Designskolen, Grafisk design

Hvordan bliver man grafisk designer?

22. februar 2017

Hvordan bliver man grafisk designer? Det her er tæt på den ultimative guide til at blive grafiker, mediegrafiker eller grafisk designer. Nedenfor finder du (kunstpause) en kort gennemgang af de førnævnte titler, tips til at forberede dig til optagelsesprøverne og ikke mindst afsindige mængder af links og bogtitler som kan hjælpe dig på vej til at blive rock’n roll allstar designer.

Jeg er uddannet multimediedesigner i 2006 (hvilket er en menneskealder siden i web-termer) og grafisk designer fra DMJX i 2010 – så det er alderen på min viden. Hvis du har rettelser til afsnittet om uddannelserne, så smid en kommentar! Guiden fokuserer mest på at blive klassisk grafisk designer, det vil sige en der kan designe tryksager og ved en hulens masse om skrifttyper. Men som Kasper siger her er fremtiden digital, så du kommer ikke udenom at lære at designe digitalt.

For yderligere underholdning er indlægget krydret med mine opgaveløsninger fra DMJX (man må gerne holde sig for øjnene, det gjorde jeg da jeg genså dem).

Uddannelser i grafisk design

Du kan uddanne dig til grafisk designer mange forskellige steder i Danmark. Uddannelserne har både forskelle og ligheder, men det er min oplevelse, at de begynder at ligne hinanden mere og mere, da de tager udgangspunkt i de samme grundidéer som fx at bruge research og analyse som baggrund for det endelig design. De forskellige uddannelser er placeret på hver sit trin ud af 8, på den stige der hedder kvalifikationsniveau for livslang læring. Mediegrafiker er fx 4 og kandidaten i design fra Designskolen (KADK) er 7. Jo højere niveau, jo dybere/større færdigheder, viden og kompetencer.

Der er også spørgsmålet om prestige, som kan være misvisende for om uddannelsen er den rigtige for dig. Du kan godt blive en skrap grafisk designer, selvom du ikke har en kandidat. Som med så mange andre erhverv så bliver du dygtigere, hvis du studerer videre på egen hånd og er konstant nysgerrig og opsøgende. De dygtigste grafiske designere begrænser ikke deres viden til design alene, men ved en masse om beslægtede emner. Det kan fx være kunst og andre designfag, markedsføring og kommunikation eller emner som historie, psykologi og etnografi.

Grafisk design er ikke kunst, det er kommunikation, men der er nok alligevel brug for en smule talent for det æstetiske for at blive rigtig god. Men talent får dig ingen vegne alene, der skal hårdt arbejde til. Hvis du vil være en god grafisk designer handler det derfor rigtig meget om hvor meget arbejde du lægger i det – der findes også selvlærte grafiske designere som sagtens kan måle sig med dem der har en 5-årig akademisk uddannelse fra KADK.

Stilbibler

Stilbibler – en DMJX klassiker. Forsiden til biblen designes i forskellige stilarter

Mediegrafiker på Teknisk Skole

Mediegrafiker er en erhvervsuddannelse, adgangskravet er 9. Klasse og den tager 4 år. Du skifter mellem skolepraktik/virksomhedspraktik og skoleundervisning. Uddannelsen udbydes syv steder i landet. Mediegrafiker hed engang grafiker og handlede mere om det tekniske i at få lavet en tryksag, men har taget emner fra de andre uddannelser til sig som research, koncept m.m. Mediegrafikere har dog stadig mere tjek på det der hedder prepress, dvs at klargøre en tryksag til tryk og er (er mit indtryk) generelt teknisk skrappest. Katarina er mediegrafiker og har skrevet om det her.

Multimediedesigner

Multimediedesigner er en erhvervsakademiuddannelse som er et smart ord for en 2-årig videregående uddannelse. Adgangskrav er en gymnasial uddannelse eller fx en mediegrafikeruddannelse. Som multimediesigner får du basisviden i design, kodning, organisationsteori og kommunikation. Uddannelsen går mere på digitale produkter, dvs web, animation, audio/video og lignende. Uddannelsen har været udskældt, men det synes jeg ikke er fortjent. Det er en god grunduddannelse hvis du vil ”noget med medier”. Jeg havde ikke bestået optagelsesprøven til DMJX uden den i bagagen, og jeg brugte meget af den viden jeg fik på multimediedesigner på DMJX. Du kan desuden opkvalificere uddannelsen til bachelorniveau ved at læse videre i 1,5 år på en af fire (ret spændende) overbygninger.

