Hvad har en gris, en fisk, en superhelt, en pirat, kridtstreger, cykler og fuldskæg tilfælles? Jo, det er altsammen noget du kan se på en valgplakat for tiden. Velkommen til valgplakatsbonanza.
“Giv mig eksempler på sjove valgplakater”, skrev jeg på sociale medier. Jotak. Den sidste uge har jeg slået øjnene op til en overflod af valgplakater på samtlige digitale kanaler jeg befinder mig på. Tak til alle der har sendt mig valgplakater, I er bare de bedste, og jeg ville ønske, at der var plads til dem allesammen. Jeg har helt sikkert glemt at kreditere nogen rundt omkring – skriv en kommentar, hvis jeg har glemt dig.
Med det store udvalg jeg fik, har jeg som selvbestaltet valgplakats-kurator, samlet forskellige visuelle tendenser på årets valgplakater. Vi starter i Aarhus.
Knaldrøde kunstplakater
Hvis du ligesom mig, tænkte på Røde Mor, da du så Enhedslistens Aarhus-plakater, kan du klappe dig selv på ryggen. Kunstneren bag er Thomas Kruse, som var en del af kunstnerkollektivet Røde Mor.
Det papirklipagtige look, de skæve bogstaver i Aarhus og ikke mindst den meget moderne og gennemførte farveskala giver en veldesignet plakat. Det eneste der falder ved siden af er Enhedslistens skrifttype, men mere om den senere.
Billedkunstlæreren
I samme ende af partiaksen finder vi billedkunstlærer Niels Heebøll i Vesthimmerland, som for tredje år i træk har lavet valgplakaten for den lokale afdeling af SF. Der er dømt halvfjerdser-fodformet-formnings-stil med et idyllisk Danmark på, som DF må misunde. Skriften er VAG Rounded som egentlig er tegnet til Volkswagen i 1979. Eftersom det er dem, der producerede folkevognsboblen, den ultimative pædagog-bil, er skrifttypen vel sådan set meget passende.
Kridt og kampagner
Fra papirklip og billedkunst til kreative kridtstreger. Merete Paarup fra Kolding prøver kræfter med en rigtig kampagne med visuelle puns – nogle mere vellykkede end andre. Børnene først skiller sig ud i bybilledet. Det omvendte S i “først” får mig desværre til at tænke på et spørgsmålstegn, hvilket få valgkandidater vel ønsker at blive forbundet med. Bedre er Jeg elsker skolen, hvor Paarups navn også står med kridt. Det er ærgerligt, at det ikke også gør det på den anden plakat med børn, for så havde konceptet stået stærkere.
Jeg elsker kultur er en halvfæsen omgang Photoshop-filter som ikke har en dyt at gøre med at være kulturel, men jeg forstår tanken – den er bare ikke godt udført. Til gengæld er Nytænker, med den omvendte skrift, da meget sødt tænkt. Det er i hvert fald modigt.
Da Paarup nåede til Stem lokalt og Iderig var idéerne ikke til at lokalisere. De er begge kedelige og uoriginale. Hvis nu Paarup havde holdt sig til kridtstregerne, havde hun haft et visuelt look med en rød tråd, noget meget få kandidater har. Et kig på Paarups FB-ide viser da også, at det er børnene hun går op i, for der er brugt krudt på andet gennemført materiale.
Tegnede valgplakater er årets trend
Der er mange kandidater der har to valgplakater: Et klassisk og en tegnet version. Illustrationerne skiller sig ud i gadebilledet, mens tegnestilen også siger noget om den enkelte kandidat.
Alex Vanopslagh bruger et digitalt tegnet portræt der er lidt karikeret, men slet ikke som man normalt gør, når man karikerer. Resultatet er et stort (opblæst?) hovede på en tynd (vaklende?) hals. På hans almindelige plakat har han desuden hjælpsomt skrevet sit navn med lydskrift, hvilket er endnu svære at læse end hans efternavn.
Liberal Alliances portrætter har fået fjernet farverne, men er forskellig i farvetone. Nogle er sort/hvide, andre er gullige som Vanopslaghs her. Det giver et rodet indtryk når man ser mange af dem på rad og række, som ikke bliver bedre af den mudrede farveskala. En håndskrevet skrift kan virke menneskelig, autentisk og imødekommende, men det hænger bare ikke helt sammen med det businesspæne look plakater og kandidater har.
