Nyheder

De visuelle nyheder · Uge 18/2014

4. maj 2014

jessica-hische

Én af mine absolutte yndlingsdesignere, Jessica Hische, har opdateret sin online shop.

JMIconsrevised_1

Stefan Sagmeister, som vel aldrig nogensinde har lavet noget der er dårligt, har nu alligevel lavet en rigtig designerløsning til det jødiske museum i New York. Det er ikke håndværket der er noget i vejen med, og at basere alle elementer i en identitet på et grid, er nu engang sådan man gør. Men her virker det bare som om, at man død og helvede skal gennemføre griddet alle steder, på bekostning af god formgivning. Ja, det er flot, men jeg tror bare ikke på, at den gennemsnitlige besøgende ser ikonerne og tænker: “Wow! De er da bygget over jødestjernen! Det er godt nok en fin detalje”. Brand New er til dels enige, men kan bedre lide den, end jeg kan.

gif

Hvordan udtaler man GIF?

reallygoodemails

Really Good Emails er dedikeret til at vise gode nyhedsbreve.

featured32@wdd2x

Det her, det er dejligt. At den designer tænker over, at et ikon kan være med til at påvirke måden vi tænker på en kørestolsbruger på.

Wes Anderson bliver muligvis fast gæst i De Visuelle Nyheder fremover. Denne gang er det en video der spekulerer på, hvordan Forrest Gump havde set ud, hvis Anderson stod bag.

skip-hursh

Skip Hursch laver virkelig fine animationer.

shakespeare2_0

Shakespeares samlede værker bliver trykt i letterpress.

img_personagens_hellokitty_poster_download_poster_littlebaldies_hk_0

Tegneseriefigurer barberer sig skaldede for at sætte fokus på kræft.

typdk

Typografiekspert Dan Reynolds gæster Designskolen og fortæller om typografiens udvikling fra Bauhaus til Swiss Modernism. Det er d. 16. maj og der er gratis adgang.

3029912-inline-1-times

New York Times har inkoporeret en play-knap i deres 100 år gamle logo, så det er tilpasset deres nye videosite.

140409_magkbh_ark_books_bentl_02_

Hvis du er glad for bøger og bor (eller besøger) København, skal du helt sikkert besøge ArkBooks i Møllegade. Det er en non-profit, international boghandel, hvor du kan få anbefalet smal, stor, ukendt, kendt litteratur – lige til dig. De har både nye bøger og brugte, undskyld, previously loved, bøger.

dda_logo

Ovenstående logo er snart historie. Danish Design Association (DDA) og Danske Designere (DD) er nemlig fusioneret til Design Denmark. Det bliver spændende, om den nye organisation bliver bedre til at få andet end dansk møbeldesign på dagsordenen.

pelican

Pelican Books bliver genoplivet i maj måned. Pelican Books var/er et imprent til Penguin Books og indeholder titler med et mere end almindeligt højt lixtal. Logoet har fået et makeover, bøgerne ser ud til at blive meget cyan og så bruger de Brandon Grotesque på både web og bøger. Se det er gennemført.

Skærmbillede 2014-05-04 kl. 17.19.45

Der er blevet brugt en væsentlig mængde af hjernekraft på at lave denne infografik: Størrelserne på de mest kendte, fiktive drager. De største er dem fra Game of Thrones. Jeg knuselsker internettet for, at der er folk der bruger tid på at kreere noget, der som sådan er ret ligegyldigt og samtidig utrolig vigtigt.

BmN9Rh2CIAAxfCz

Ikke helt fra denne uge, men det bliver det ikke mindre godt af. Mikkel er grafisk designer og hans datter ville gerne lege biograf. Det er dælme sejt.

Måske kan du også lide

Ingen kommentarer

Skriv et svar