GIF'er

Giffens historie · del 1

12. marts 2014

GIF’er har altid været en del af internettets visuelle sprog. I 90’erne var det animerede figurer, nu om stunder er det små bidder fra en tv-serie eller film som bruges til at illustrere en pointe. 

Velkommen til – indsæt fanfare – giffens historie, fra dansende bananer til reaction gifs!

For den tekniske forklaring på hvad en gif er, så se den korte video herunder. For giffens historie: læs videre.

De smagløse 90’ere

webdesign 1990'erne

Typisk eksempel på et website fra 1990’erne.

I 90’erne plastrede vi websites til med “under construction“-skilte, dansende babyer og glitrende juletræer. Designet kunne udløse epileptiske anfald hos de fleste og var, som det meste webgrafik på det tidspunkt, temmelig smagløst og gøglet.

Det var en eksperimenterende periode hvor man brugte animationer og effekter konstant, bare fordi teknologien var til stede. animeret-gif-hamsterVi mennesker er ikke rigtig gode til at nøjes med »lidt, men godt«, når vi opdager ny teknologi. Ret hurtigt blev giffer synonymt med dårlig smag og useriøst indhold.

Web 2.0 var det store buzzword i 00’erne. Udtrykket dækker over de spirende sociale medier, blogging og podcasts men også et bestemt visuelt udtryk. Wet floor, som Apple især var med til at popularisere, er for eksempel én af kendetegnene ved web 2.0.

HTML-sproget udviklede sig og båndbredden blev højere. Det betød, at det blev muligt at lave mere avanceret layout og bruge mere grafik. Webdesignerne blev dygtigere og websites blev bedre designet.

web 2.0 wet floor effect

Wetfloor-effekten som Apple opfandt.

Gifferne lå i dvale, mens blogs og sociale medier indtog nettet, lige indtil MySpace kom på banen i 2003. MySpace var en af de første forsøg på et socialt networking-site med en personlige side og muligheden for, at følge sine venner. Lige fra starten var en del af konceptet, at man kunne designe sin MySpace side selv. Den slags frihed er bare sjældent god i hænderne på folk der ikke ved hvad hulen de fortager sig (jvf. »lidt, men godt« fra tidligere). Snart var MySpace overplastret med farverige giffer og deres nærmeste familie: Psykedeliske baggrunde og neonfarver.

Et lille års tid efter MySpaces’ lancering startede nørden Mark Zuckerberg et socialt website for sine nærmeste venner kaldet Facebook. Han inviterede resten af verden indenfor i 2006. MySpace, og de bimlende-bamlende giffer, led en hurtig død. På Facebook kunne man nemlig ikke designe sin side selv.

Giffen røg igen ud i kulden. 00’ernes webdesignere vendte rystede på hovedet ad Apples skeuomorfe design og kastede sig over flat design i stedet for, som Apple også var med til at popularisere. De dansende giffer fra MySpace passede slet ikke ind i den stramme, flade stil – men gifferne lod sig ikke sådan holde nede.

Tumblr og Buzzfeed

I 2006 startede to andre vigtige sites: Tumblr og Buzzfeed. Begge sider slog dog først igennem i Danmark omkring 2013. Tumblr er stadig mest et teenagefænomen herhjemme, mens Buzzfeed-artikler fandt vej til Facebook. Begge sites benytter sig i høj grad af en særlig slags giffer: Reaction giffer.

Michael Jackson der spiser popcorn var en af de første reaction gifs der tog en viral runde på internettet.

Reaction gifs er en få sekunders bid fra en videosekvens med en persons reaktion. Ofte fra film og tv-serier men også fra realityshows og sport. Reaction gifs bruges som regel som en visuel punchline, en udvidet emoji der viser afsenderens følelsr eller oplevelse.

Tumblr er en microblogging service. Modsat komplekse CMS’er, software som bruges til at bygge websites med, kan Tumblr meget lidt. Men det den kan, kan den rigtig godt. En visuel backend med en simpel brugerflade gør det nemt for alle, at oprette en blog på få sekunder.

tumblr dashboard giffens historie animeret gif

Tumblrs dashboard-ikoner er meget nemme at forstå.

Tumblr er især populært hos teenagere som udtrykker deres kærlighed til popkulturfænomener som bands og tv-serier. Der er hele tumblrs kun dedikeret til at vise giffer af idolerne. Justin Bieber et hit hos de yngre, mens de lidt ældre savler over Benedict Cumberbatches Sherlock.

buzzfeed giffens historie animeret gif

Buzzfeed kan deres kram. Brugerfladen er billedbåren med stor vægt på catchy overskrifter.

Buzzfeed er en blanding mellem Se & Hør og en seriøs avis. De har både fuldstændig ligegyldigt indhold blandet med journalistisk, velresearchet indhold, serveret på en visuelt appellerende måde. Det er ofte formuleret som lister, med mange billeder og korte tekster. Buzzfeed går da også efter at lave viralt indhold, som de fortæller i dette interview i Harddisken.