Bachelor i visuel kommunikation på DMJX, København

Grafisk designer er en 3-årig professionsbacheloruddannelse. Adgangskravene er en relevant erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse – og så skal du lige bestå en hamrende svær optagelsesprøve. Der er i omegnen af 300 ansøgere hvert år til ca. 20 studiepladser, og du skal igennem flere runder. Det hjælper at have en multimediedesigner eller et grundforløb fra teknisk skole i bagagen, simpelthen fordi du så nemmere kan klare optagelsesprøven.

Skrifttype baseret på et dyr fra zoologisk have (en søløve) lavet indenfor de første par måneder på DMJX.

Uddannelsen er opdelt i fire linjer, hvoraf de tre er de mest interessante i denne sammenhæng: Grafisk design (GD), interaktiv design (ID) og kreativ kommunikation (KK). GD lærer at planlægge og udforme trykt og digital kommunikation, herunder visuelle identiteter, skriftdesign, avis- og bogdesign m.m. ID laver kun design af digital kommunikation til fx web, mobil og tv, og har fx en del animation (hvad GD slet ikke har). KK er reklame- og konceptlinjen som kombinerer både billede og tekst til kommunikationsløsninger – ofte indenfor reklame og markedsføring. GD er den ”klassiske” grafiske designer. Vi skrev med blæk og bredpen, designede skrifter, satte bøger og aviser op og i det hele taget har man en stor indføring i grafisk design før alting blev digitalt (Obs! Det kan have ændret sig en del siden jeg gik der!).

Bachelor i grafisk kommunikation, Haderslev

3- årig professionsbacheloruddannelse og søsteruddannelsen til den mere kendte på DMJX. Du skal have en gymnasial uddannelse eller en relevant erhvervsuddannelse i bagagen samt bestå optagelsesprøven. Der er færre om buddet i Haderslev end København, så statistisk set er det nemmere at komme ind. Det er lidt uklart hvor stor forskel der faktisk er på de to studier – hvis nogen ved noget om forskellene, så smid gerne en kommentar.

Bachelor i Visual Fashion Communication i Aarhus

Den 3-årig professionsbachelor Design & Business har en række specialer indenfor fashion, det vil sige livsstil- og modebranchen, og en af dem er grafisk design. Som på de to andre professionsbachelorer i Haderslev og København bliver de studerende undervist både i klassiske designdiscipliner som typografi, visuel identitet osv men også i at bruge research og analyse. De fleste studerende bliver inhouse-designere i mode- og livsstilsbranchen. (Tak til Sidsel for tip!).

Bachelor og kandidat i design, KADK, København og Kolding Designskole

Begge skoler udbyder en 5-årig kandidatuddannelse i design. Adgangskravet er gymnasial uddannelse samt en optagelsesprøve, så ingen erhvervsuddannede her. Begge skoler har flere linjer indenfor mange slags design men de grafisk design-rettede er Kommunikationsdesign i Kolding og Visuel Kommunikation på KADK. Uddannelserne tilbyder både fag i de klassiske håndværk og i mere teoretisk, abstrakt problemløsning. Uddannelserne er, så vidt jeg ved, noget mere frit opbygget end fx DMJX, i det man selv kan sammensætte hvilke fag man vil have.

Helt kort, så har du erhvervsuddannelsen mediegrafiker på niveau 4, den korte videregående multimediedesigner på niveau 5, de erhvervsrettede professionsbachelorer på niveau 6 og de akademiske kandidater på designskolerne på niveau 7. Du kan blive grafisk designer med alle uddannelserne.

Hvordan klarer jeg optagelsesprøven?

