Bogdesign

Dejlige danske bogomslag 2015

22. december 2015

Et godt bogomslag har en stor del af æren for at sælge en bog. De fleste køber med øjnene: Tænk bare på når du vælger tøj og møbler – eller bare hverdagsindkøb som grøntsager. Danske bogomslag har som helhed i alt for lang tid været en halvtrist affære.

Verden er mere visuel end nogensinde, med internet og alt det der moderne stads. Meget få forlag virker til at højde for, at brugerne ofte møder omslaget første gang på en skærm. De har vist også overset, at bloggere stolt viser deres engelsksprogede indkøb frem. Engelske bøger med veldesignede omslag, som bloggerne køber udelukkende på grund af omslaget.

Noget måtte der ske

For et par år siden startede jeg Dansk Bogdesign, som er en blog med danske omslag. I 2013 og 2014 var der henholdvis 58 og 60 omslag og i 2015 blev det til 93, ud af de ca. 7.500 bøger der udgives i Danmark om året. Se alle alle omslag fra 2015 på Dansk Bogdesign lige her.

Jeg har gennemtrawlet webshops, boghandlere, forlagswebsites og deres årskataloger. Jeg har især været grundig med de skønlitterære udgivelser, og brugt mindst tid på faglitteratur og billed-, børne- og ungdomsbøger.

Herunder finde du, i fuldstændig uprioriteret rækkefølge, nogle af mine favoritter fra året der gik.

celestine

Celestine af Olga Ravn, designet af Alette Bertelsen, udgivet på Gyldendals forlag. Billedet nedenunder gør ikke omslaget ære: Titlen er trykt med glimmerfolie.

jeg-vaeælger-uden-filter

Jeg vælger uden filter af diverse danske forfattere. Design af Alette Bertelsen, som har fundet et usandsynligt smukt foto fra David et Myrtille.

hvorintet

Hvor intet bryder vinden af Leonora Christina Skov, design af Simon Lilholt (Politikens forlag).

elenagaro

Farvernes uge af Elena Garro med design af Leo Scherfig, udgivet på Skjødt forlag. Det lille forlag har indtil videre udgivet fem titler, og de to er kommet på bloggen. Men det siger sig selv, når de er lavet af Leo Scherfig.

marialuisa

Den sidste tåge & Ligklædt af María Luisa, med design af Leo Scherfig, udgivet på Skjødts forlag.

far-er-en-tiger

Min far er en tiger af Sara Roepstorff. Design af Thomas Joakim Winther, udgivet på Gladiator. Winther er et meget tiltrængt friskt pust indenfor dansk bogdesign og jeg håber, at han får meget mere at lave næste år!

ming

Ming af Bjørn Rasmussen, designet af Thomas Joakim Winther, udgivet på Gyldendal.

nancy

Nancy af Dennis Gade Kofod, design af Jes B. Madsen (Rosinante).

modiano

Askeblomster af Patrick Modiano, design af Harvey Macauley. (Lindhardt og Ringhof).

der-er-noget-raaddent

Der er noget råddent af Adam Sarafis, design af Jes B. Madsen (Aronsen).

kristen-moral

Kristen moral før og nu af Johannes Sløk, designet af Benedicte Maria Bech Pedersen, endnu en designer jeg håber kommer til at lave flere omslag i fremtiden.

tove-ditlevsen (1)

Jeg ville være enke og jeg ville være digter af Tove Ditlevsen, design af Olga Bramsen (Gyldendal)

tove-ditlevsen

Samlede noveller af Tove Ditlevsen, design af Alette Bertelsen (Gyldendal).

ansigterne

Ansigterne af Tove Ditlevsen. Illustration af Ib Spang Olsen, omslaget er en næsten tro kopi af det originale. Bearbejdet en smule af Alette Bertelsen. (Gyldendal)

strunk

Strunk af Cecilie Lind, design af Clara Birgersson (Gladiator).

soennerafmænd

Sønner af mænd af Johan Forsby og Tarek Omar. Design af SVLSTG med forsideillustration af Thomas Pålsson. (Politikens forlag).

jagten-talende-hund

Jagten på den talende hund af Morten Dürr og Bo Skjoldborg, design af Patrick Steptoe (Forlaget Plot).

rumklang

Rumklang af Jonas Gülstorff, designet af Colin Ruel (Books on Demand).

gigant

Gigant af Rune Ryberg, designet af Rune Ryberg (Forlæns).

Flere omslag

På Instagram har Nadja Agerbak udvalgt sine favoritter fra 2015, og jeg er selvsagt ganske enig med hende! Del gerne dine bogomslagsfavoritter på #bogomslag2015 eller bare med #danskbogdesign.

Statistikspas

Der er få ting så hyggelige som statistikker, så har vi noget at sammenligne med. Der er 16 omslag fra 2015 jeg ikke kender designeren på, hvis du har bogen eller ved det, må du meget gerne give lyd, fx på Twitter.

I 2015 var der:

  • 46 forskellige designere har stået for de 93 omslag – de 25 af dem er nye på bloggen.
  • Mikkel Henssel (7), Simon Lilholt (6), Alette Bertelsen (6), Harvey Macauley (5) og Thomas Joakim Winther (4) er topscorene.
  • 33 forskellige forlag fandt vej til bloggen, de 20 er nye
  • Topscorene blandt forlagene var Gyldendal (18), Lindhardt og Ringhof (7), People’s Press (5), Tiderne Skifter (5) og Politiken (5).
  • Romaner (39) og digte (11) er de genrer der er flest af.

Se også mine favoritter fra 2013 og 2014.

Ingen kommentarer

Skriv et svar