Ikke kategoriseret

7 visuelle klichéer på krimiomslag

10. april 2017

Har du tænkt over, at de fleste krimiomslag ligner hinanden til forveksling?

Bogdesignere bruger alskens visuelle tricks for at hjælpe dig til at afkode hvad en bog handler om. Det er samme princip, som når du danner dig en mening om et menneske ud fra deres påklædning. Men når det gælder krimier, er rigtig mange af dem iklædt det samme tøj, og er nemme at forveksle med hinanden.Tag et kig på krimihylden i en boghandel. Forestil dig, at du ikke kan læse, og kig på omslagene. Kan du se, hvor ens de er?

Her er 7 visuelle klichéer som de fleste krimi-omslag bruger mindst en af.

(Indlægget blev publiceret på Krimifan.dk i 2014, hvor det ikke findes længere, derfor er omslagene ikke fra de nyeste krimier. Men klichéerne bliver stadig brugt i 2017).

Onde skove

Krimiforfattere elsker at begrave lig i skoven. Skove på forsiden af krimier er altid mørke og fyldt med tæt tåge og knudrede grene.

Hvorfor virker klichéen: Scenen vises fra din synsvinkel. Du næsten mærke morderens åndedrag i nakken, mens du flygter for livet gennem skoven.

Onde byer

Krimiforfattere elsker hårdkogte detektiver i regnfyldte, buldermørke storbyer. Jo sortere og mere dystopiske jo bedre, de skal jo afspejle detektivens knudrede sind, hans forliste ægteskab og alkoholiske tendenser.

Hvorfor virker klichéen: Den hårdkogte detektiv er en arketypisk figur, som vi kender og godt. Når du kigger på forsider med bymiljøer, ser du dem som detektiven selv. Så er DU den heltemodige detektiv der ikke giver op før morderen er fanget.

Onde øjne

Hvor skov og by får dig til at betragte en scene udefra, får et øje det til at risle koldt ned af din ryg. Det kan jo både være morderens eller offerets øje, der stirrer ud på dig fra omslaget, og ingen af delene er rare.

Hvorfor virker klichéen: Der er to effektive visuelle tricks her. Vores hjerner er forprogrammerede til at kigge på nogen, der kigger på os. Vi kan ikke lade være med at kigge på et øje. Det andet trick er, at vise et udsnit af et ansigt i stedet for hele ansigtet. Din fantasi er allerede i fuld gang med at fuldende billedet. Er det offeret? Er det morderen?

Ofrets lange hår

Ofre i krimier er tit kvinder og de har åbenbart altid langt hår. Der er ikke noget som flagrende lokker der signalerer et ung, uskyldigt offer.

Hvorfor virker klichéen: Samme trick som med øjet. Et udsnit af et menneske, som din fantasi kan bygge videre på. Er hun i live? Måske er det selve dødsøjeblikket du overværer, lige der på forsiden af bogen?

Onde silhuetter

Silhuetter er nok den mest brugte visuelle kliché på krimiforsider. Det er næsten nemmere at finde en krimiforside uden en silhuet! Silhuetten er en tilføjelse til et miljø som en skov eller by, men det fjerner effekten af at se miljøet fra din synsvinkel. I stede personliggør det forsiden: Silhuetten kan være morderen, offeret eller detektiven – de tre personer som altid er at finde i enhver krimi. Samtidig er der ingen ansigtstræk, så du kan stadig danne dig dit eget billede af personen.

Hvorfor virker klichéen: Tjah, virker den her kliché rent faktisk? Den er så brugt og slidt at den nærmest er ligegyldig. Samtidig er der risiko for, at silhuetten ikke stemmer overnes med den udgave af personen du har i hovedet, og det kan være frygtelig irriterende.

Onde farver

Krimiforsider bruger nogle ganske bestemte farver. Rød som blod, orange som ild. Især rød symboliserer “fare”, men en slikkende, orangefarvet ild er næsten ligeså effektiv.