Har du set X-factor? Du gider ikke være hende der bliver grillet af Blachman fordi du tror, at du er den nye Beyoncé, når du i virkeligheden synger som en brækket arm. Så du øver dig. Og øver dig. Og øver dig lidt mere. Til dine fingre bløder og dine øjne er tørret ind til små tørre rosiner af for meget skærmtid. Du tager tegnekurser, du tegner for dig selv, du tager på designhøjskole og så laver du opgaver for din omgangskreds. Har du en kusine der har brug for et logo til sin frisørsalon? Det laver du, også selvom du kun får en gratis klipning ud af det.

Det er meget bedre at lave rigtig opgaver for rigtige mennesker, end at fedte derhjemme med ting som du kun selv kan lide. Hele humlen ved at være grafisk designer er, at du ikke skal lave ting du nødvendigvis selv kan lide, men ting som andre kan lide. Du kan ligeså godt begynde nu, for det er en tærskel der er svær for mange at krydse over.

Nogle af mine løsninger til optagelsesprøven til DMJX i 2007.

Inden optagelsesprøven gør du også dig selv en tjeneste ved at kunne bruge som minimum Photoshop og Illustrator, da dele af optagelsesprøven kun kan løses ved at bruge disse værktøjer. Jeg vil lige benytte denne lejlighed til at slå fast med syvtommersøm, at du ikke bliver en god designer fordi du kan alle funktioner i Photoshop udenad. Apps er din hammer, sav og knibtang, og hammeren er ikke bedre end snedkeren der svinger den.

Er det hårdt at uddanne sig til grafisk designer?

DMJX er møghård. Da jeg gik der, hed det sig, at man skulle være på skolen fra kl. 9-14, men underviserne sagde, at de forventede man var der til mindst 16, ellers var det ikke muligt at løse opgaverne. Det viste sig hurtigt, at ville man løse opgaverne godt, var det nødvendigt at blive der til mindst kl. 18, og ved store opgaver sad vi mange til langt ud på både aften og nat. Der var rift om sofaen i klasselokalet, så vi kunne sove på skift. Hvert år afsluttes med en hovedopgave, og uanset i hvor god tid man var, endte det altid med, at de fleste af os var vågne i mere end et døgn op til aflevering. Rekorden for mig var 36 timer i streg og aflevering i sidste øjeblik. Fordi så lang tid tager det bare at løse opgaverne godt.

Det kan lyde som om, at studiemiljøet er hårdt og konkurrencepræget – men det var det overhovedet ikke. Det kommer selvfølgelig an på den enkelte klasse, men vi havde et godt sammenhold i den jeg gik i. Vi brugte hinanden som sparring i opgaveløsningen og det var guld hver. Man kan lære meget på egen hånd, men man lærer meget mere ved at få feedback fra andre.

Du knokler med andre ord meget, meget mere end i et fuldtidsjob, men det er fordi en uddannelse som denne her ikke har noget loft for, hvor god du kan blive. Det er ikke nok at kunne en masse teori udenad – du skal øve, øve og øve dig og det tager tid. Fordelen ved at knokle til du segner under uddannelsen er, at alt du laver bagefter føles som en dans på roser.

Multimediedesigner var langtfra ligeså hård, men dog stadig en fuldtidsuddannelse med en del all nightere op til eksamen – sådan er det jo. Vi arbejdede i grupper, så man har det både lidt hyggeligere og er flere om at dele slæbet.

Hvilke fag har en grafisk designer?

På DMJX havde jeg fx typografi, bogdesign, avisdesign, magasindesign, skriftdesign, webdesign, infografik, visuel identitet, logodesign, animation, fotografi, tegning – og meget mere.

Egern

Klassisk tegning var stadig på skemaet da jeg gik på DMJX.

Hvad er forskellen på grafisk designer og grafiker?

Nu om stunder ikke rigtig noget, medmindre man er grafisk designer. Vi vil rigtig gerne kaldes designere, fordi det blandt andet dækker over, at man laver mere analyse og research førend man kaster sig over Photoshop. Før i tiden fandt man grafikerne på trykkerierne eller som DTP’ere hvor de rentegnede de grafiske designeres arbejde og sørgede for, at det færdige tryk kom til at se ud som planlagt. Nu om stunder gør alle lidt det hele. Det er et langt større problem at ordet ”designer” kun dækker over nogen der designer møbler eller modetøj – når vi andre nu også er her. Christina har skrevet mere om det her.