De tegnede plakater er populære på begge fløje. Alternativets Niko Grünfeld har en karikatur af sig selv der ligner, at han selfier sig selv oppefra. Som plakat er den ikke specielt effektiv, da hans krop fylder ligeså meget som hans hovede, plads der kunne være brugt til at vise hvad han står for. Se bare Marcus Vesterager fra Socialdemokratiet, som bruger sin plakat til at vise vindmøller og træer – ved nærmere eftersyn. Først så jeg røgspyttende skorstene over byens tage, og det er næppe hvad Vesterager vil have mig til at tænke. Portrættet er desuden digitalt tracet og plakaten har ikke samme tegnestil på alle elementer. Det er synd, for det er en god ide at vise hvad man står for visuelt i stedet for med ord. (Og så mangler der altså lidt rød!)
Alexander Stürup har fået kunstner Anna Fomsgaard til at male et portræt, som virkelig stikker ud i gadebilledet. Stürup siger selv, at “det er et lille opgør mod den meget glatpolerede selviscenesættelse, som er normen for valgplakater”, og der er Fomsgaards stil velvalgt. Det let abstrakte ansigt med skæve øjne og en stor smilende mund, er langtfra glatpoleret. Den håndtegnede skrift står i kontrast til de digitale skrifter på de andre plakater. Bemærk desuden forskellen på en rigtig håndtegnet typografi, sat op mod en digital skrift der skal ligne, at den er håndtegnet, som på DF og LAs plakater.
Rahbæk Juel har, ligesom Vesterager, fået lavet et digitalt portræt. Stilen er kraftigt inspireret af den stil Mads Berg har gjort berømt. Stilen er efterlignet af mange, men ingen i nærheden af Bergs niveau. Fx lavede Venstre en version til valget om EU-forbeholdene og nu bruger Socialdemokratiet den altså.
Rahbæk Juel benytter stilen til hele sin kampagne, hvilket gør ham til en af de få kandidater med en gennemgående visuel stil. Digitale portrætter har bare den ulempe at de kan virke utilnærmelige og kolde, selvom farverne er varme. Portrættet her har, efter min mening, slet ikke fanget kandidatens smil. Hvor DF (med vilje) bruger en skrift der ligner den gammeldaws formskrift mange lærte at skrive i 3. klasse, så er Rahbæk Jules den ultimative hipster-skrift, som bliver brugt hver gang noget skal se autentisk-retro-hygge-hjemmelavet, men ikke være konservativt.
Karikaturer på plakaten
En, to, tre politikere har set fidusen i at bruge en karikaturtegning af sig selv på plakaten. Per Clausens er endda tegnet af Johanne Schmidt-Nielsen (“hun har ovenikøbet fået hårene på hans næse med”, bemærkede en i mit Facebook-feed).
Deres effektivitet som plakater kan diskuteres. På den ene side skiller de sig ud, på den anden side kan de manglende farver få dem til at forsvinde i mængden (her har Per Clausen brugt en frisk lilla for at kompensere).
Kulørte kandidater der bekender kulør (fnis)
Kommunisterne har også tegnede digitale tegnede portrætter på plakaterne, men det er den kompetente digitale slags. De er det parti der dygtigst bruger visuelle virkemidler til at vise hvilke værdier de har, ved at designe plakater i russisk propaganda-stil. Dog med mindre militær og flere smilende ansigter. Skrifttyperne er spot on, især den nederste er som trukket direkte ud af 1930’erne.
Neil Bloem fra SF ser sig selv som superhelten der holder de beskærende hænder væk fra udsatte ældre og unge. Idéen er god, men kunne være endnu bedre, hvis der ikke var brugt 4-5 forskellige skrifter som står helt stift og pænt, i stedet for at understrege tegneseriestilen. Jeg vil have POW! og WHAM! og BAM! og tegnet typografi med smæk på – ikke Cooper Black.
Stauning eller kopi
Nu vi er ved plakater der låner en visuel stil fra andre, så er her et kort intermezzo med kandidater der nasser på den nok mest kendte danske valgplakat nogensinde.
De grafiske
Hvis man ikke vil have et tegnet portræt for at skille sig ud, kan man i stedet lege med layoutet. Jonas Bjørn Jensen har også leget med farverne og brugt en miljøvenlig beige farve sammen med liste A’s røde. Udover portrætplakaten, har han en plakat med en masse cykler, som ganske nydeligt (og med lidt humor) rent faktisk underbygger hans slogan “København for alle”. Plakaten skiller sig visuelt ud i mængden og budskabet er tydeligt.
Liste A er glad for grafiske virkemidler, som man kan se herunder. Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard ligner til forveksling Odenses Peter Rahbæk Juel, men er gået i en helt anden retning visuelt. Veludført grafisk løsning, hvor Bundsgaard rent visuelt faktisk bliver til en del af Aarhus. Det understøtter budskabet og det kan vi godt lide. Desuden forfriskende med en skrift der ikke bræger højtråbende til forbigående. At grafikeren så har givet køb på spatieringen i JACOB for at fastholde teksten i en kasse udløser dummebøder. Fy!