En kølig isblå fungerer godt som kontrast til knaldrøde bogstaver. Samtidig symboliserer den iskold vinter, eller måske et ensomt liv uden varme.

Petroleumsblå er kølig og afmålt, hvor rød og orange er voldelig og eksplosiv. Den blå står godt til uhyggelige bymiljøer og kalkulerede mordere.

En sygelig grøn giver et næsten kvalmt indtryk – og så er den også en god kontrast til rød.

Hvorfor virker klichéerne: Rød symboliserer bare mord, blod og indvolde meget bedre end lilla eller gul! Der er ikke mange krimiforsider der ikke har rød på forsiden. De andre farver skal i det store og hele symbolisere mørke og uhygge og være i kontrast til den røde.

Skrifttyper

Krimiforsider bruger stort set altid den samme type skrifttype, og ALTID I STORE BOGSTAVER! For et mord det skal RÅBES!. En høj, smal, fed skrift. Allerhelst i blodrød, ellers kan hvid og sort gå an. Disse skrifter er solide, råbende, advarende – den slags skrifter man bruger på advarselsskilte.

Hvis det ikke er nok med en højtråbende skrift, kan man tilføje noget støj, snavs og grunge-effekt. Bryde teksten op, smadre den – for rigtig at vise alvoren! Denne her krimi er så farlig at selv skrifttypen på forsiden bryder i brand!

Hvorfor virker klicheén: Den virker, fordi skrifttyper som disse RÅBER! De råber “FARE” på en måde som andre skrifter ikke helt kan.

Jamen, gør det noget, at de ligner hinanden?

Problemet er, at de ikke overrasker læseren det mindste. Omslaget ligner indholdet på en prik, og alle krimiomslag ligner hinanden. Så hvorfor skal man vælge Egholm over Blædel eller Stein over Hammer? I det store og hele kunne man skifte navn og titel ud på mange af ovenstående omslag, og ingen ville bemærke det mindste.

Men krimier er jo forskellige. Der er både detektivromaner, spændingsromaner, historiske krimier, spionromaner og psykologiske thrillers. Et godt bogomslag skal lokke. Sætte din fantasi i gang. Fange dig ind, så du samler bogen op og bliver nysgerrig på, hvad bogen gemmer af gode historier.

Der bliver dog lavet krimiomslag der ser helt anderledes ud. Fordi de ikke bruger visuelle klichéer, kan de være svære at afkode som krimier, fordi vi er blevet vant til, at krimier skal se ud på en bestemt måde. Men de her to krimier, de skiller sig ud på boghylden og lover en mere original læseoplevelse.

2 omslag uden klicheer

Svømmeren: En person på forsiden. “Jamen, det går jo direkte imod det du skrev ovenover”, siger du nok. Undtagelsen der bekræfter reglen: Manden på billedet er karismatisk og fanger dit blik, også selvom han ikke kigger dig i øjnene. Faktisk kan han løfte hovedet hver øjeblik det skal være, og kigge på dig. Men er det ham der er svømmeren? Han er ikke ligefrem klædt på til en svømmetur. Der er godt nok noget vand i baggrunden. Skal han svømme i det? Sikke mange spørgsmål! Du må hellere læse bogen, for at få det opklaret!

Den tavse kvinde Endnu et ansigt, men hendes øjne og mund er dækket af titel og forfatter. Selve titlen er nærmest et bind om munden på hende. Hun har struben blottet, og ser sårbar ud. Forlagets navn står som en rød stribe, som en kniv på hendes strube. Den røde skygge i højre side af billedet, leder tankerne hen på blod. Men fordi det ikke er faktiske blodsprøjt, bliver indtrykket elegant og intelligent. Omslaget er i det hele taget stramt og kontrolleret layoutet og giver indtryk af at være en psykologisk thriller – inden du overhovedet har læst, at den er dette års “Gone Girl”.

Måske kan du også lide

Ingen kommentarer

Skriv et svar