I det hele taget er titlerne en jungle. En af de nyere titler er digital designer som dækker over folk der er gode til UX, digitalt produktdesign, websites og apps. De fleste har også en basisforståelse af HTML5/CSS, og langt flere er habile front-end kodere.

Hvad laver en grafisk designer?

Grafisk design som fag blev opfundet for at sælge ting. Heldigvis har det udviklet sig siden til at omfatte kommunikation og formidling og i dag er en grafisk designer en person der løser problemer med visuelle værktøjer. Det kan fx være en virksomhed der skal rebrandes og gerne vil have, at deres logo og visuelle identitet viser, at de er pålidelige til et forlag der udgiver bøger til svagtseende eller en virksomhed der vil have animerede GIF’er med deres produkter til sociale medier.

En grafisk designers arbejdsområde dækker over rigtig mange ting – mange ender med at arbejde mere med nogle områder end andre. Jeg har listet de typiske områder op nedenfor, men egentlig kan en grafisk designer løse enhver visuel kommunikationsopgave. Mange vælger bare at specialisere sig efter hvad de bedst kan lide at arbejde med. Nogle laver fx kun tryksager eller kun digitalt design – ikke fordi der er forskel på hvordan man som sådan designer til de to områder, men fordi digitalt design indebærer en vis teknisk indsigt som mange mere traditionelle designere ikke altid besidder.

  • Visuel identitet – logo, brevpapir, brochurer m.m. for en virksomhed
  • Avis- og magasindesign
  • Bogdesign
  • Emballage
  • Illustration og infografik
  • Motiondesign, animation

Grafisk design dækker med andre ord over så mange områder, at det er svært at blive rigtig god til dem alle sammen (medmindre du ikke sover, og det kan ikke anbefales). En vigtig pointe er, at enhver af disse områder også er digitale. Visuelle identiteter skal også fungerer på mobil (måske skal de først og fremmest fungere på mobil). Bøger kan også være e-bøger, illustrationer kan også være til apps og motiondesign kan også være til websites og sociale medier.

Logo til is

Vi skulle designe en række logoer der lignede det produkt de skulle sælge.

Hvor kan jeg få arbejde som grafisk designer?

Efter endt uddannelse som grafisk designer, multimediedesigner eller mediegrafiker kan du få arbejde rigtig mange steder. Det er typisk:

Designbureau

Et designbureau sælger visuelle kommunikationsydelser. Det er her du skal søge hen hvis du drømmer om at lave visuelle identiteter for store virksomheder og organisationer eller kendte brands.

Reklamebureau

Reklamebureauer laver reklamer. I reklameverdenen er idéen det bærende, men der skal nogen til at eksekvere dem. Det kan fx være en grafisk designer.

Avisredaktioner

Aviserne har det stramt, men flere steder er der stadig grafiske designere ansat. I gamle-gamle dage havde aviserne deres egne trykkerier, hvor en hær af trykkere satte avisen dagligt med blytyper. Nu er det hele digitalt, og det skal der grafiske designere til.

Forlag

Som med aviserne havde forlag før i tiden grafiske afdelinger. De fleste bogforlag har nedrustet og nu sidder der 1-2 grafikere rundt omkring i marketing. Rigtig meget bogarbejde bliver lavet af freelancere, så drømmer du om at designe bøger, er det freelancevejen du skal.

Interne grafiske afdelinger

Store virksomheder med egne marketingsafdelinger har ofte en eller flere grafiske designere ansat. Her kan være tale om rigtig interessante og udfordrende job, fx på museer, i organisationer, private virksomheder m.m.

Som freelancer

Mange bliver freelancere, det vil sige de starter et firma for sig selv, eller måske går man sammen med 1-2 andre. Det er hårdt at starte op som freelancer, men det har også sine fordele. Nogle områder er svære at få lov at arbejde med, hvis man ikke er freelancer, det er fx illustration og bogdesign.

Er det svært at få arbejde som grafisk designer?

