Copenhagen Comics 2013

  • Post category:Events

I weekenden var der Copenhagen Comics. Nyt navn, nyt logo og PingPris-uddeling lørdag aften. En hel weekend med tegneserier og nørderi. Læs også min Storify fra weekenden.

Copenhagen Comics 2013

Der var paneler med kloge mennesker som talte om tegneseriens fremtid, om at oversætte, tegne og skrive tegneserier og meget mere.

Copenhagen Comics 2013

Der var tegnere der signerede og tegnede til glade fans. Her Patrick og Shelly Block som tegner/skriver Disney-serier.

Copenhagen Comics 2013

Virkelig fed udstilling: avistegnere var blevet bedt om at tegne en hel side, i stedet for deres sædvanlige, enkelte rude. Det var fedt.

Copenhagen Comics 2013

Udstilling med originale sider.

Copenhagen Comics 2013

Butikker, foreninger og mange andre tegneserie-organer var også repræsenteret – her Dansk Donaldistforening. Hvad det i forgrunden? Sørme forsiden på medlemsbladet fra 2008, som jeg har tegnet. Jep, det er et ret low-tech fjernsyn. Uden højttalere.

Copenhagen Comics 2013

Gammelt og nyt mødtes i skøn forening flere steder: Her Batman & Co der pryder væggen med værker af Ib Spang Olsen.

Copenhagen Comics 2013

Tegnestuefællesskabet Kulkælderen, som beboes af unge tegnere, var rigt repræsenteret med zines i mange udgaver.

Copenhagen Comics 2013

Peter Madsen holdt foredrag om sine arbejdsmetoder og tegneserier. Mægtig spændende.

Copenhagen Comics 2013

Tegneseriequiz fandt sted lørdag og var seriøst underholdende. Quizzen var både for de meget nørdede og de knap så nørdede og underholdningsværdien var stor! Med Frank Madsen, Stine Spedtsberg (senere Marvel Morten), Christian Monggaard, Mette Ehlers og Cav Bøgelund.

Copenhagen Comics 2013

Der var tegnevæg for store og små – her for Superman.

Copenhagen Comics 2013

Anette Carlsen tegnede publikum. Seriøst morsomt.

Copenhagen Comics 2013

Batman var der, han var på biblioteket. Ifølge bibliotikaren var han noget af det mest fotograferede.

Copenhagen Comics 2013

Her er biblioteket, hvor man kan låne tegneserier på stedet. Det var Blågårdens Bibliotek der lagde bøger til.

Copenhagen Comics 2013

Alle de PingPris-nominerede bøger hang på rad og række, så man kunne mærke og læse.

Copenhagen Comics 2013

Forlaget Aben Maler gik glade hjem fra PingPrisen, med ikke mindre end 3 vindere.

Copenhagen Comics 2013

Der var kendisser alle vegne, både de nye, som søde Stine, der tegnede og tegnede til alle sine fans, men stort set alt der kan kravle og gå blandt Danmarks tegneserieelite var at finde på messen.

Copenhagen Comics 2013

Her panel om tegneseriens digitale fremtid (som var et regulært tweetup, både i panelet og blandt publikum), med Stine SpedtsbergDan KnudsenMaren Uthaug@infonauten og Signe Parkins.

Og med det panel trillede jeg hjem igen efter to fantastiske dage i tegneserieland. Der er alt for lang tid til næste Copenhagen Comics i 2015, men heldigvis er der PingPris allerede i 2014. I mellemtiden: meld dig ind i Dansk Tegneserieråd og støt den danske tegneserie.

Det absolutte højdepunkt? Ja, der var mange men:

Copenhagen Comics 2013

… det er mere end svært at se på billedet (jeg er meget lav, og stod langt tilbage!), men det her er Gunnar Wille der giver Pings Ærespris til Jakob Stegelman, for mange års tro tjeneste for tegneserien. Der blev trampet, hujet og klappet i takt til den gamle temasang fra Troldspejlet, da Stegelman gik på scenen. Der var vist ingen tvivl om, at det var nogle af hans største fans der stod i salen! Læs mere om prisen på DRs hjemmeside.

Nedenfor er en fin sammenklipning af PingPrisen. Se især det øjeblik hvor Jakob Stegelman får sin pris.

Læs mere om tegneserier

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.