segner under uddannelsen er, at alt du laver bagefter føles som en dans på roser.

Multimediedesigner var langtfra ligeså hård, men dog stadig en fuldtidsuddannelse med en del all nightere op til eksamen – sådan er det jo. Vi arbejdede i grupper, så man har det både lidt hyggeligere og er flere om at dele slæbet.

Hvilke fag har en grafisk designer?

På DMJX havde jeg fx typografi, bogdesign, avisdesign, magasindesign, skriftdesign, webdesign, infografik, visuel identitet, logodesign, animation, fotografi, tegning – og meget mere.

Egern

Klassisk tegning var stadig på skemaet da jeg gik på DMJX.

Hvad er forskellen på grafisk designer og grafiker?

Nu om stunder ikke rigtig noget, medmindre man er grafisk designer. Vi vil rigtig gerne kaldes designere, fordi det blandt andet dækker over, at man laver mere analyse og research førend man kaster sig over Photoshop. Før i tiden fandt man grafikerne på trykkerierne eller som DTP’ere hvor de rentegnede de grafiske designeres arbejde og sørgede for, at det færdige tryk kom til at se ud som planlagt. Nu om stunder gør alle lidt det hele. Det er et langt større problem at ordet ”designer” kun dækker over nogen der designer møbler eller modetøj – når vi andre nu også er her. Christina har skrevet mere om det her.

I det hele taget er titlerne en jungle. En af de nyere titler er digital designer som dækker over folk der er gode til UX, digitalt produktdesign, websites og apps. De fleste har også en basisforståelse af HTML5/CSS, og langt flere er habile front-end kodere.

Hvad laver en grafisk designer?

Grafisk design som fag blev opfundet for at sælge ting. Heldigvis har det udviklet sig siden til at omfatte kommunikation og formidling og i dag er en grafisk designer en person der løser problemer med visuelle værktøjer. Det kan fx være en virksomhed der skal rebrandes og gerne vil have, at deres logo og visuelle identitet viser, at de er pålidelige til et forlag der udgiver bøger til svagtseende eller en virksomhed der vil have animerede GIF’er med deres produkter til sociale medier.

En grafisk designers arbejdsområde dækker over rigtig mange ting – mange ender med at arbejde mere med nogle områder end andre. Jeg har listet de typiske områder op nedenfor, men egentlig kan en grafisk designer løse enhver visuel kommunikationsopgave. Mange vælger bare at specialisere sig efter hvad de bedst kan lide at arbejde med. Nogle laver fx kun tryksager eller kun digitalt design – ikke fordi der er forskel på hvordan man som sådan designer til de to områder, men fordi digitalt design indebærer en vis teknisk indsigt som mange mere traditionelle designere ikke altid besidder.

  • Visuel identitet – logo, brevpapir, brochurer m.m. for en virksomhed
  • Avis- og magasindesign
  • Bogdesign
  • Emballage
  • Illustration og infografik
  • Motiondesign, animation

Grafisk design dækker med andre ord over så mange områder, at det er svært at blive rigtig god til dem alle sammen (medmindre du ikke sover, og det kan ikke anbefales). En vigtig pointe er, at enhver af disse områder også er digitale. Visuelle identiteter skal også fungerer på mobil (måske skal de først og fremmest fungere på mobil). Bøger kan også være e-bøger, illustrationer kan også være til apps og motiondesign kan også være til websites og sociale medier.

Logo til is

Vi skulle designe en række logoer der lignede det produkt de skulle sælge.

Hvor kan jeg få arbejde som grafisk designer?

Efter endt uddannelse som grafisk designer, multimediedesigner eller mediegrafiker kan du få arbejde rigtig mange steder. Det er typisk:

Designbureau

Et designbureau sælger visuelle kommunikationsydelser. Det er her du skal søge hen hvis du drømmer om at lave visuelle identiteter for store virksomheder og organisationer eller kendte brands.

Reklamebureau

Reklamebureauer laver reklamer. I reklameverdenen er idéen det bærende, men der skal nogen til at eksekvere dem. Det kan fx være en grafisk designer.

Avisredaktioner

Aviserne har det stramt, men flere steder er der stadig grafiske designere ansat. I gamle-gamle dage havde aviserne deres egne trykkerier, hvor en hær af trykkere satte avisen dagligt med blytyper. Nu er det hele digitalt, og det skal der grafiske designere til.

Forlag

Som med aviserne havde forlag før i tiden grafiske afdelinger. De fleste bogforlag har nedrustet og nu sidder der 1-2 grafikere rundt omkring i marketing. Rigtig meget bogarbejde bliver lavet af freelancere, så drømmer du om at designe bøger, er det freelancevejen du skal.

Interne grafiske afdelinger

Store virksomheder med egne marketingsafdelinger har ofte en eller flere grafiske designere ansat. Her kan være tale om rigtig interessante og udfordrende job, fx på museer, i organisationer, private virksomheder m.m.

Som freelancer

Mange bliver freelancere, det vil sige de starter et firma for sig selv, eller måske går man sammen med 1-2 andre. Det er hårdt at starte op som freelancer, men det har også sine fordele. Nogle områder er svære at få lov at arbejde med, hvis man ikke er freelancer, det er fx illustration og bogdesign.

Er det svært at få arbejde som grafisk designer?

Ja, det er ret svært at få arbejde som grafisk designer, især hvis du kun vil lave tryksager.

Skrifttype

Noget af det fedeste ved DMJX er at man bruger rigtig meget tid på typografi. Vi tegnede fx en skrifttype (dog kun på 14 dage, sådan noget tager normalt flere år).

Hvordan får jeg arbejde som grafisk designer?

Udover at søge opslåede stillinger, kan du med fordel sende uopfordrede ansøgninger. Mange af de større bureauer modtager gerne uopfordrede ansøgninger. For at få arbejde skal du have et portfolio. Mange har stadig et fysisk portfolio, det vil sige en stor, læderindbunden mappe med A3 sider, hvor deres arbejde er præsenteret. Det er selvfølgelig kun papirdesignere der benytter sig af det, men det er stadig virkningsfuldt, fordi man meget bedre kan fornemme tryksager, hvis man ser dem fysisk.

Under alle omstændigheder skal du have dig et online portfolio. Køb et .dk-domæne med dit eget navn og læg en WordPress-side op. Hvis du ikke kan hitte ud af det, så lær det eller betal dig fra det. Det er også en fordel at have en profil på Behance, som er designernes Tinder-Facebook-medie.

Vi skulle designe nye ikoner til OL-discipliner. Fordi Otl Aichers var jo ikke gode nok … (argh!)

Hvordan bliver jeg grafisk designer – altså en god en?

Har jeg nævnt før, at man skal øve sig? Ok, jeg går gerne mere i detaljer.

Lær programmerne

Lær InDesign, Photoshop og Illustrator til fingerspidserne. Nettet bugner af gratis tutorials, så det er bare om at gå i gang.

Tag et kursus

Der er flere højskoler der udbyder kurser i design, ligesom du også kan tage enkeltfag på fx DMJX. Rigtig mange har taget en af de uddannelser det er lettere at komme ind på, inden de søger på de videregående uddannelser – fx mediegrafiker og multimediedesigner.

Lær at kode

Det kan ikke siges nok. Lær. At. Kode. Start med HTML5/CSS som slet ikke er så svært igen. CSS minder fx ret meget om Paragraph Styles i InDesign. Herfra kan du hoppe videre til JavaScript. Du behøver ikke blive mester-koder for at blive en god digital designer, men det er vigtigt at du forstår terminologien så du kan kommunikere med udviklerne, ligesom du bør være i stand til at levere grafik i de rigtige formater og opløsninger hvis du vil designe websites og apps.

Lær at tegne

Om det er naturalisme, croquis, tegneserier eller handlettering betyder ingenting. Men tegn, tegn, tegn. Opret gerne en Tumblr-blog eller lignende til dine tegninger. Hvorfor? For det første kan du bruge bloggen til at holde dig selv til ilden, for det andet lærer du at færdiggøre og udvælge dine bedste tegninger.

Tag fotos

Brug din smartphone til noget andet end at sende snaps med filtre på og øv dig på at fotografere – også selvom du ikke har den fjerneste plan om at blive fotograf. Udover at det træner dine visuelle muskler, er det også godt at kunne. Der vil helt sikkert komme opgaver i din kommende karriere som grafisk designer hvor det er nødvendigt at du selv tager nogle fotos. Lav en Instagram-konto og stil dig selv opgaver. En uge kun med fotos af røde ting, linjer, typografi, cykler, dyr – kun fantasien sætter grænser.

Stay Hungry, Stay Foolish

Vær nysgerrig. Stop aldrig med at lære nye programmer og teknikker at kende. Læs bøger af forfattere du ikke kender, gå andre veje på arbejde, iagttag mennesker. Jo mere du udfordrer din hjerne ved at gå nye veje, jo bedre en designer bliver du. (Tak til Berit for det meget vigtige input!). Se også Neil Gaimans tale om “Make Good Art” som inspiration.

Bliv en T-Shaped Designer

Det kræver lidt forklaring. T-shaped kan oversættes til en “generalist specialist”. Den vertikale streg i T’et er ét emne som du ved meget i dybden om. Den horisontale streg er en palette af beslægtede emner du ved en lille smule om. Da jeg først postede denne guide hørte jeg fra flere erfarne designere, at de for ofte får portfolios fra designere som kan en masse ting en lille smule, men ikke noget rigtig godt. Så forsøga t blive en T-shaped designer fremfor en tusindkunstner som ikke kan noget rigtig godt.

