Blog

I pulterkammeret i et lånt hus på Sejerø fandt jeg en bogskat: Alle årgangene af Politikens Kvindens hvem hvad hvor, fra 1952 til 1999.

Det er ikke kun 47 års dansk kvinde- og samfundshistorie men ligeså mange års bogdesignhistorie. Omslagene er historisk gennemgang af hver årtis æstetiske stil og på indholdet kan man se, hvordan bogtilrettelægningen blev mere sofistikeret i takt med trykkemetodernes udvikling.

Velkommen til et utrolig langt, men meget smukt, indlæg om bogdesign og kvindehistorie.

… en undtagelse

Der er et dogme om design til kvinder, der hedder don’t think pink. Den mandsdominerede reklamebranche har en tendens til at tro, at hvis man gør produktet lyserødt, så sælger det til kvinder helt automatisk. Det er selvfølgelig noget vrøvl.

Men hvordan skal jeg så forholde mig til Kvindens hvem hvad hvor?

Mindst tyve af omslagene til Kvindens hvem hvad hvor er knaldhamrende pink og æstetikeren i mig elsker dem for deres lyserøde-kvinde-livmoder-kom-og-kys-mig-og-lav-noget-mad-æstetik mens den kommunikerende (og småfeministiske) designer i mig slår sig for panden.

Så: Jeg er ikke fan af, at bruge lyserød/pink i den tro, at det lokker kvinder til at købe produkter. Kvindens hvem hvad hvor kunne snildt have været alle mulige andre farver, og stadig nå målgruppen. Men nu er de tilfældigvis pink, og det har man måske haft en god grund til, dengang i 60’erne (sikkert ikke. Det er tidligere tiders misbrug af pink der har sørget for, at nærmest alle produkter til piger i dag er lyserøde). Under alle omstændigheder: Nyd dem for hvad de er, både for håndværket, æstetikken og designet og se igennem fingrene med klichéerne – de vidste ikke bedre.

Naiv grafik: 1950’erne

Fra ’52-’60 var det mænd der designede omslagene: Laus Lauesen (’52, ’53, ’54, ’55, ’56, ’59), Mikael Pasternak (’57-’58) og Svend Aage Voigt Andersen (’60).

Pink er med fra starten. 1954 er det eneste blå omslag helt op til 80’erne. Stilen er typisk 50’er. æstetik. Silhuetter, stilistiske tegninger og grafiske mønstre i form af (pink) køkkentern og striber.

Skrifttyper

Skrifttyperne varierer fra år til år. På dette tidspunkt gik man ikke nævneværdigt op i seriepræg eller designguides, som ellers er godt for at skabe genkendelighed hos modtagerne. I starten brugte man antikva (skrift med fødder), så et smut forbi en elegant Bodoni (1955), inden man hopper videre til varierende groteskskrifter og pladeseriffer, inden man i ’60 igen bruger antikva.

Teksten forholder sig altid layoutmæssigt til illustrationerne – de arbejder sammen. Enten er den integreret i illustrationen eller også står den alene og er en illustration i sig selv.

Illustrationer

Fra ca. midten af 50’erne og en 10 år frem er der i hver bog et naturalistisk tegnede opslag af Verner Hancke, som forestiller for eksempel svampe, fisk, æble- og blommersorter og udskæringen på en gris. De minder om de anskuelsestavler som har hængt i mange klasselokaler landet over.

De første 10-15 år er bøgerne rigt illustrerede, hvor mindst 4-5 tegnere bidrager hver gang. Ind imellem dukker kendte navne som Bo Bojesen, Christel og Piet Hein op. Der er vittighedstegninger ved kalendermånederne, en modetegner der leverer skitser af det sidste nye fra Paris, de førnævnte naturalistiske oplysningstavler samt en hel del instruktionstegninger til især håndarbejde.

Indhold

Indholdet handler om husmoderens arbejde: Madopskrifter, håndarbejde, mode/skønhed og børneopdragelse. Der er dog altid faste sider om kvinder der har udmærket sig indenfor sport og fået ridderkorset, ligesom der er artikler om job/uddannelse, økonomi og ligestilling. Nedenfor er eksempler på bærende artikler:

• Den danske kvindes ligestilling med manden (’52)
• Det står ikke i kogebogen (’53)
• Værtindens pligter (’53) (og der var mange, kan jeg godt sige jer!)
• Hjemmets økonomi – en fælles sag (’56)
• 27 forskellige slags sting (’56)
• Fjernsynets kvindelige medarbejdere (’57)
• Forklæder til enhver lejlighed (’57) (jeg ejer ikke engang et … )
• Husmoderens hverdagstøj (’58)
• En drink før middag (’58) (det bør vi genindføre)

Den lille husmor: 1960’erne

I 1961 begyndte Ingrid Jensen at designe omslaget, og det gjorde hun i 19 år, helt frem til 1979. Jeg har ikke kunne finde frem til, hvem Jensen var, men hun var ferm med nål og tråd. Fra 1961-70 er motiverne udarbejdet med sy, strik, hækling og stof, hvilket passer godt med, at der især i denne tidsperiode er mange håndarbejdsopskrifter i bøgerne. Det stilner af sidst i 60’erne og bliver afløst af havearbejde i løbet af 70’erne.

Fra 1964, og helt til 1982, står bogens titel samme sted. Årstallet hopper lidt rundt, alt efter hvordan det passer med illustrationen.

Omslagene

De fleste af Jensens omslag er virkelig vellykkede. Det er hende, der indfører den pink baggrundsfarve, som holder ved helt til 1982. Kun tre af omslagene i denne periode er røde, hvoraf 1966 er det mindst vellykkede. Det er for tæt beskåret, så titel og årstal forsvinder helt. Men det er en mindre misser, for den flirtende ’63 med lange øjenvipper, de mønstrede ’65 og ’69 og ’68, der reder sin paryk iført sit spraglede sæt tøj er lige til at hænge op på væggen.