Maria Gudme har et fikst rombemønster som man godt kan se for sig fungere godt på en større kampagne. Man kunne med fordel have udnyttet, at der dannes en pil i højre side af plakaten, som kan bearbejde underbevistheden om hendes effektivitet (hvis det er det hun er).
Rune Dybvad har, ligesom Bundgsaard, forsøgt at få sit budskab ud visuelt. Hvor Bundsgaards er tydeligt socialdemokratisk, har Dybvads plakat mere blåt og gult på sig end rødt. Det er jo den gale fløj. Teksten står ret uplanlagt nederst med et skidt placeret slogan der ikke ved om det er centreret eller ej. Citationstegnene giver ingen mening og desuden er de ikke de danske versioner.
De autentiske valgplakater
Nogen har børn til at tegne hele plakaten, eller tegne på plakaten, andre gør plads til, at vælgerne kan tegne med. De håndskrevne plakater er autentiske, menneskelige og inkluderende, men ikke specielt gode plakater. Selvom det er supercute at Randi Hjortholms datter har skrevet “stem på mor” på hendes plakat, kommer det nemt til at ligne hærværk. Men point for idéen som der godt kan udvikles på.
Der er også andre kandidater der har håndskrevne plakater. Det er dem, hvor trykkeriet blev forsinket. Om de virker? Tjah, måske. Fordi de ikke er professionelt lavet, mister de nemt troværdighed, fordi de ikke ligner rigtige valgplakater. Alle tre eksempler er desuden Radikale.
Snylterplakater
Fra designet springer vi raskt videre til formatet. Alternativet fortsætter med deres “lille grønne snylterplakat” som Politiken kårede til årets bedste valgplakat ved sidste kommunalvalg. Liberal Alliance er mere til kopi end kreativitet, så de har snyltet på snylteplakaten, og kopieret Alternativets koncept i år. “»Idéen var kun god første gang, og ingen elsker en uopfindsom tyv”, siger Orla Vigsö, der også påpeger, at Alternativets plakater jo fungerer, fordi de jo hedder … Alternativet.
Enhedslisten har opfundet en variant af snylterplakaten, og de kan – modsat Liberal Alliance – godt finde ud af at kombinere den med et ordspil.
Samme parti har også indført en rund valgplakat som især hænger på legepladser. Som deres andre plakater har den en umotiveret grøn planke øverst på plakaten der ikke har den fjerneste kommunikative grund til at være der. Måske var Enhedslisten jaloux på Alternativets diagonale grønne bar, som fungerer ganske godt, og besluttede at lave en slægtning? Alternativet er i forvejen fan af runde former på både logo og portrætter.
Kresten Bjerre fra Odder Kommune har også lavet runde valgplakater – så pas på, måske det bliver en trend.
Enhedslistens farvelade
Apropos Enhedslisten, så kan man her se Enhedslistens nylige redesign i fuldt flor. Skriften MAJ er tegnet specielt til partiet, og irriterer mig grænseløst. Den har stiltræk der leder tilbage til 30-40’erne, hvilket er temmelig mystisk for et parti der vel gerne vil fremtiden.
Bogstaverne i logoet er klemt sammen og ydermere klemt inde i en kasse. De har fastholdt Ø’et, men det er nu tæt ved det kedeligste Ø nogensinde. Der er tre bogstaver i det danske alfabet som dansk, og ingen andre sprog, har. Ø’et kan tegnes på så mange måder, og så har designerne valgt den mest anonyme. Ikke imponeret.
Darth Vaders håndlangere Nye Borgerlige
Fra farvelade til den dybeste, sorte sort, som vi finder på Nye Borgerliges plakater. Men for et parti der vil have Danmark ud af EU og flygtninge ud af Danmark, og generelt bare lukke dørene for alt og alle, kan man næppe finde en bedre kulør. Eller bedre efternavne til deres kandidater.
Den selvsikre
Bornholms Winnie Grosbøll stoler så meget på eget brand, at hun kun har portræt og logo på sine plakater. Til sammenligning med de rodebutikker mange andre kandidater bruger, er det befriende, at der ikke bliver råbt budskaber ud i masken på mig.
Vi med hund. Og fisk. Og gris.
Da jeg spurgte efter sjove valgplakater på sociale medier, var det gaven der blev ved med at give. Min absolutte favorit er kandidater med dyr. Niels Deleorang Kelberg fra Næstved har udtalt, at han mener, at han så bliver husket i stemmeboksen: “Det er ham med hunden”, vil de sige. Jeg vil huske ham som “ham med roserne”.