Læs bøger

Der findes mange bøger om grafisk design og de er selvfølgelig altid superlækre og flot designede. Jeg har prøvet at sammensætte to lister med bøger. Den første til dig som er nybegynder og gerne vil være bedre inden du søger ind på en skole og den anden til dig som allerede er i gang med at studere, og gerne vil være endnu klogere på faget.

For begyndere

  • Grundbog i grafisk design af Henrik Birkvig og Kim Bjørn
  • Grundbog i typografi af Henrik Birkvig
  • Længe leve typografien af Eli Reimer
  • Bogdesign af Mette & Eric Mourier
  • Grundbog for art directors af Dorte Nielsen, Tine Kaj og Kathrine Granholm
  • Kontraster af Christina Bruun Olsson
  • Idébogen af Dorte Nielsen
  • Why Fonts Matter af Sarah Hundman
  • The A-Z of Visual Ideas: How to Solve any Creative Brief af John Ingledew
  • Universal Principles of Design af William Lidwell, Kristina Holden og Jill Butler
  • Graphic Design – the New Basics af Ellen Lupton og Jennifer Cole Phillips

For øvede

  • Grid Systems in Graphic Design af Josef Müller-Brockmann
  • Thinking With Type: A Critical Guide for Designers, Writers, Editors & Students af Ellen Lupton
  • Typographic Systems af Kimberly Elam
  • The Elements of Typographc Style af Robert Bringhurst
  • A Smile ind the Mind af Beryl McAlhone
  • The Art Of Looking Sideways af Alan Fletcher

Du kan finde flere lister med must have bøger i dit grafiske bibliotek her og her. Der er selvfølgelig også en masse bøger om specifikke emner, jeg har fx en hulens masse om bogdesign.

Designhistorie

Grafisk design er et fag med en lang og stolt historie, som kan spores helt tilbage til hieroglyffer og runeristninger. Det absolut vigtigste element i grafisk design er nemlig typografi, og du kan kende den dygtige grafiske designer på hvor omsorgsfuldt hun behandler sin typografi. Som så meget andet der er smukt og godt bygger moderne skrifttyper sig på opdagelser gjort i renæssancen (14.-17. århundrede). I disse år opfandt Gutenberg trykpressen og kalligrafer lagde grundstenene til antikva-skrifter (dem med fødder, som fx Times New Roman). I starten af 1800-tallet dukkede de første grotesk-skrifter op (det er så dem uden fødder, fx Arial og Verdana). I disse år blev den ene smukke skrift efter den anden designet og de bliver stadig brugt overalt i dag. Som grafisk designer skal du være på fornavn med Baskerville, Caslon, Didot, Akzidenz, Helvetica og Futura (og mindst 50 andre).

Fra år 1900 og frem går det stærkt. Hvert årti har sin distinkte visuelle stil, det kender du sikkert allerede fra mode. Men typografi og grafisk design har ligeså stærke særkender, som du bør kende. Med et enkelt blik bør du kunne se forskel på art nouveau og art deco og vide om du citerer fra Bauhaus eller russiske propagandaplakater.

Det lyder måske som meget og jeg kan da heller ikke mine årstal på fingrene. Men du bliver en meget bedre grafisk designer af at kende historien bag det meget traditionsrige og kulturelt betydningsfulde fag du er på vej ind i.

Stå på skuldrene af giganterne

Grafisk designs svar på Mozart og Rolling Stones Jan Tschichold og Stefan Sagmeister. Som alle andre fag, har grafisk design deres egne superstjerner og stilskabere hvis arbejde du bare skal kende. Jon Ives ved godt, at han ikke opfandt flat design med iOS7, fordi Dieter Rams kom først. I grafisk design står du på skuldrene af giganter – og derfra stjæler du med arme og ben og gør deres arbejde til dit eget.

Lav en billedgoogling på hver af disse navn og find ud af hvem de er og hvad de designede.

  • Jan Tschichold
  • Beatrice Warde
  • Alvin Lustig
  • Milton Glaser
  • Saul Bass
  • Paul Rand
  • Otl Aicher
  • Herb Lubalin
  • Massimo Vignelli
  • Gerard Unger
  • Zuzana Licko
  • Neville Brody
  • David Carson
  • Paula Scheer
  • Louise Fili
  • Chip Kidd
  • Michael Beirut
  • Erik Spiekermann
  • Stefan Sagmeister

Der er et væld af yngre designere som du også bør holde øje med. Navne som Nicholas Felton, Jessica Hische og Peter Mendelsund

Du kan høre podcasts med de fleste kendte nulevende amerikanske designere i Debbie Millmans podcast.

Der er ikke meget online om dansk designhistorie. En af de gode ressourcer er dog at alle udgaver af tidsskiftet Bogvennen ligger online – ganske gratis. Her finder du masser af artikler skrevet af nogle af de store danske navne.

Danmark har især været rig på plakatkunstnere. Det er nu du googler Arne Ungermann, Aage Sikker Hansen
og Sven Brasch, læser Erik Ellegaard-Frederiksens bøger og tjekker Gunnar Biilman Petersen og Thorvald Bindesbøll ud.

Følg blogs

Internettet er selvfølgelig også en guldgrube. Nogle af mine favoritsider er I Love Typography, Under Consideration, Aisle One, Eye on Design, Design Observer, The Casual Optimist, It’s Nice That, Smashing Magazine, Grain Edit, Swiss Miss, Design Work Life og Fonts in Use.

Til slut

Jeg håber du er blevet klogere på, hvordan man bliver grafisk designer. Har jeg glemt at svare på et spørgsmål, så spørg endelig. Hvis du er grafisk designer, så skriv gerne en kommentar og fortæl hvordan du er blevet det. Skriv også gerne gode links eller tips og tricks til optagelsesprøverne. I det hele taget: Byd ind og del din viden.

Freelance

Økonomi for freelancere

21. april 2016

De spørgsmål jeg oftest bliver stillet af andre der overvejer at blive selvstændig freelancer handler om økonomi. Regnskab, moms, priser – alt det her med tal og penge, som mange synes er svært at forstå og som kan afholde dem fra at starte op.

Men det er faktisk ikke så slemt endda. Læs med her.

Revisor

Hvis du er brandgod til tal og drømmer at lave udvidet selvangivelse skal du bare give den gas. For alle andre: Få. Dig. En. Revisor. Udover at du slipper for at rode med økonomi, så kan din revisor også lave årsregnskab og selvangivelse. Revisoren husker dig på at betale moms til tiden og har styr på hvad du må trække fra. Ja, en revisor koster penge, men det er det hele værd, fordi hun sparer dig penge i det lange løb (og sparer dig for frustration over at være forvirret over dit regnskab).

Digitalt bogholderi

Din bogholder behøver ikke være i nærheden af dig. Brug en online service som E-conomic, Dinero eller Billy’s Billing og giv din revisor adgang. Du kan fakturere via tjenesten og din bogholder kan klare resten. Jeg scanner mine papirbilag med appen Scannable og samler dem i en mappe med de bilag jeg får digitalt. Med jævne mellemrum omdøber jeg hvert bilag så det matcher mit kontoudtog og sender hele molevitten til min revisor, og så bogfører hun for mig.

Firmakonto

Medmindre du et naturtalent til at huske tal, så få dig en firmakonto med et dankort. Det er denne konto dine kunder indbetaler til og det er fra denne konto du betaler udgifter og indkøb til firmaet. Når du skal have løn, så overfører du penge til din private konto. Husk, at der skal være penge på din firmakonto til moms og skat.

Moms og skat

Det er ok at blive forvirret over moms, vi har alle været der. Bruger du en af ovenstående programmer sørger de for, at lægge moms til din faktura. Det du skal skal have styr på er, at du skal betale differencen mellem købs- og salgsmoms tilbage til Skat hver halve år (hver 3. måned det første år).

Et eksempel: Du fakturerer en kunde for en opgave på 4.000 kr. Du skal lægge 25% moms oveni prisen, kunden skal derfor betale i alt 5.000 kr. Momsen udgør 1.000 kr og dem skal du sådan set bare opbevare, indtil Skat vil have dem igen. Du har nu omsat for 4.000 kr, men du skal stadig betale Skat. For at være på den sikre side, så så trækker jeg kun 50% ud til mig selv, det vil sige 2.000 kr. Det efterlader en portion i firmaet som en buffer til regnvejrsdage samt penge nok til Skat.

Vi går lige tilbage til momsen. Du har nu 1.000 kr stående i moms. Så køber du nyt tegnegrej for 500 kr. inkl. moms. Momsen udgør 100 kr. De 100 kr. i købsmoms skal modregnes de 1.000 kr fra før, som er salgsmoms. Det vil sige, at du nu kun skal betale 900 kr til Skat.

Nu har du så kun 3.500 kr i dit firma og bruger du 50%-reglen skal du nøjes med at trække 1.750 kr. ud til dig selv.

Læs denne pædagogiske gennemgang af moms fra Dinero eller læ mere om moms på Startvækst. Du kan også melde dig til en af Skats infomøder.

Forsikring

Få dig en erhvervsforsikring hvis du køber dyrt udstyr i din virksomhed! Fordi jeg var forsikret, kunne jeg gå ud dagen efter en indbrudstyv havde nappet min computer og købe en ny, tage den med hjem og fortsætte mit arbejde. Det kostede mig selvrisikoen på små 4.000 kr. Min kontormakker var ikke forsikret og måtte købe en brugt computer på DBA og låne pengene i banken. Han måtte også vente et par uger til der dukkede en passende computer op som han havde råd til, og den havde så også nogle år på bagen. Jeg fik mig en spritny 27” Mac og blev ikke forsinket i mit arbejde.