Ja, det er ret svært at få arbejde som grafisk designer, især hvis du kun vil lave tryksager.

Skrifttype

Noget af det fedeste ved DMJX er at man bruger rigtig meget tid på typografi. Vi tegnede fx en skrifttype (dog kun på 14 dage, sådan noget tager normalt flere år).

Hvordan får jeg arbejde som grafisk designer?

Udover at søge opslåede stillinger, kan du med fordel sende uopfordrede ansøgninger. Mange af de større bureauer modtager gerne uopfordrede ansøgninger. For at få arbejde skal du have et portfolio. Mange har stadig et fysisk portfolio, det vil sige en stor, læderindbunden mappe med A3 sider, hvor deres arbejde er præsenteret. Det er selvfølgelig kun papirdesignere der benytter sig af det, men det er stadig virkningsfuldt, fordi man meget bedre kan fornemme tryksager, hvis man ser dem fysisk.

Under alle omstændigheder skal du have dig et online portfolio. Køb et .dk-domæne med dit eget navn og læg en WordPress-side op. Hvis du ikke kan hitte ud af det, så lær det eller betal dig fra det. Det er også en fordel at have en profil på Behance, som er designernes Tinder-Facebook-medie.

Vi skulle designe nye ikoner til OL-discipliner. Fordi Otl Aichers var jo ikke gode nok … (argh!)

Hvordan bliver jeg grafisk designer – altså en god en?

Har jeg nævnt før, at man skal øve sig? Ok, jeg går gerne mere i detaljer.

Lær programmerne

Lær InDesign, Photoshop og Illustrator til fingerspidserne. Nettet bugner af gratis tutorials, så det er bare om at gå i gang.

Tag et kursus

Der er flere højskoler der udbyder kurser i design, ligesom du også kan tage enkeltfag på fx DMJX. Rigtig mange har taget en af de uddannelser det er lettere at komme ind på, inden de søger på de videregående uddannelser – fx mediegrafiker og multimediedesigner.

Lær at kode

Det kan ikke siges nok. Lær. At. Kode. Start med HTML5/CSS som slet ikke er så svært igen. CSS minder fx ret meget om Paragraph Styles i InDesign. Herfra kan du hoppe videre til JavaScript. Du behøver ikke blive mester-koder for at blive en god digital designer, men det er vigtigt at du forstår terminologien så du kan kommunikere med udviklerne, ligesom du bør være i stand til at levere grafik i de rigtige formater og opløsninger hvis du vil designe websites og apps.

Lær at tegne

Om det er naturalisme, croquis, tegneserier eller handlettering betyder ingenting. Men tegn, tegn, tegn. Opret gerne en Tumblr-blog eller lignende til dine tegninger. Hvorfor? For det første kan du bruge bloggen til at holde dig selv til ilden, for det andet lærer du at færdiggøre og udvælge dine bedste tegninger.

Tag fotos

Brug din smartphone til noget andet end at sende snaps med filtre på og øv dig på at fotografere – også selvom du ikke har den fjerneste plan om at blive fotograf. Udover at det træner dine visuelle muskler, er det også godt at kunne. Der vil helt sikkert komme opgaver i din kommende karriere som grafisk designer hvor det er nødvendigt at du selv tager nogle fotos. Lav en Instagram-konto og stil dig selv opgaver. En uge kun med fotos af røde ting, linjer, typografi, cykler, dyr – kun fantasien sætter grænser.

Stay Hungry, Stay Foolish

Vær nysgerrig. Stop aldrig med at lære nye programmer og teknikker at kende. Læs bøger af forfattere du ikke kender, gå andre veje på arbejde, iagttag mennesker. Jo mere du udfordrer din hjerne ved at gå nye veje, jo bedre en designer bliver du. (Tak til Berit for det meget vigtige input!). Se også Neil Gaimans tale om “Make Good Art” som inspiration.