Den kreative Generation Y

Generation Y er dem der er født ca. fra 1982 til 2004. Selvom internettet først blev almindeligt udbredt sidst i 90’erne, er denne generation alligevel præget af internettets fremkomst og forstår det væsentlig bedre end generationen før.

whwcm pile_of_shitIfølge Mashable er det Y’erne der udvikler giffen fra omkring 2006 og frem med bloggen What Should We Call Me som forgangskvinder. De bruger Tumblr som platform og det er Tumblr der kan tage meget af æren for giffens renæssance. 

For eksempel gør Tumblrs re-posting funktionalitet at man med få klik kan genbruge en anden Tumblr-brugers gif og skrive sin egen tekst til. Den tekniske barriere for at lege med er meget lav, og enhver kan blive kurator – skaber – på få sekunder. Det giver brugeren en oplevelse af at skabe noget selv.

Humorblogs med reaction gifs

What Should We Call Me blev startet i 2012 af to veninder der flyttede til hver sin kyst i USA. De sendte hinanden sjove giffer for at vedligeholde venskabet. Til sidst lagde de dem på Tumblr fordi det var nemmere og herfra spredte bloggen  sig viralt. Resten er historie.

Mange har siden kopieret konceptet. De hedder alle sammen noget med What Should We Call … for eksempel Weddings, Social Media og Grad School. Indholdsmæssigt er det altid en “mig” der er afsender, alternativt andres reaktion til noget man selv har oplevet.

myfriends-aremarried-gif1 myfriends-aremarried-gif2

Humor-gifbloggen er ofte personlig. En slags avisklumme-føljeton med animationer til. Den er en opdatering af den klassiske étbilledes tegneserie og satiretegning som vi kender fra ugeblade og aviser og fungerer på samme måde: Et billede og en tekst der enten underbygger eller står i kontrast til billedet, alt efter om humoren er bogstavelig eller ironisk ment. My Friends Are Married er en af de bedste eksempler på genren.

Danskerne ryger med på gifferne

De første til at lave danske humor gif-blogs var, så vidt jeg kan hitte ud af, studerende. RUCStatskundskabFilm- og Medievidenskab og mange flere begyndte at giffe omkring marts-april 2013. Studie-gifblogs har ofte ret intern humor og det er ikke alt der er underholdende for andre end bloggeren selv og studiekammeraterne.

Digteren Olga Ravn begyndte at giffe i 2013 og fik flere læsere på det, end hendes digte indtil videre har givet hende. Hun har ofte en længere handling med flere giffer og så laver hun selv giffer fra for eksempel ældre, dansk tv. Olga Ravn har et ret sikkert øje for det komiske i tilværelsen og et kritisk blik på den til tider højpandede litteraturbranche. Fordi Olga giffer om sig liv som håbefuld digter og højskolelærer, kommer hun til at lægge sig i kølvandet på andre bloggere der med humor og godt sprog kan fange læserne.

Avistegneserie-giffer

Inden for ret kort tid opstod der endnu en gruppe af humor-gifblogs som morer sig over et særligt erhverv: Bogbranchen, folkebibliotekerne, journalister og politikere er taknemmelige mål og hooold nu op, det er da også afsindig morsomt. Selvom man ikke færdes i disse brancher til daglig, er de fleste af bloggerne gode til at holde sig til vitser der også er sjove for de uindviede. De følger alle samme opskrift som What Should We Call Me, My Friends Are Married og Life In Publishing men det gør ikke noget. Den opskrift fungerer og ikke mindst er den ved at slå sig fast som en særlig genre. Det giver den fordel, at læseren nemmere forstår præmissen og dermed humoren.

tumblr_n0qmpx1kZz1trckh2o1_500

“Når folk spørger mig om jeg så læser mange bøger, efter jeg har fortalt dem jeg er bibliotekar.” – Fra Folkebiblioteket.

Disse blogs er nærmest en videreudvikling af tegneserier og satiretegninger i aviserne: Hurtig humor der kan konsumeres over morgenkaffen. Alle de ovennævnte blogs er desuden anonyme, og det er måske en del af forklaringen på succesen. Tumblr-blogs kan nemlig være anonyme. Anonymiteten giver altså bloggeren mulighed for at være ekstra flabet og komme med nogle sandheder de måske ikke kan sige på deres arbejde.

 

Fra filtype til kultur

Først var giffer sjovt pynt på websites, så var de kiksede. Så var de diskokugle-smarte på MySpace, så røg de ud til fordel for mere konservative stilarter. Men så! Så slog de til, gifferne. De fandt den facon der gav dem det folkelige gennembrud, reaction giffer.

Giffer er gået fra at være en filtype til at være en særlig måde at kommunikere på – en hel kultur.

 

Giffens historie del 2: Gifferne kan bruges til andet end sjov.

Måske kan du også lide

Ingen kommentarer

Skriv et svar