Sygeforskring

Som selvstændig skal man selv sørge for at forsikre sig, men det er nemt og fungerer godt. Erhvervsstyrelsen tilbyder en sygedagpengeforsikring for selvstændige. Du kan forsikre dig til forskellige takster og det er pivnemt at melde sig syg via Nemrefusion – også når hovedet er fyldt med snot.

Barsel

Suk, barsel. Den selvstændiges akilleshæl. Desværre har siddende regering netop fjernet den barselsordning som adskillige parter havde kæmpet for i årevis, så det kan godt være økonomisk smalhals at være på barsel.

Alt efter hvor meget du har tjent det foregående år, er du sikret barselsdagpenge fra kommunen. Der er en nedre grænse for hvor meget du skal have tjent for at være berettiget til barselsdagpenge. Hvis du lige er startet, og bliver gravid, så skynd dig at melde dig ind i Erhvervsstyrelsens Sygeforsikring, jeps, den der også lader dig melde dig syg. Den sikrer dig nemlig mindst 2/3 barselsdagpenge og det er mere end ingenting.

Pension

Du skal også selv sørge for at spare op til pension, efteruddannelse og ferie, en luksus som sker helt automatisk for fastansatte. Jep, især pension er noget af det mest usexede der findes, men du skal altså huske at spare op. Lav en opsparing i banken, få dig et pensionsselskab eller prop penge i madrassen –bare gør et eller andet.

Efteruddannelse

Som med pension, ferie og barsel skal du også selv have guld op af lommen for at komme på efteruddannelse og kurser. Men de fleste fagligt relevante kurser vil du kunne trække fra i din virksomhed.

Ferie

Så holder du bare ferie! Du behøver ikke tjekke med nogen, udover lige at nævne det for dine kunder. Du behøver ikke tage hensyn til hvornår dine kollegaer vil holde ferie – du kan bare rejse. Til gengæld tjener du ikke nogen penge mens du er afsted og du får ingen feriepenge, dem skal du selv spare op.

Priser

Det er skidesvært at finde ud af hvor meget man skal tage i timen som selvstændig. Du finder ret hurtigt ud af, at nogle erhvervsgruppe har mange flere penge end andre og at nogle af dem er nogle nærigrøve. Nogle har et fast budget mens nogen gerne vil betale timepris. Som tommelfingerregel skal du have en gennemsnitstimeløn på omkring 750 kr. i timen ex moms for at tjene det samme som en fastansat grafisk designer. Jo dygtigere og mere specialiseret du er, jo mere kan du forlange i timen.

Jeg kan anbefale bøgerne Sæt pris på dig selv  og denne talk med designer Mike Montiero, F**k you, pay me.

A-kasse

Jeg er ikke medlem af en a-kasse og det er fordi, at reglerne ikke er lavet til freelancere. For at få dagpenge skal du lukke dit firma og sælge dets aktiver, fx din computer, hvilket gør det ret besværligt at starte op igen. Jeg vælger at tro så meget på min egen evne til at skaffe nye kunder, at jeg har fravalgt denne sikkerhed (også lidt i trods over, at samfundet ikke har tilpasset sig til freelancere). Men hvis du vil have den sikkerhed, så meld dig endelig ind i a-kasse. Du kan jo altid melde dig ud igen.

Fagforening

Fagforening er en helt anden snak! I fagforeningen kan du få rådgivning om jura, ophavsret, barsel osv, og de fleste fagforeninger tilbyder spændende kurser og foredrag. Der findes to store fagforeninger for grafikere og illustratorer. Jeg har været medlem af Visuelt Forum hos Dansk Journalistforbund og er nu medlem af HK Grafisk Kommunikation, fordi jeg synes deres kursusudbud er rigtig godt.

Designskolen

Grundbog i grafisk design

16. april 2016

grundbog-i-grafisk-design

Grundbog i grafisk design af Henrik Birkvig og Kim Bjørn, Grafisk litteratur

Grundbogen for den absolutte nybegynder. Har du fået tjansen på dit arbejde med at stå for nyhedsbrevet, kampagnematerialet eller andet trykt kommunikationsmateriale, vil denne bog indføre dig i de væsentligste begreber og områder indenfor grafisk design.

Det er også bogen for dig der laver layout på hobbyplan for dig selv eller den lokale fodboldklub, eller hvis du er ung og uerfaren, men drømmer om en karriere indenfor design, og vil vide mere.

Bogen gennemgår de væsentligste kompetenceområder, som typografi, komposition og farver, og når også forbi billeder, fotos og infografik. Der er også blevet plads til en kort, historisk gennemgang af faget, småportrætter af udøvende designere samt henvisninger til videre studie af faget.

Bogen er rigt illustreret og kan bruges til selvstudie.

Bogdesign

Kvindehistorie og bogdesignhistorie

13. april 2016

I pulterkammeret i et lånt hus på Sejerø fandt jeg en bogskat: Alle årgangene af Politikens Kvindens hvem hvad hvor, fra 1952 til 1999. Det er ikke kun 47 års dansk kvinde- og samfundshistorie men ligeså mange års bogdesignhistorie. Omslagene er historisk gennemgang af hver årtis æstetiske stil og på indholdet kan man se, hvordan bogtilrettelægningen blev mere sofistikeret i takt med trykkemetodernes udvikling.

Velkommen til et utrolig langt, men meget smukt, indlæg om bogdesign og kvindehistorie.

Kvindens hvem hvad hvor bogdesign

… en undtagelse

Der er et dogme om design til kvinder, der hedder don’t think pink. Den mandsdominerede reklamebranche har en tendens til at tro, at hvis man gør produktet lyserødt, så sælger det til kvinder helt automatisk. Det er selvfølgelig noget vrøvl.

Men hvordan skal jeg så forholde mig til Kvindens hvem hvad hvor?

Mindst tyve af omslagene til Kvindens hvem hvad hvor er knaldhamrende pink og æstetikeren i mig elsker dem for deres lyserøde-kvinde-livmoder-kom-og-kys-mig-og-lav-noget-mad-æstetik mens den kommunikerende (og småfeministiske) designer i mig slår sig for panden.

kvindens hvem hvad hvor pink lyserød bogomslag

Så: Jeg er ikke fan af, at bruge lyserød/pink i den tro, at det lokker kvinder til at købe produkter. Kvindens hvem hvad hvor kunne snildt have været alle mulige andre farver, og stadig nå målgruppen. Men nu er de tilfældigvis pink, og det har man måske haft en god grund til, dengang i 60’erne (sikkert ikke. Det er tidligere tiders misbrug af pink der har sørget for, at nærmest alle produkter til piger i dag er lyserøde). Under alle omstændigheder: Nyd dem for hvad de er, både for håndværket, æstetikken og designet og se igennem fingrene med klichéerne – de vidste ikke bedre.

Naiv grafik: 1950’erne

Fra ’52-’60 var det mænd der designede omslagene: Laus Lauesen (’52, ’53, ’54, ’55, ’56, ’59), Mikael Pasternak (’57-’58) og Svend Aage Voigt Andersen (’60).

Pink er med fra starten. 1954 er det eneste blå omslag helt op til 80’erne. Stilen er typisk 50’er. æstetik. Silhuetter, stilistiske tegninger og grafiske mønstre i form af (pink) køkkentern og striber.

Kvindens hvem hvad hvor bogomslag 1950'erne retro vintage

Skrifttyper

Skrifttyperne varierer fra år til år. På dette tidspunkt gik man ikke nævneværdigt op i seriepræg eller designguides, som ellers er godt for at skabe genkendelighed hos modtagerne. I starten brugte man antikva (skrift med fødder), så et smut forbi en elegant Bodoni (1955), inden man hopper videre til varierende groteskskrifter og pladeseriffer, inden man i ’60 igen bruger antikva.

Teksten forholder sig altid layoutmæssigt til illustrationerne – de arbejder sammen. Enten er den integreret i illustrationen eller også står den alene og er en illustration i sig selv.

Illustrationer

Fra ca. midten af 50’erne og en 10 år frem er der i hver bog et naturalistisk tegnede opslag af Verner Hancke, som forestiller for eksempel svampe, fisk, æble- og blommersorter og udskæringen på en gris. De minder om de anskuelsestavler som har hængt i mange klasselokaler landet over.

Verner Hancke illustration

De første 10-15 år er bøgerne rigt illustrerede, hvor mindst 4-5 tegnere bidrager hver gang. Ind imellem dukker kendte navne som Bo Bojesen, Christel og Piet Hein op. Der er vittighedstegninger ved kalendermånederne, en modetegner der leverer skitser af det sidste nye fra Paris, de førnævnte naturalistiske oplysningstavler samt en hel del instruktionstegninger til især håndarbejde.

55-kalenderside

Indhold

Indholdet handler om husmoderens arbejde: Madopskrifter, håndarbejde, mode/skønhed og børneopdragelse. Der er dog altid faste sider om kvinder der har udmærket sig indenfor sport og fået ridderkorset, ligesom der er artikler om job/uddannelse, økonomi og ligestilling. Nedenfor er eksempler på bærende artikler:

  • Den danske kvindes ligestilling med manden (’52)
  • Det står ikke i kogebogen (’53)
  • Værtindens pligter (’53) (og der var mange, kan jeg godt sige jer!)
  • Hjemmets økonomi – en fælles sag (’56)
  • 27 forskellige slags sting (’56)
  • Fjernsynets kvindelige medarbejdere (’57)
  • Forklæder til enhver lejlighed (’57) (jeg ejer ikke engang et … )
  • Husmoderens hverdagstøj (’58)
  • En drink før middag (’58) (det bør vi genindføre)

Den lille husmor: 1960’erne

I 1961 begyndte Ingrid Jensen at designe omslaget, og det gjorde hun i 19 år, helt frem til 1979. Jeg har ikke kunne finde frem til, hvem Jensen var, men hun var ferm med nål og tråd. Fra 1961-70 er motiverne udarbejdet med sy, strik, hækling og stof, hvilket passer godt med, at der især i denne tidsperiode er mange håndarbejdsopskrifter i bøgerne. Det stilner af sidst i 60’erne og bliver afløst af havearbejde i løbet af 70’erne.