Bliv en T-Shaped Designer

Det kræver lidt forklaring. T-shaped kan oversættes til en “generalist specialist”. Den vertikale streg i T’et er ét emne som du ved meget i dybden om. Den horisontale streg er en palette af beslægtede emner du ved en lille smule om. Da jeg først postede denne guide hørte jeg fra flere erfarne designere, at de for ofte får portfolios fra designere som kan en masse ting en lille smule, men ikke noget rigtig godt. Så forsøga t blive en T-shaped designer fremfor en tusindkunstner som ikke kan noget rigtig godt.

Læs bøger

Der findes mange bøger om grafisk design og de er selvfølgelig altid superlækre og flot designede. Jeg har prøvet at sammensætte to lister med bøger. Den første til dig som er nybegynder og gerne vil være bedre inden du søger ind på en skole og den anden til dig som allerede er i gang med at studere, og gerne vil være endnu klogere på faget.

For begyndere

  • Grundbog i grafisk design af Henrik Birkvig og Kim Bjørn
  • Grundbog i typografi af Henrik Birkvig
  • Længe leve typografien af Eli Reimer
  • Bogdesign af Mette & Eric Mourier
  • Grundbog for art directors af Dorte Nielsen, Tine Kaj og Kathrine Granholm
  • Kontraster af Christina Bruun Olsson
  • Idébogen af Dorte Nielsen
  • Why Fonts Matter af Sarah Hundman
  • The A-Z of Visual Ideas: How to Solve any Creative Brief af John Ingledew
  • Universal Principles of Design af William Lidwell, Kristina Holden og Jill Butler
  • Graphic Design – the New Basics af Ellen Lupton og Jennifer Cole Phillips

For øvede

  • Grid Systems in Graphic Design af Josef Müller-Brockmann
  • Thinking With Type: A Critical Guide for Designers, Writers, Editors & Students af Ellen Lupton
  • Typographic Systems af Kimberly Elam
  • The Elements of Typographc Style af Robert Bringhurst
  • A Smile ind the Mind af Beryl McAlhone
  • The Art Of Looking Sideways af Alan Fletcher

Du kan finde flere lister med must have bøger i dit grafiske bibliotek her og her. Der er selvfølgelig også en masse bøger om specifikke emner, jeg har fx en hulens masse om bogdesign.

Designhistorie

Grafisk design er et fag med en lang og stolt historie, som kan spores helt tilbage til hieroglyffer og runeristninger. Det absolut vigtigste element i grafisk design er nemlig typografi, og du kan kende den dygtige grafiske designer på hvor omsorgsfuldt hun behandler sin typografi. Som så meget andet der er smukt og godt bygger moderne skrifttyper sig på opdagelser gjort i renæssancen (14.-17. århundrede). I disse år opfandt Gutenberg trykpressen og kalligrafer lagde grundstenene til antikva-skrifter (dem med fødder, som fx Times New Roman). I starten af 1800-tallet dukkede de første grotesk-skrifter op (det er så dem uden fødder, fx Arial og Verdana). I disse år blev den ene smukke skrift efter den anden designet og de bliver stadig brugt overalt i dag. Som grafisk designer skal du være på fornavn med Baskerville, Caslon, Didot, Akzidenz, Helvetica og Futura (og mindst 50 andre).

Fra år 1900 og frem går det stærkt. Hvert årti har sin distinkte visuelle stil, det kender du sikkert allerede fra mode. Men typografi og grafisk design har ligeså stærke særkender, som du bør kende. Med et enkelt blik bør du kunne se forskel på art nouveau og art deco og vide om du citerer fra Bauhaus eller russiske propagandaplakater.

Det lyder måske som meget og jeg kan da heller ikke mine årstal på fingrene. Men du bliver en meget bedre grafisk designer af at kende historien bag det meget traditionsrige og kulturelt betydningsfulde fag du er på vej ind i.

Stå på skuldrene af giganterne

Grafisk designs svar på Mozart og Rolling Stones Jan Tschichold og Stefan Sagmeister. Som alle andre fag, har grafisk design deres egne superstjerner og stilskabere hvis arbejde du bare skal kende. Jon Ives ved godt, at han ikke opfandt flat design med iOS7, fordi Dieter Rams kom først. I grafisk design står du på skuldrene af giganter – og derfra stjæler du med arme og ben og gør deres arbejde til dit eget.

Lav en billedgoogling på hver af disse navn og find ud af hvem de er og hvad de designede.

