Dejlige danske bogomslag 2013

  • Post category:Bogdesign

Danmarks første digitale galleri med godt bogdesign.

I år startede jeg bloggen Dansk Bogdesign. Jeg har et ydmygt håb om, både at udbrede de (ikke nok) gode, danskproducerede bogomslag og gøre designerne mere synlige (det er forlagene nemlig rigtig dårlige til). Eftersom det er et ubetalt hobbyprojekt, lykkedes det mig langtfra at se alle bogomslag der udkommer, så det er meget muligt, at jeg har overset nogle gode. Hvis du synes der er et der mangler, så skriv endelig

Bedre bogomslag

Man skal ikke altid rappe højt i en lille andedam, men jeg vover den ene vinge: Det vælter ikke med fremragende danske bogomslag så det at finde 10 som er rigtig, rigtig gode er altså svært. Jeg har alligevel valgt 10 stykker ud som på den ene eller den anden måde gør noget godt.

De er nævnt i alfabetisk rækkefølge efter titel.

Når du har bladret lidt i min liste, så gør dig selv den tjeneste, at kigger på The Casual Optimists liste over de 50 bedste engelsksprogede covers og en lignende liste fra The New York Times‘ art director Nicholas Blechman.

Gættelegen

Jeg ved ikke hvad bogen handler om men der er noget over drengens meget beslutsomme og næsten truende positur som giver en underlig uro. Udover at han skyder mod læseretningen, sigter han også på noget, jeg ikke kan se, og den lille gætteleg er nok til, at jeg bliver fanget ind i omslaget.

Parafrasen

Næsten alle danskere vil kunne se, at dette omslag er så nøjagtig en kopi man kan lave til børnebogsklassikeren Lille Sorte Sambo. Så vidt jeg har luret er det et kip med hatten der er absolut passende i forhold til bogens indhold og så er det desuden virkelig veludført.

Hipsteren

Der er så mange punkter hvor det her omslag ikke ligner alle de andre danske bogomslag. Det er modigt holdt i tre farver, i en stram komposition med en nyere grotesk og nogle fikse ornamenterede ikoner og streger som ved nærmere eftersyn er patroner. Der er noget militæremblem over det men allermest ligner det et hipsterlogo. Det fanger en trend i tiden og det må man gerne.

Det spøjse

Erlend Loe er en spøjs, norsk forfatter og hans bøger giver alverdens muligheder for spøjse omslag. Farven alene får bogen til at skille sig ud og fange min opmærksomhed, hvorpå min fantasi bliver pirret: Er Fvonk en mand og er det hans skæg? Eller er det noget helt andet?

Håndværkshyldesten

Dette omslag ser ud som om det til dels er skåret ud i linoleum og til dels er tegnet i hånden. Blandt de mange ekstremt digitalt designede omslag er det rart med ét der har en taktil, håndtegnet fornemmelse. Og som med Fvonk er der her brugt farver som skiller sig ud i mængden.

Den bogstavelige

Det der fungerer ved dette omslag, er revnen i fotografiet. En lobotomi er også kendt som det ‘hvide snit’ – hvilket det er omslag meget bogstaveligt er. Omslaget kunne sagtens bære at droppe billedet i baggrunden og rammen udenom og bruge en enklere og strammere typografi (den her er immervæk meget anonym). Omslaget sætter sig lidt mellem to stole og tør ikke helt være så modig og sikker som en person der udfører et hvidt snit vel sådan set bør være.

Den det-burde-ikke-fungere-men-det-gør-det

Dette omslag er på en eller anden måde exceptionelt ringe håndværk: Fotografiet er et amatørfoto, dårlig belysning, uskarpt og rodet. Titel og forfatternavn er stort set ulæseligt og skrevet i hånden. Men alligevel er der et eller andet charmerende over det. Kvinden på billedet er Nordenhof selv, og jeg kan ikke lade være med at gå på opdagelse i det jeg går ud fra er hendes skriveværelse. Dødningehovedet på lampeskærmen, sprutflaskerne, blomsterne i baggrunden og hende selv i joggingbukser og med en smøg.

Det illustrerede

Poligak er eneste ikke-skønlitterære bog på min liste som egentlig kun skulle bestå af skønlitterære bøger (men det er min liste, så jeg laver reglerne, ha!). Der er rigtig mange talentfulde tegnere og illustratorer i Danmark men deres talenter bliver så sjældent brugt på bogomslag. Her har man ladet designerduoen Hvass&Hannibal udfolde deres farverige stil og det er der kommet et atypisk og fængende omslag ud af.

Det taktile

Man kan godt fornemme omslagets taktilitet på fotoet herover. Både collage og tekst er rigtig fint udført og skønt atypisk og anderledes end hvad man ellers ser.

Det musikalske

Rystet spejl er faktisk en spoken word-udgivelse, men det tæller stadigvæk som en slags bog (igen, min liste, mine regler). Illustration er både solid og sart på samme tid og henviser diskret til titlen. Jeg kan især godt lide at titlen er blevet indarbejdet så godt ind i illustrationen. Det sidste nøk havde den fået hvis forfatternavnet var ligeså indarbejdet.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.