Fra 1964, og helt til 1982, står bogens titel samme sted. Årstallet hopper lidt rundt, alt efter hvordan det passer med illustrationen.

1960-kvindens-hvem-hvad-hvor-bogomslag

Omslagene

De fleste af Jensens omslag er virkelig vellykkede. Det er hende, der indfører den pink baggrundsfarve, som holder ved helt til 1982. Kun tre af omslagene i denne periode er røde, hvoraf 1966 er det mindst vellykkede. Det er for tæt beskåret, så titel og årstal forsvinder helt. Men det er en mindre misser, for den flirtende ’63 med lange øjenvipper, de mønstrede ’65 og ’69 og ’68, der reder sin paryk iført sit spraglede sæt tøj er lige til at hænge op på væggen.

Det er interessant at se, hvordan den visuelle fremstilling af “kvinden som husmoder” ændrer sig fra opsat hår og forklæde i 1962 til de hippie-agtige ’68, ’69 og ’70.

Vignetter og bogmærke

Alle Jensens omslag har desuden en vignet på bagsiden af bogen i samme stil som forsiden. I 50’erne var bagsiden skiftende, nogle gange med en kalender andre med et målebånd. I hele Jensens periode er placering og stil konsistent. Serien har nu fået et rigtigt seriepræg.

Vignetter Kvindens hvem hvad hvor

Fra midt-50’erne til midt 60’erne er der desuden kælet ekstra for bogen. I en 5-6 år i træk er der et dobbeltopslag i farver med flapper som er en oversigt over en gruppe madvarer. Det er for eksempel frugter, fisk eller udskæringerne på en gris. I samme periode er der et bogmærkesnor med en supperterning påsat som en lille ekstra gave til læseren.

Kvindens hvem hvad hvor bogmærke

Indholdet

Typiske artikler er stadig mange madopskrifter, håndarbejde og boligindretning men der er væsentlig flere artikler om kvinders rettigheder og jobmuligheder og de første artikler om skilsmisse, prævention og stoffer. Eksempler på overskrifter:

  • Stadig flere kvinder i erhvervslivet (’60)
  • Beskæftigelsesmuligheder for kvinder over 40 år (’60)
  • Hans tøj som hun skal ordne (’60) (for det skal hun da … )
  • Milepæle på danske kvinders vej mod ligestilling (’61)
  • Gæster til fjernsyn (’61) (ja, hvordan inviterede man lige gæster over til at se fjernsyn på en god måde?)
  • Afspændingsgymnastik for husmødre (’61)
  • Værtinde – bliv på din plads (’62)
  • Husmoderafløsning (’63)
  • Når man kun har en stue (’63) (#firstworldproblems)
  • Seperation og skilsmisse (’64)
  • Mænd laver mad (’65)
  • Kønsrolledebatten og kvinden sociale status (’67)
  • Mad fra den sære Orient (’68)
  • Svangerskabsforebyggende midler (’68)
  • Hash og LSD (’69)

1970’erne

Jensen forsætter med et væld af smukke omslag i 70’erne. Hun dropper de håndgjorte motiver til fordel for tegnede, som er helt i tidens ånd, bortset fra ’76 og ’77 hvor hun kombinerer tegning og udklippet stof. Der er meget natur i illustrationerne, blade, træer, fugle. Vi er i hippieårene, figurerne har hjerter på kinderne, blomster i håret og hovedet blidt på skrå. Indtil nu har omslaget været matbestrøget (blankt), men fra 70-82 er de ubestrøgede (mat og næsten lærredsagtigt) – mere naturligt kan det næsten ikke blive.

I ’78 er der for første gang en mand på forsiden, en illustration som vist da skal forestille en kernefamilie! I ’79 er der både mænd, kvinder og børn og for første og eneste gang er illustrationen placeret i en kasse.

kvindens hvem hvad hvor 1970

Ny skrifttype

’74 er året hvor Jensen dropper antikvaskrift til titlen til fordel for Helvetica. Den er sat som Helvetica oftest er, i fed, ret tæt og i minuskler (små bogstaver). I 1979 bruger Politikens Forlag for første gang deres logo på bogen – tidligere har det stået med bogstaver. ’78 er det sidste år hvor der er en tegnet vignet på bagsiden, i stedet lister man indholdet op. Det virker som om, at man her omkring bliver mere orienteret mod salg: Indholdet skal fremgå tydeligere af emballagen.

Indhold

Der er lidt færre opskrifter og håndarbejdsartikler og emner som kompost, affald og miljø begynder at snige sig ind. Overskrifterne peger mod kvindernes stigende selvstændighed. Der tales om abort, ligeløn, p-piller til mænd og dansk films syn på kvinden. Sjovt nok er de emner stadig oppe at vende …

  • Hvis man ønsker abort (’73)
  • Skal vi sige du (’73) (du må gerne abortere, men er man des med sin læge?)
  • Fik vi den ligeløn – eller hvad? (’74) (svaret er nej)
  • Gør det selv møbler af spånplader (’74)
  • På mode med en morgenbitter (’74) (kan vi indføre det sammen med drinks før aftensmad?)
  • Lige ret i læreruddannelsen (’75)
  • Mad for én – og svært at købe ind (’75)
  • Læderbælte for en billig penge (’75)
  • Dansk films syn på kvinden (’76)
  • Kollektiver, et sted at bo og så noget mere (’77)
  • De forbyttede kønsroller (’78)
  • Ung og arbejdsløs (’78)
  • Den nemmeste forret er rejer (’78)
  • Hvornår får vi p-piller til mænd (’78) (de er ikke kommet knapt 30 år efter)
  • Bondeskjorter til folk i alle aldre (78)

1980’erne

I 1980 og 81 står der intet i kolofonen om hvem der har designet omslaget. Det ser ud til at være den samme person, og vedkommende har nok fået at vide, at hun skulle holde Jensens stil. Den patchwork-lignende ugle fra 1981 er en af mine favoritter, hvilket gør 1982 så meget mere ærgerlig. Grete Lis Hansen har tegnet den ret besynderlige tegning, som stilmæssigt passer dårligt med de foregående bøger og desuden er placeret underligt på omslaget. Men, ’82 er også det sidste omslag i pink og lover da også “en helt ny udgave”.

kvindens-hvem-hvad-hvor-bogdesign-80

Funky firsere

Inge Marie Møller har designet omslaget fra 1983 og Rie Jerichow og Jette og Kurt Löfvall forsætter i samme stil de næste tre år. Farverne er lilla, lyserød og petroleum, der er dømt pigeværelse, bubblegum og puddelkrøl. Man får lyst til at sætte temamelodien til Kvit eller dobbelt på, for nu drøner 80’erne fra højre, med bobble-bogstaver og pangfarver.

Nyt format

I 1987 ændrer man formatet på bogen, fra et mere behageligt format til et smalt, håndbogsagtigt format. I 1987-88-89 er man i en anden gren af 80’er æstetikken: Damede og gammelromantiske blomsterbaggrunde med en stort, sort skilt med fede, højtråbende groteskbogstaver i pangfarver som hård kontrast til de blide blomster. Disse tre år er designet af Kitte Fennestad.

Tilrettelægningen sejler en del i 80’erne, både fordi man skifter format, æstetikken ændrer sig, trykmetoderne gør det samme, og … ja, det er 80’erne. Der er et ret uheldigt år, hvor alle overskrifter har forskellige skrifttyper og forskellige farver (der er en designer der har opdaget computeren, vil jeg tro!), men samtidig har man også et par år med farvede kanter som fungerer som navigationsappearat. Så helt håbløst er det ikke, bare lidt stilforvirret (men hvem var ikke det i 80’erne).

Indhold

Væk er de fleste af de husmoderlige instrukser. De er afløst af artikler, hvis overskrifter tyder på, at der er brug for at bekræfte kvinderne i, at de kan stå på egne ben, bruge en hammer, komme til tops i erhvervslivet godt blandet sammen med den bølge af spiritualitet og alternativ livsstil som dukkede op i slut 80-erne og varede et godt stykke ind i 90’erne.

  • 10.000 skilsmissebørn (’82)
  • Det kvindeundertrykkende sprog (’82) (Det er værre end nogensinde i dag. Don’t read the comments)
  • Selvfølgelig kan kvinder bruge hammer og sav (’83)
  • Nej til at være mor til både mand og barn (’83)
  • De bløde mænd (’83)
  • Kvinder må bryde mændenes monopol på at dumme sig (’84)
  • Historien er fuld af kvinder i mandefag (’86)
  • Terapiguide fra A-Z (’86)
  • Farvel til kønsroller i fysiktimen (’86)
  • Kvinder – lev bedre med edb (’87)
  • Flere kvinder i toppen (’87)
  • At danse med den seksuelle energi (’88)
  • Krop, lidenskab og spiritualitet – en rundtur i den kvindelige poesi (’88)
  • Livsformer – passer vi sammen (’89)

1990’ene

I 1990 skal der ske noget nyt. Finn Evald fra Tegnestuen Grafikerne laver et nyt principlayout for tilrettelægningen, som dog først slår helt igennem i 1991. Forsiderne er nu 100% fotografiske, med forskellige objekter placeret rundt i kanten af omslaget og titlen stående fast i midten.