  • Jan Tschichold
  • Beatrice Warde
  • Alvin Lustig
  • Milton Glaser
  • Saul Bass
  • Paul Rand
  • Otl Aicher
  • Herb Lubalin
  • Massimo Vignelli
  • Gerard Unger
  • Zuzana Licko
  • Neville Brody
  • David Carson
  • Paula Scheer
  • Louise Fili
  • Chip Kidd
  • Michael Beirut
  • Erik Spiekermann
  • Stefan Sagmeister

Der er et væld af yngre designere som du også bør holde øje med. Navne som Nicholas Felton, Jessica Hische og Peter Mendelsund

Du kan høre podcasts med de fleste kendte nulevende amerikanske designere i Debbie Millmans podcast.

Der er ikke meget online om dansk designhistorie. En af de gode ressourcer er dog at alle udgaver af tidsskiftet Bogvennen ligger online – ganske gratis. Her finder du masser af artikler skrevet af nogle af de store danske navne.

Danmark har især været rig på plakatkunstnere. Det er nu du googler Arne Ungermann, Aage Sikker Hansen
og Sven Brasch, læser Erik Ellegaard-Frederiksens bøger og tjekker Gunnar Biilman Petersen og Thorvald Bindesbøll ud.

Følg blogs

Internettet er selvfølgelig også en guldgrube. Nogle af mine favoritsider er I Love Typography, Under Consideration, Aisle One, Eye on Design, Design Observer, The Casual Optimist, It’s Nice That, Smashing Magazine, Grain Edit, Swiss Miss, Design Work Life og Fonts in Use.

Til slut

Jeg håber du er blevet klogere på, hvordan man bliver grafisk designer. Har jeg glemt at svare på et spørgsmål, så spørg endelig. Hvis du er grafisk designer, så skriv gerne en kommentar og fortæl hvordan du er blevet det. Skriv også gerne gode links eller tips og tricks til optagelsesprøverne. I det hele taget: Byd ind og del din viden.

Måske kan du også lide

8 Kommentarer

  • Reply Mette Schou 22. februar 2017 at 13:16

    Super interessant, sender straks link videre til upcoming grafisk designer. Rigtig fint site du har!

    • Reply Malene 22. februar 2017 at 13:50

      Tusind tak! Er der noget der mangler eller kan gøres bedre?

      • Reply Mette Schou 22. februar 2017 at 14:10

        Umiddelbart synes jeg det hele giver god mening og inspiration, så nej

        • Reply Malene 22. februar 2017 at 14:35

          Godt at det giver mening 😀

  • Reply Christina Bruun Olsson 23. februar 2017 at 8:15

    Sikke en flot og grundig gennemgang. Den vil jeg huske at henvise til, når nogen spørger ind til faget, hvilket ikke sker sjældent.

    • Reply Malene 23. februar 2017 at 14:46

      Tak, Christina! Sig ENDELIG til hvis jeg har glemt noget og hvis noget kan klargøres. Især ved jeg ikke så meget om designskolerne, er der ved du jo noget!

  • Reply Berit 23. februar 2017 at 8:41

    Super fin beskrivelse. 🙂
    Som grafisk designer i en inhouse afdeling, har jeg set rigtig mange komme og gå – af grafikere/grafisk designere og jeg ser der er mange der ved lidt om rigtig meget og derfor ikke rigtig god til ret meget …
    Hvis jeg skulle komme med en anbefaling til nogen der gerne vil i gang med en grafisk uddannelse, er det at gå i en retning og bliv RIGTIG god til det. Derfra kan man udvide og få en viden så man kan tale med andre der er eksperter i netop deres område og dermed udvide sine egne kompetencer.
    Og så øver jeg stadig, 15 år efter jeg blev uddannet. Kurser, konferencer, læser, tager billeder og bliver udfordret af dem jeg arbejder sammen med. Og elsker det! 🙂

    • Reply Malene 23. februar 2017 at 14:47

      Du er den anden der nævner det med, at folk spreder sig for tyndt ud over for mange områder, så det ryger altså i guiden! Tak for svar!

    Skriv et svar