Mine favoritter er dog Jesper Stenholm der forstår hvad der får mig til at smile, og den humorforladte Lars Folmann. Gad virkelig godt lide at vide, hvad det er for noget skæg han vil lave i byrådet!
Shoutout skal også gå til Søren Andersen Holmegaard som er stærkere med sin hund, som han sidder på, Martin Anchers hund som fylder mere end ham selv og Bo Ritterbusch der vil sætte gang i væksten med en gris.
Alternativet
Som rosinen i pølseenden kommer Alternativet, der endnu engang har hittet på det mest visuelt originale og det mest … øhh. Jeg ved ikke hvad jeg skal kalde Kåre. Hvor Alternativets selvlysende håb-plakat er fremragende tænkt, er Kåres plakat bare grænsende til træls. Hvad griner an af? Hvorfor står han sådan med sin hånd? Vil han vise mig, at han er gift? (“Desværre piger!”) Hvorfor minder han om Lars Von Trier? Så mange ubesvarede spørgsmål.
Batter det noget?
De kloge siger, at valgplakater ikke flytter stemmer mellem partier, men mellem kandidater. Så betyder det altså noget at blive delt på sociale medier. Det er fedt at se, hvor mange der leger med det visuelle i for at skille sig ud. Mens jeg skrev dette indlæg, har jeg funderet over, at der næppe er en eneste af disse kandidater der får at vide, at “man ikke kan mærke dem”. De er autentiske hele vejen.
Nogle af dem lidt for meget, men det har sin charme.
Her til sidst er den blandede landhandel af plakater der ikke hænger sammen visuelt, men de er for gode til, at I skal gå glip af dem.
Claus Larsen kan ikke lide social dumping, men han elsker Comic Sans. Endda så meget, at han har klemt den lidt. Fy, Claus. Fy!
I Hvidovre render Peter Dencker fra Dansk Folkeparti bogstaveligt talt rundt uden hovede, fordi han har glemt at passe på det …. nej, vent. Det giver ikke mening. Overhovedet. (Pun åh så meget intended!). Johnny og Heino i Næstved har til gengæld så god plads, at de har to hoveder på deres plakat.
Hans Holmer synes garanteret selv han er rigtig kæk og fræk, når han placerer logoet midt i sit ansigt. Hans, nu skal du høre: Det der kendetegner en god idé er, at nogen allerede har fået den. Hvis du er den eneste der har fået ideen, er det sikkert fordi den er dårlig.
Jeg tror, jeg stemmer på Rasmus Klump.
Godt valg derude!
Lidt kommentar med lige så lidt rød tråd, som der er mellem plakaterne:
• Tusind tak for lige at komme ind på, at den bedste måde at få noget til at ligne håndskrift på er at skrive det i hånden (hvad man med en tegneplade eller en nærmest hvilken som helst bærbar PC fra de sidste par år nemt kan gøre på computeren).
• Jeg har gået i klasse med Kåre. Han stak mig en på hovedet en gang, så min næse ikke ville stoppe med at bløde. Jeg kan ikke huske, hvad det drejede sig om (og jeg bærer i øvrigt intet nag – jeg sætter pris på hans arbejde med asylret).
• Jeg har desværre misset dine requests for sjove valgplakater på SoMe – Simon Stranges (A) plakat er ellers ret god. Mest på grund af navnet, og at der hvor den hænger nær mit arbejde, får stripsene det til at se ud som om, han har horn.
• Og Tom Gillesberg? 😀
– Det var da så lidt! Alt magt til folk der kan lave smuk kalligrafi eller fed handlettering. Og nu om stunder kan de fleste lave noget meget fedt, meget hurtigt, på iPad pro og lignende.
– Er totalt fan af din anekdote om Kåre *ruller rundt på gulvet af grin*
– Simon Stranges plakat følger en med øjnene. Jeg kan ikke lide at disse folks udseende, men han burde altså arbejde lidt med sit meget intenst, stirrende blik.
– Tom Gillesberg kræver næsten et indlæg helt for sig selv. Jeg er skuffet over, at han altid bruger det helt samme design, kunne han ikke forny sig lidt.
Dejlig artikel om valgplakater – godt lavet og interesant
Du skulle da også lige have vores med her fra Herning – vi laver den i 50 nummererede eksemplarer og sælger dem på auktion næste lørdag til fordel for “varmestuen” i Herning
De er naturligvis også sigherede
Nå jeg kunne ikke lægge plakaten op her i kommentarfeltet
Årh, nej, det kan man ikke – har ud måske et link? Ellers smid det gerne op på Facebook – linket er her: https://www.facebook.com/malenehalddesign/posts/1310384555740002