Skriften er en smal, men fed, Bodoni-lignende pladeserif som er meget tidstypisk. Den blødes op i 95, hvor den går fra fed til regular og delvist i kursiv. Indholdsfortegnelsen på forsiden går fra en grotesk til en kursiv antikva. De højtråbende 80’ere forsvinder ligeså stille og bliver til de mere rolige, romantiske 90’ere. Bortset fra en enkelt afhopper i 1998 bruges den samme skrift indtil seriens afslutning i 1999. Fra 90-97 er det Helle Jensen fra Tegnestuen Mand over Bord der står for forsiden, og 98-99 er det Hovedkvarteret.

1990-kvindens-hvem-hvad-hvor-bogomslag

Principlayout

Modsat 80’erne er tilrettelægningen i 90’erne ret konsistent. I ’91 udarbejdes et principlayout der holdes stringent til seriens afslutning i ’99 med småændringer fra år til år. Det er tydeligt, at computerens indtog har gjort det muligt at udarbejde et stærkere typografisk hieraki og layoutet er generelt langt bedre til at hjælpe læseren med at finde rundt i bøgerne, end nogen tidligere udgaver har været.

Hvis du synes, at omslagene afspejler tidens ånd, så skulle du læse selve bøgerne. Hvis jeg havde tid, læste jeg dem fra ende til anden, men det er kun blevet til udpluk mens jeg har kigget bøgernes opsætning igennem.

Jeg var 8 år i 1990 og husker designet fra dette årti med rædsel – collage-med-fotos møder modeblads-typografi bliver aldrig min favorit.

Indhold

Bøgerne fra 90’erne er tyndere end alle de foregående. Når man ser på serien som helhed er det tydeligt hvordan den har udspillet sin rolle inden 90’erne er forbi. Opskrifterne er rettet mod singler og hurtigmad, husgerådene er væk og i stedet er det tips til sex og samliv. Tips til hjemmet handler om at have potteplanter og grøn livsstil. Kvinderne i 90’erne skal være selvbeviste, tale om kultur og feminisme og holde på deres ret. Internettet kommer til i slut-90’erne sammen med Spice Girls og girlpower.

Halvdelen af bogen udgøres af en årskalender med plads til notater og regnskabs- og udgiftssider bagerst i bogen, som der har været helt fra starten.

  • Grøn livstil – grøn bevisthed (’91)
  • Kærlighed og samliv (’91)
  • Den naturlige have (’91)
  • Mad der ikke kan mislykkedes (’92)
  • Styr på din økonomi (’92)
  • Hvad blev der egentlig af feminismen? (’94) (den er heldigvis kommet tilbage)
  • Kulturen og de yderliggående kvinder (’95)
  • Den lille våde plet i trusserne (’96)
  • Den skrøbelige familie (’96)
  • Kvinder & Internet (’99)
  • Girl Power (’99)

47 års bogdesignhistorie

Tak, fordi du læste med gennem 47 års kvinde- og bogdesignhistorie. Om det er  pæne 50’er husmødre eller frigjorte 90’er-kvinder, så bliver det afspejlet i bøgernes design, hvordan kvinder blev set på og fremstillet i de respektive årtier.

IMG_2363

Bogdesign

50 Shades of … laks

4. april 2016

Bogbranchen elsker trends. Når et forlag får et hit, så følger andre forlag ofte efter med noget der ligner. Men der er ikke kun indholdet der danner trends (og bliver efterlignet) – det er også omslagene.

Jeg gætter frejdigt på, at laksetrenden startede med det amerikanske omslag til danske Dorthe Nors debut over there, Karate Chops. Det er designet af Carol Haynes som laver nogle afsindig fede omslag.

karatechops

Karate Chops er fra februar 2014. I november 2014 dukkede Sommerbogen op på hylderne og i 2015 kom både Tove Ditlevsen og Adda Djørups poesi i laksefarvede klær. Sammentræf? Måske.

Farvetrenden er især tydelig fordi bøgerne bøger er utrolig veldesignede – jeg havde da også Tove – Samlede noveller med på min liste over de bedste bogomslag fra 2015.

Under alle omstændigheder er det væltet ud med mange nuancer af laks siden de tre nedenstående udkom.

laks1

Sommerbogen og Tove Ditlevsens Samlede noveller er begge designet af Alette Berthelsen mens Camilla Jørgensen har designet Poesi og andre former for trods.

laks-bogdesign-1

Nuancerne varierer fra rosa og laks til koralfarvet.

laks-bogdesign-4

Det der morer mig er, at laksen findes på bogomslag af kvindelige forfattere, som er rettet mod et kvindeligt publikum, og så en hel del fagbøger indenfor sundhed, sygdom og psykologi.

Måske er det fordi at laksefarvet også er noget vi forbinder med organer – som hjernen.

laks-bogdesign-3

Laksefarvet, og lyserød, er en sart, uskyldig farve. Den er naiv, næsten barnlig. Den er blød, tryg og emmer af nyudsprungne blomster og forårskærlighed. Den rødmer klædeligt.

laks-bogdesign-2

Bogdesign

Dejlige danske bogomslag 2015

22. december 2015

Et godt bogomslag har en stor del af æren for at sælge en bog. De fleste køber med øjnene: Tænk bare på når du vælger tøj og møbler – eller bare hverdagsindkøb som grøntsager. Danske bogomslag har som helhed i alt for lang tid været en halvtrist affære.

Verden er mere visuel end nogensinde, med internet og alt det der moderne stads. Meget få forlag virker til at højde for, at brugerne ofte møder omslaget første gang på en skærm. De har vist også overset, at bloggere stolt viser deres engelsksprogede indkøb frem. Engelske bøger med veldesignede omslag, som bloggerne køber udelukkende på grund af omslaget.

Noget måtte der ske

For et par år siden startede jeg Dansk Bogdesign, som er en blog med danske omslag. I 2013 og 2014 var der henholdvis 58 og 60 omslag og i 2015 blev det til 93, ud af de ca. 7.500 bøger der udgives i Danmark om året. Se alle alle omslag fra 2015 på Dansk Bogdesign lige her.

Jeg har gennemtrawlet webshops, boghandlere, forlagswebsites og deres årskataloger. Jeg har især været grundig med de skønlitterære udgivelser, og brugt mindst tid på faglitteratur og billed-, børne- og ungdomsbøger.

Herunder finde du, i fuldstændig uprioriteret rækkefølge, nogle af mine favoritter fra året der gik.

celestine

Celestine af Olga Ravn, designet af Alette Bertelsen, udgivet på Gyldendals forlag. Billedet nedenunder gør ikke omslaget ære: Titlen er trykt med glimmerfolie.

jeg-vaeælger-uden-filter

Jeg vælger uden filter af diverse danske forfattere. Design af Alette Bertelsen, som har fundet et usandsynligt smukt foto fra David et Myrtille.

hvorintet

Hvor intet bryder vinden af Leonora Christina Skov, design af Simon Lilholt (Politikens forlag).

elenagaro

Farvernes uge af Elena Garro med design af Leo Scherfig, udgivet på Skjødt forlag. Det lille forlag har indtil videre udgivet fem titler, og de to er kommet på bloggen. Men det siger sig selv, når de er lavet af Leo Scherfig.

marialuisa

Den sidste tåge & Ligklædt af María Luisa, med design af Leo Scherfig, udgivet på Skjødts forlag.

far-er-en-tiger

Min far er en tiger af Sara Roepstorff. Design af Thomas Joakim Winther, udgivet på Gladiator. Winther er et meget tiltrængt friskt pust indenfor dansk bogdesign og jeg håber, at han får meget mere at lave næste år!

ming

Ming af Bjørn Rasmussen, designet af Thomas Joakim Winther, udgivet på Gyldendal.

nancy

Nancy af Dennis Gade Kofod, design af Jes B. Madsen (Rosinante).

modiano

Askeblomster af Patrick Modiano, design af Harvey Macauley. (Lindhardt og Ringhof).

der-er-noget-raaddent

Der er noget råddent af Adam Sarafis, design af Jes B. Madsen (Aronsen).

kristen-moral

Kristen moral før og nu af Johannes Sløk, designet af Benedicte Maria Bech Pedersen, endnu en designer jeg håber kommer til at lave flere omslag i fremtiden.

tove-ditlevsen (1)

Jeg ville være enke og jeg ville være digter af Tove Ditlevsen, design af Olga Bramsen (Gyldendal)

tove-ditlevsen

Samlede noveller af Tove Ditlevsen, design af Alette Bertelsen (Gyldendal).

ansigterne

Ansigterne af Tove Ditlevsen. Illustration af Ib Spang Olsen, omslaget er en næsten tro kopi af det originale. Bearbejdet en smule af Alette Bertelsen. (Gyldendal)

strunk

Strunk af Cecilie Lind, design af Clara Birgersson (Gladiator).

soennerafmænd

Sønner af mænd af Johan Forsby og Tarek Omar. Design af SVLSTG med forsideillustration af Thomas Pålsson. (Politikens forlag).

jagten-talende-hund

Jagten på den talende hund af Morten Dürr og Bo Skjoldborg, design af Patrick Steptoe (Forlaget Plot).

rumklang

Rumklang af Jonas Gülstorff, designet af Colin Ruel (Books on Demand).

gigant

Gigant af Rune Ryberg, designet af Rune Ryberg (Forlæns).

Flere omslag

På Instagram har Nadja Agerbak udvalgt sine favoritter fra 2015, og jeg er selvsagt ganske enig med hende! Del gerne dine bogomslagsfavoritter på #bogomslag2015 eller bare med #danskbogdesign.

Statistikspas

Der er få ting så hyggelige som statistikker, så har vi noget at sammenligne med. Der er 16 omslag fra 2015 jeg ikke kender designeren på, hvis du har bogen eller ved det, må du meget gerne give lyd, fx på Twitter.

I 2015 var der:

  • 46 forskellige designere har stået for de 93 omslag – de 25 af dem er nye på bloggen.
  • Mikkel Henssel (7), Simon Lilholt (6), Alette Bertelsen (6), Harvey Macauley (5) og Thomas Joakim Winther (4) er topscorene.
  • 33 forskellige forlag fandt vej til bloggen, de 20 er nye
  • Topscorene blandt forlagene var Gyldendal (18), Lindhardt og Ringhof (7), People’s Press (5), Tiderne Skifter (5) og Politiken (5).
  • Romaner (39) og digte (11) er de genrer der er flest af.

Se også mine favoritter fra 2013 og 2014.

Bogdesign

Dejlige danske bogomslag 2014

15. januar 2015

Så er det tid til de bedste bogomslag fra 2014. De er alle at finde på mit sideprojekt Dansk Bogdesign som fik tilføjet 56 omslag i 2014. Jeg har valgt de 14 jeg synes var allerbedst. Mine favoritter fra 2013 kan du finde her. Se de bedste engelsk/amerikanske bogomslag fra 2014 på New York Times og The Casual Optimist.

De største danske forlag Gyldendal (3), Politiken (2), Rosinante/Samleren (2), Lindhardt og Ringhof (1) og People’s Press (1) er alle repræsenteret, hvilket ikke er så underligt.

Det spændende er, at de små forlag er rigtig godt med. Ordenes by med to omslag, det relativt nye Jensen & Dalgaard, Madlandet i Vest er repræsenteret med sin første og eneste udgivelse som også er listens eneste fagbog. Som rosinen i pølseenden kommer Cobolt, med listens første tegneserie. De små forlag står altså for over en tredjedel af omslagene, hvilket er ret godt klaret, hvis man sammenligner det med hvor mange titler de forlag har udgivet.

Tal på designerne

Næsten alle bøgerne er designet af forskellige designere! Simon Lilholt og Alette Bertelsen er de eneste som har to omslag med. Henriette Mørk og Neel Dich Abrahamsen, er som de to foregående også to erfarne bogdesignere, har hver ét med. Det skandinaviske islæt står den norske designer Øystein Vid­nes for, så følger designstudioerne WAITT og Iron Flag Studio (som ikke er kendt for bogdesign) og en (jubel!) ikke-københavner, Ella Skov. En enkelt fuldblods tegneserietegner, Lars Horneman, har omslaget til sin egen bog med. To af omslagene har et smukt foto som bærende idé: Designer Rasmus Brøndsted har sat typografi på Casper Sejersens smukke foto og Jensen & Dalgaard har brugt Andrew Sandersons foto til deres omslag. Den eneste jeg ikke kan finde noget særligt på er Ivan Micic som har listens første omslag. Hvem er du, Ivan, du er god!

Den dragende

Alt under månen handler om tre astrologer, og meget passende leder forsiden tanken hen på historiske tegninger af solsystemet. De douchede farver er meget gyldendalske (ligesom det traditionelle skriftvalg), men alene den atypiske komposition og dragende illustration giver omslaget en plads på listen.

Alt under månen af Harald Voetmann. Design: Ivan Micic. (Gyldendal).

Alt under månen af Harald Voetmann. Design: Ivan Micic. (Gyldendal).

Den historiske parafrase nr. 1

Den store mester foregår i 1918 og omslaget er en ret fin parafrase over plakater fra den tid. Skrifterne er lidt af et miskmask tidsmæssigt men det gør ikke så meget, fordi de rammer stilen. Omslaget er anderledes og iøjenfaldende og fortæller tydeligt, at det er en historisk roman om en tryllekunstner – og det er alt, hvad den behøver.

denstoremester

Den store mester af Christian Mørk. Design: Henriette Mørk (Politiken).

Den historiske parafrase nr. 2

Det jeg godt kan lide ved designparafraser er, at så designet inspireret af noget. Det er en befrielse, at se et omslag som ikke er et miskmask-collage af stockbilleder. Vi ses deroppe bruger en historisk illustration og skrifttyper der ligner noget fra den tid. Det fænger, at soldaten kigger fra højre mod venstre, mod læseretningen. Den lille detalje kan vække uro hos beskueren og passer godt sammen med titlen.

vi-ses-deroppe

Vi ses deroppe af Pierre Lemaitre. Design: Imperiet. (Lindhardt & Ringhof)

Den gøglede

Forsiden til Den utrolige historie om fakiren der sad fast i et IKEA skab understreger bogens humor, hvis ikke titlen allerede har gjort det. Farver, grafik og typografi minder om indisk visuel æstetik men også cirkus, gøgleri og taskenspillere, hvilket passer rigtig godt på bogens hovedperson.

fakiren

Den utrolige historie om fakiren der sad fast i et IKEA skab af Romain Puértolas. Design: Alette Bertelsen. (Rosinante)

Ungdomsbogen

Fordelene ved at være bænkevarmer er en fremragende bog og ikke kun for unge. Omslaget er ligeså fremragende. Farve, typografi og billede er alle velvalgte og veludførte.

fordelene-ved-at-være-bænkevarmer

Fordelene ved at være en bænkevarmer af Stephen Chbosky. Design: Iron Flag Studio. (Ordenes by).

Den sørgelige

En af de smukkeste omslag i 2014 er Der bor Hollywoodstjerner på vejen. Fotografiet er af Casper Sejersen og den underspillede typografi af Rasmus Brøndsted. De visne blomster, og det stillestående, centrerede layout, passer perfekt til Maria Gerhardts erindringer om sin sygdom.

hollywoodstjerne omslag.indd

Der bor Hollywoodstjerner på vejen af Maria Gerhardt. Design: Rasmus Brøndsted med foto af Casper Sejersen (People’s Press).

Den minimalistiske

Der findes ikke noget mere minimalistisk end Helle Helles bogomslag. De er enkle og skrabede som hendes sprog og indpakning og indhold går derved op i en højere endhed. Det eneste, der antyder bogens handling, er aftrykket af et blad. Smukt.

hvis-det-er

Hvis det er af Helle Helle. Design: Neel Dich Abrahamsen. (Samleren).

Den gennemførte

Alette Bertelsen er en af de bedste bogomslagsdesignere i Danmark. Hendes omslag er altid langt over gennemsnittet og når hun er god, så er hun rigtig god. Lever er én af dem.

lever

Lever af David Wagner. Design: Alette Bertelsen. (Gyldendal)

Den sexede

Den endeløse sommer er designet af Øystein Vidnes, som ikke er dansker, men nordmand, så det er lidt snyd, at han er med på listen. Men det et fremragende omslag udgivet af et dansk forlag. Skriftttypen hedder Lust og er designet af Neil Summerour. Han ville tegne en skrift der var både sensuel og solid – dog først og fremmest sexet. Den er inspireret af klassiske skrifter som Scotch Modern, Didot, Caslon og Baskerville, men ” … pakket ind i en langebenet, braziliansk supermodels krop”.

Og hvorfor så meget snak om skriften? Jo, ser I: Gyldendals omslag bruger altid de samme skrifttyper, altid de samme gamle travere. Lidt ligesom hvis man kun kunne se fjernsyn via TV2 – masse af genudsendelser af gode, gamle film, men ingen af de nye, lækre tv-serier. Så at Vidnes har brugt Lust på forsiden her, det får mig til at klappe i mine små hænder. Det er lidt ligesom at få adgang til HBO, når man har set genudsendelser af Beverly Hills 90210 i 10 år. Lust er skrifttypens svar på HBO.

madame-nielsen

Den endeløse sommer af Madame Nielsen. Design: Øystein Vidnes. (Gyldendal).

Den med lag på lag

Det danske designstudio WAITT er et kærkomment nyt navn på listen over danske bogdesignere. Designet må være inspireret af amerikanske Peter Mendelsund, men fordi det er så gennemført og velfungerende, kommer det med på listen. Kontrasten mellem titlen og illustrationen er næsten humoristisk.

morgendagen

Morgendagens odds af Nathaniel Rich. Design: WAITT. (Ordenes by)

Den tegnede

Måske er jeg ikke helt objektiv, da det her er en af de bedste bøger jeg har læst i år og jeg kender også Lars Horneman. Når det så er sagt, er jeg helt pjattet med den forside. Farven minder mig om kold kaffe med for meget mælk i – ikke en farve der normalt ligger først for, når der skal vælges farver der kan sælge. Alligevel vil jeg holde på, at denne forside vil fange mange blik på en boghandlerhylde. Den svævende mands tilfredse smil, som står i kontrast til titlen (og så alligevel ikke) og de kendte københavnske bygninger formidler bogens historie så fint.

naar-jeg-ikke-er

Når jeg ikke er til stede af Lars Horneman. Design: Lars Horneman (Cobolt)

Den elegante

Roman i fire årstider fra det lille forlag Jensen & Dalgaard har en umanerlig fin og skrøbelig forside. Thumbs up for at lade sig inspirere af den faktiske tekst: »Kigger du efter og har du god tid, kan du være heldig at finde et blad med et perfekt tegnet kort over byen. Studerer du bladet under lup, vil du finde et kryds. Og hvis du følger kortets indikationer, vil du komme til et sted, hvor du aldrig har været før.” «  

roman-fire-aarstider

Roman i fire årstider af Betina Birkjær. Design: Jensen & Dalgaard med foro af Andrew Sanderson. (Jensen & Dalgaard).

Krimien

Fremragende omslag især for en krimi. Det undgår stort set alle genrens overbrugte, visuelle klichéer og lader typografiens placering over kvindens mund spejle titlens indhold. Især det røde forlagsnavn, lagt over kvindens hals som et snit, er jeg vild med.

tavsekvinde

Den tavse kvinde af A.S.A. Harrison. Omslag: Simon Lilholt/Imperiet (Politiken).

Kogebogen

Vestjyske livretter er en samtalekogebog og den eneste ikke-skønlitterære bog på listen. Af den grund røg den næsten ud, men omslaget er bare så drøncharmerende. Bogen er designet af Ella Skov i samarbejde med Haukrogh Kommunikation og er fortællinger af kendte vestjyder krydret med opskrifter. Holstebros kommunikationskonsulent siger: “Jeg er sikker på, at selv københavnerne vil tage bogen op i hænderne og sige ”wow, de kan sgu godt i mørke Jylland””, og det har han helt ret i, det vil vi.

vestjyske-livretter

Vestjyske livretter – en samtale kogebog af Rikke Haukrogh. Design: Ella Skov. (Madlandet i vest).

Nyheder

De visuelle nyheder · uge 23/14

8. juni 2014

pingpris

De visuelle nyheder udkommer lidt sent i dag, men det er fordi, jeg stod sent op. I går var der nemlig PingPrisen i Vega, danske tegneseriers prisuddeling. Det var med kulturminister, tegneserienørder, fadøl og hyggesnak til langt ud på natten. Hvis du er til tegneserier skulle du i det hele tage følge Copenhagen Comics, som er skøn tegneseriefestival, der finder sted 2015. (Disclaimer: Jeg er med i bestyrelsen, men derfor kan du jo godt like os alligevel).

pb140605

En anden vigtig tegneserienyhed er, at Bill Watterson, skaberen af Steen & Stoffer, har gæstetegnet tre striber hos den amerikanske nettegneserie Pearls Before Swine. Tegneseriemennesker verden over er ved at tisse i bukserne af begejstring.

oliver-jeffers

Oliver Jeffers er en helt eminent børnebogsillustrator og -forfatter og han har sit eget interaktive online univers til børn og barnlige sjæle.

d-dag

Når jeg går ned igennem de gamle gader i København, kniber jeg nogle gange øjnene let sammen, så gadeskilte og postkasse forsvinder. Så forestiller jeg mig, hvordan det har set ud, da Søren Kierkegaard, Herman Bang og H.C. Andersen slentrede rundt på gaderne eller hvordan et besat København mon så ud. Fotografier fra nutiden nøjagtig mage til fotos taget på D-dag.

big-data

Big Data er her, der og allevegne og det forsvinder næppe. Man kan nemlig bruge det til nogle rigtig interessante ting, som for eksempel dette kort som kan vise demografiske data om hele Danmark i detaljer. Du kan se kortet i stort her. Via @Bech

specialepris

Kommunikationsforum har kåret årets speciale som er skrevet af Sabina Vitting-Seerup og handler om Forståelse og accept i striber og ruder. Det undersøger, om tegneserier kan bruges til at skabe forståelse for minoriteter i et samfund.

penguin-random

De to store forlag Penguin og Random House fusionerede for nylig og har nu endelig offentligjort deres nye logo. Det er snedigt konstrueret af Pentagram, så man bibeholder de originale logoer på alle deres sub-brands. Det sjove er, at internettet gik pænt bananas med at lave logoforslag da fusionen i sin tid blev annonceret.

random-logo

fount

Fount er en service der kan finde ud af, hvilke skrifttyper der bruges på et website. Du hiver bare knappen op til din menulinje og klikker på den, når du er på et website. Det virker!

skat

SKAT søger en art director! De fortjener et high-five  for at have fortåelsen for, hvor meget det betyde for kommunikationen til ens brugere/kunder, at have en inhouse designer. Hører i efter, alle virksomheder der har omtrent 25 ansatte og opefter? Hvis I ikke har en inhouse designer, er SKAT mere forud end jer.

yosemite

Det næste styresystem til Mac hedder Yosemite. UI’et bliver både smooth og transparant men farverne er måske en tand for hidsige. Og Helvetica Neue som default system font? Det er jeg ikke nødvendigvis fan af. Heldigvis er det stadig under udvikling, og generelt siger folk, at det er lækkert at bruge. Se en sammenligning af gamle og nye dock-ikoner her.

85wGRef

Game of Thrones er nok en af de kulturprodukter der har affødt mest fanart. Seneste skud på stammen er nedslag fortalt som traditionelle japanske illustrationer.

hoefler-frere-jones

Skrifttyperne på din computer kommer et sted fra. De er ikke programmeret af en maskine, men tegnet af menneskehænder. Hver lille streg og bue er lavet med dedikeret opmærksomhed til detaljer og det samlede billede. “Som at dirigere et orkester med 500 medlemmer”, siger skriftdesigner Tobias Frere-Jones. Han var tidligere en del af en af verdens mest succesfulde skriftdesign-virksomheder, som han under stor medievirksomhed forlod tidligere i år, fordi hans tidligere partner, Jonathan Hoefler, formegentlig har snydt ham for millioner. Historien om deres venskab og senere brud er også historien om, hvorfor ikke-designere i dag ved hvad en skrifttyper er, kender navnene på dem og hvorfor skriftdesignnørder også er blevet cool.

Nyheder

De visuelle nyheder · Uge 22/14

1. juni 2014

De visuelle nyheder er tilbage efter 14 dages pause med alt mulig rigtig spændende fra den visuelle verden. Jeg sprang en uge over, fordi der har været travlt i min lille étmandsbiks, så dette afsnit indeholder derfor et “se lige hvor sej jeg er”-afsnit til sidst. Jeg har prøvet fire ting for første gang siden sidste omgang nyheder. Bær over med mig, solen skinner og man må gerne blære sig ind imellem.

Men først: De visuelle nyheder.

Massimo-Vignelli copy

Massimo Vignelli, en af verdens vigtigste og dygtigste designere, døde efter kort tids sygdom i tirsdags i en alder af 83. Michael Beirut, designer hos Pentagram, siger:

He taught me about typography, about scale, about pacing, about refinement. I learned to think of graphic design as a way to create an experience, an experience that was not limited to two dimensions or to a momentary impression. It was about creating something lasting, even timeless”.

woymd52acixikqnppps9

Vignellis søn skrev et åbent brev til internettet og bad designere om at sende hans syge far rigtige breve og fortælle, hvad de havde lært af ham. Og det gjorde de så.

vignelli-canon copy

Massimo Vignelli designede skilte til subway’en i New York, logoer til American Airlines, IBM og Bloomingdale’s. Hans designråd lever videre i The Vignelli Canon, som kan downloades som gratis pdf her.

fight-club

Denne her plakat giver stof til eftertanke. I lyset af NSA, Facebook-creepery og så videre. Hvis du ikke betaler for produktet, er du produktet.

Disney-GoT-3

Hvis Disney havde lavet Game of Thrones havde de helt sikkert set sådan her ud.

01-coke1

20 brands som alle nærmest kan genkendes kun på farven. Jeg får lyst til at lave et lignende indlæg med danske brands. Post Danmark-rød, Bilka-blå, Jyske Bank-grøn, Roskilde Festival-orange … Forslag modtages.

kultur_b_rn_846874y

Kunsten skal nu tilbage til folkeskolen, som den blev forvist fra for snart 10 år siden. Da jeg gik på lærerseminariet i 2003 var det kreative fag absolut nederst på rangstien, på trods af, at man allerede dengang udemærket viste, at for eksempel musik styrker hukommelse og indlæring. Smukt, at det tog dem 10 år at fatte det.

medels-wes

Wes Andersons Grand Budapest Hotel som flat design. Nej, jeg bliver aldrig træt af Wes Anderson.

BodQhC2CIAAWTHw

Dette er ikke en visuel nyhed, men et bevis på alt det gode sociale medier, og især Twitter kan gøre. De fleste har nok hørt om tragedien i Santa Barbara, hvor en 22-årig fyr dræbte 6 mennesker. Han efterlod sig en video, hvor han forklarer at han gør det, fordi han er blevet afvist af kvinder hele sit liv og det er deres skyld, at han stadig er jomfru og ensom. Efterfølgende spredte hashtagget #yesallwomen sig som en steppebrand på Twitter over hele verden, hvor kvinder deler oplever, hvor de er blevet chikaneret af mænd udelukkende fordi de er kvinder.

Det er et eksempel på, hvordan sociale medier kan være med til at give dem en stemme, som ikke har haft en tidligere. Hvordan enkeltpersoner kan bliver en del af et hav af stemmer og ikke længere stå alene med den uretfærdige behandling.

Nok politik for i dag. Nu: Selvfedme.

penumbra-damgaard-pressen

Mit første, helt rigtige bogomslag nogensinde er til “Hr. Penumbras døgnåbne bogbutik” som udkommer som e-bog på Forlaget Iris d. 9. juni og som papirbog til efteråret. De orignale omslag er enten selvlysende eller designet af Jon Gray (som er en af verdens tre bedste bogdesignere lige nu), så jeg var en snert angst over at lave det her omslag.

Min første, helt rigtige håndtekstning nogensinde er til John Porcellinos “Under stjernene” som er udkommet på det lille tegneserieforlag Damgaard. Det er de fineste, små hverdagspoetiske striber som du kan se i læseprøven her.

Mine første, helt rigtige useriøse infografikker nogensinde blev lavet til Pressen på P3s bustur rundt i Europa op til EU-valget i sidste uge. Det blev til fire styks og de klarede sig umiddelbart meget godt med likes og så’n. Det var sjovt, dem vil jeg gerne lave flere af.

Min første, helt rigtige radiooptræden nogensinde var i den nyeste udgave af Elektronista på Radio 24/7 hvor blev der talt om giffer og med Direktør Lars Frelle fra Digitaliseringsstyrelsen. Jeg var én af dem der talte.

Noget af det jeg ikke fik nævnt i programmet, er den dårlige informationsarkitektur og kommunikationen, både det sproglige og det visuelle.

Ja, det offentlige er mange forskellige ting, som Lars Frelle siger i udsendelsen, og nogle services hører under hans styrelse, og nogle under nogle andre styrelser. Men brugeren bør ikkebruge tid på sætte sig ind i, hvilken service der hører til hvor. Det offentlige bør fungere som et stormagasin, hvor alt det man mangler, er samlet under samme tag. Der skal være et oversigtskort over stormagasinet, der viser mig præcis hvor jeg kan finde hvilket tøjmærke. Alle der kan hjælpe mig, skal være iført ens navnelabels, så jeg ikke er tvivl om, hvem jeg skal spørge. Et sted, hvor jeg føler mig velkommen og kan få personlig vejledning.

Men sådan er offentlige websites ikke. De er nærmere som en by med en masse forskellige supermarkeder, hvor jeg starter med at gå i Netto for at kigge efter mælk, konstaterer at de har udsolgt, og må over i Irma, som kun har skummetmælk – og det er sødmælk jeg mangler. I Irma siger de, at man kan prøve i Brugsen i stedet, men Brugsen har lukket.

Og så ender det med, at jeg kommer hjem uden mælk, og desuden har spildt en halv dag.

Nok offentlig IT for i dag. Ud og nyd solen!

Nyheder

De visuelle nyheder · uge 20/14

18. maj 2014

Ugens absolut største visuelle nyhed, er historien om Voteman, og om, hvordan ironisk dansk humor endnu engang pisser en hel masse mennesker af. Medbagmand Thomas Thorhauge fortæller om ironien i filmen, Lillian Munk Rösing kan godt lide den, det kan EkstraBladet også, Folkekirkens Nødhjælp rider på efterdønningerne og Modkraft har også en holdning. Men hvad så med stemmedeltagelsen? Bookmakerne mener, at den vil slå alle rekorder. Uanset hvad Kommunikationsforum mener, er filmen set 3,4 millioner gange og har i hvert fald skabt debat.

Personligt synes jeg den er vanvittig sjov og spot on og til jer som ikke kan fange ironien: Grav et spadestik dybere, vær mere åben og objektiv før du bedømmer.

typoberlin

Torsdag, fredag og lørdag båd på TypoBerlin, som er en konference med 40+ foredrag om typografi og design. Den bedste talk jeg så var Daniel Gjøde, partner i danske Stupid Studio. Det var en af de talks hvor jeg virkelig fik noget med hjem, nemlig Daniels 13 stupid tips. Studid Studio arbejder agilt og i tæt samarbejde med deres kunder – og vil have det sjovt undervejs. Jeg er enig i alle 13 punkter, men jeg har glemt nogle af dem i den senere tid. Tak for påmindelsen.

Der var meget at se og huske på TypoBerlin, men der er ingen grund til at remse en masse op, når der er andre der har gjort det allerede.

logolounge

LogoLounge publicerer laver hvert år en rapport med logotrends og det er altid interessant at se, hvad trenden er. I år, mere end nogensinde, er der fokus på det mobile og det faktum, at et logo skal være skalérbart. Farverne er skarpere, kontrasten er højere

chashude

Chashude har produceret en fremragende infografik der kan hjælpe dig med, at tage stilling til, hvad du skal stemme til EU Patentdomstolen.

viz

Viz er en app der kan lave lagkagediagrammer ligeså hurtigt du kan nå at taste dem ind på din mobil.

lars-loekke

Så effektivt kan man lave sjov med magthaverne, når de dummer sig: Påklædningsdukke med Lars Løkke lavet af MyrthueLarsen. Langt mere virkningsfuldt end alverdens vitser.

1400219986027.cached

Ups. Adobe Creative Cloud brød sammen, og designerne verden over kunne ikke lave deres arbejde.

signpainters

Man kan nu købe sig til at se Sign Painters online for sølle $12.99. Det er en dokumentar om den helt særlige disciplin at male skilte og reklamer på for eksempel husgavle.

Historien bag den allestedsnærværende plakat KEEP CALM and CARRY ON. Den var forsvundet, men blev fundet ved et tilfælde i en boghandel. Fin lile historie om et visuelt element og en tekst som er blevet en del af populærkulturen.

Nyheder

De visuelle nyheder · uge 19/2014

11. maj 2014

Brandts_plakat_farver_mockup_klara

Studid Studio, som er en af de bedste designbureauer herhjemme efter min mening, har skabt en ny identitet til Brandts i Odense, som også inkluderer et responsive website.

twittercensus

Mikkel Noe Westh og Rasmus Haukrogh fra komunikationsbureauet Bysted har igen år taget temperaturen på det danske Twittersfære. Se, om du kan finde dig selv her.

eurovision

Det kan næppe være gået nogens næse forbi, at Eurovision blev afholdt i den forgangne uge, og at den skæggede dame fra Østrig vandt. I modsætning til tidligere år, synes jeg det virkede som om, at landene ikke stemte på hinanden i alliancer som de ellers tidligere har været slemme til. Det fik mig til at tænke på denne her utrolig seje infografik af Thomas Molén fra 2008.

bill-watterson

Bill Watterson giver et af sine ekstremt sjældne interviews og fire gode råd til tegneserietegnere, som alle andre kreative også kan få glæde af.

ghost-signs

Tobias Frere-Jones har samlet en liste med links til typografiske billedsamlinger fra hele verden. Tag en tur til Danmark, Sverige, Italien, Bombay, New York, USA og Brasilien.

Intel har fået designet sin helt egen identitetsskrift, Clear af designbureaet Dalton Maag. Typografi, skrifttyper, er efterhånden blevet noget som flere og flere ikke-designere er blevet opmærksomme på og teknologien til at designe avancerede skrifttyper er også på plads. Det betyder, at flere og flere større brands vælger at få designet deres helt egen skrifttype, som fungerer på tværs af platforme og sprog. Dalton Maag har også designet Aller, Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles egen skrifttype. Herhjemme har vi e-Types, der stort set altid designer en ny skrift til deres kunder.

tumblr_mz5bfq9l2M1sovbymo4_500

Den belgiske fysiker Jospeh Plateau opfandt sådan set giffen for 180 år siden. Eller, han opfandt en himstergimsen fenakistiskopet som bestod af en skive med tegninger som drejer rundt for øjet af beskueren. Derved kreeres illusionen af liv – eller, animation. Tusind tak til @davidrd85 for det link.

eu-hjem

DR har lavet en rigtig god interaktiv infografik der forklarer, hvad EU bestemmer i dit hjem.

Topdesigner Paula Scheer forklarer om sine arbejdsmetoder.

flux

F.lux er en app til Mac OS som ændrer farvetemperaturen på din skærm efter solnedgang. Alle computerskærme, og især Apples, lyser blåt. Så blåt, at det kan skære i øjnene, især sidst på dagen. Undersøgelser viser desuden, at det er sværere at falde i søvn, når man sidder med næsen i sin skærm lige før sengetid.

Det er fordi, at farvetemperaturen på din skærm minder om dagslys, for at få farverne til at tage sig “rigtigt” ud. Så tror din hjerne, at det stadig er dag, og derfor er det sværere at falde i søvn. Her er f.lux smart, fordi ændrer farvetonen til et gulligt, varmt lys ligesom almindelige el-pærer.

plotcast_header

PlotCast er et nyt dansk podcast af tegneren og forfatteren Palle Schmidt og filminstruktøren Malene Kirkegaard. Det handler godt nok om at skrive, men kreative processer har det med at ligne hinanden, uanset hvad slutproduktet skal være, så du kan helt sikkert lære noget interessant.

woody

Der findes nogle filmskabere som tænker lidt mere over tingene end andre. De største af dem går så meget i detaljer, at de ofte ender med at bruge de samme skrifttyper til alle deres film. Alles yndling, Wes Anderson, er pjattet med Futura, Woody Allen bruger EF Windsor og Hitchcock? Han brugte bare designeren Saul Bass til det meste.

creative-circle

Jeg har et ambivalent forhold til Creative Circle, som er den dansle reklame- og designbranches selvbestaltede rygklapper-Oscar-party, men det er en anden snak. Der er rigtig mange fine løsninger, der er nomineret eller har vundet.

Mine favoritter er Kontrapunkts elegante identitet til D’Angleterre og eventyrlige ditto til Den Blå Planet (som desuden også har god copywriting), 2+1s identitet til Rebildporten (måske lidt for retro, men illustrationerne er i top), Hele Vejens top-New-Yorker-lækre identitet til Sct. Pauls Apotek, CZOOs årsrapport til Danish Crown (som ellers har lavet digitale årsrapporter de sidste par år og nu er gået i en hel anden retning), Nordstrøms og Signe Ravns bøger Cyklen på Nørrebro og Husmor og Mad og til sidst DDB Copenhagens SBRØD emballage som har illustrationer af Martin Jørgensen.

typoberlin

I næste weekend er der TypoBerlin og det er første gang jeg skal afsted. Forvent ubeskriveligt meget fontnørderi på Twitter, Instagram og i næste omgang Visuelle Nyheder.

Hvad TypoBerlin er?

Tjoh, tre dage kun om skrifttyper. Du har ikke mødt en nørd, til du har mødt en skrifttypenørd.