Det er interessant at se, hvordan den visuelle fremstilling af “kvinden som husmoder” ændrer sig fra opsat hår og forklæde i 1962 til de hippie-agtige ’68, ’69 og ’70.

Vignetter og bogmærke

Alle Jensens omslag har desuden en vignet på bagsiden af bogen i samme stil som forsiden. I 50’erne var bagsiden skiftende, nogle gange med en kalender andre med et målebånd. I hele Jensens periode er placering og stil konsistent. Serien har nu fået et rigtigt seriepræg.

Fra midt-50’erne til midt 60’erne er der desuden kælet ekstra for bogen. I en 5-6 år i træk er der et dobbeltopslag i farver med flapper som er en oversigt over en gruppe madvarer. Det er for eksempel frugter, fisk eller udskæringerne på en gris. I samme periode er der et bogmærkesnor med en supperterning påsat som en lille ekstra gave til læseren.

Indholdet

Typiske artikler er stadig mange madopskrifter, håndarbejde og boligindretning men der er væsentlig flere artikler om kvinders rettigheder og jobmuligheder og de første artikler om skilsmisse, prævention og stoffer. Eksempler på overskrifter:

• Stadig flere kvinder i erhvervslivet (’60)
• Beskæftigelsesmuligheder for kvinder over 40 år (’60)
• Hans tøj som hun skal ordne (’60) 
• Milepæle på danske kvinders vej mod ligestilling (’61)
• Gæster til fjernsyn (’61) (
• Afspændingsgymnastik for husmødre (’61)
• Værtinde – bliv på din plads (’62)
• Husmoderafløsning (’63)
• Når man kun har en stue (’63)
• Seperation og skilsmisse (’64)
• Mænd laver mad (’65)
• Kønsrolledebatten og kvinden sociale status (’67)
• Mad fra den sære Orient (’68)
• Svangerskabsforebyggende midler (’68)
• Hash og LSD (’69)

1970’erne

Jensen forsætter med et væld af smukke omslag i 70’erne. Hun dropper de håndgjorte motiver til fordel for tegnede, som er helt i tidens ånd, bortset fra ’76 og ’77 hvor hun kombinerer tegning og udklippet stof. Der er meget natur i illustrationerne, blade, træer, fugle. Vi er i hippieårene, figurerne har hjerter på kinderne, blomster i håret og hovedet blidt på skrå. Indtil nu har omslaget været matbestrøget (blankt), men fra 70-82 er de ubestrøgede (mat og næsten lærredsagtigt) – mere naturligt kan det næsten ikke blive.

I ’78 er der for første gang en mand på forsiden, en illustration som vist da skal forestille en kernefamilie! I ’79 er der både mænd, kvinder og børn og for første og eneste gang er illustrationen placeret i en kasse.

Ny skrifttype

’74 er året hvor Jensen dropper antikvaskrift til titlen til fordel for Helvetica. Den er sat som Helvetica oftest er, i fed, ret tæt og i minuskler (små bogstaver). I 1979 bruger Politikens Forlag for første gang deres logo på bogen – tidligere har det stået med bogstaver. ’78 er det sidste år hvor der er en tegnet vignet på bagsiden, i stedet lister man indholdet op. Det virker som om, at man her omkring bliver mere orienteret mod salg: Indholdet skal fremgå tydeligere af emballagen.

Indhold

Der er lidt færre opskrifter og håndarbejdsartikler og emner som kompost, affald og miljø begynder at snige sig ind. Overskrifterne peger mod kvindernes stigende selvstændighed. Der tales om abort, ligeløn, p-piller til mænd og dansk films syn på kvinden. Sjovt nok er de emner stadig oppe at vende …

• Hvis man ønsker abort (’73)
• Skal vi sige du (’73) (du må gerne abortere, men er man des med sin læge?)
• Fik vi den ligeløn – eller hvad? (’74) (svaret er nej)
• Gør det selv møbler af spånplader (’74)
• På mode med en morgenbitter (’74) (kan vi indføre det sammen med drinks før aftensmad?)
• Lige ret i læreruddannelsen (’75)
• Mad for én – og svært at købe ind (’75)
• Læderbælte for en billig penge (’75)
• Dansk films syn på kvinden (’76)
• Kollektiver, et sted at bo og så noget mere (’77)
• De forbyttede kønsroller (’78)
• Ung og arbejdsløs (’78)
• Den nemmeste forret er rejer (’78)
• Hvornår får vi p-piller til mænd (’78) (de er ikke kommet knapt 30 år efter)
• Bondeskjorter til folk i alle aldre (78)

1980’erne

I 1980 og 81 står der intet i kolofonen om hvem der har designet omslaget. Det ser ud til at være den samme person, og vedkommende har nok fået at vide, at hun skulle holde Jensens stil. Den patchwork-lignende ugle fra 1981 er en af mine favoritter, hvilket gør 1982 så meget mere ærgerlig. Grete Lis Hansen har tegnet den ret besynderlige tegning, som stilmæssigt passer dårligt med de foregående bøger og desuden er placeret underligt på omslaget. Men, ’82 er også det sidste omslag i pink og lover da også “en helt ny udgave”.

Funky firsere

Inge Marie Møller har designet omslaget fra 1983 og Rie Jerichow og Jette og Kurt Löfvall forsætter i samme stil de næste tre år. Farverne er lilla, lyserød og petroleum, der er dømt pigeværelse, bubblegum og puddelkrøl. Man får lyst til at sætte temamelodien til Kvit eller dobbelt på, for nu drøner 80’erne fra højre, med bobble-bogstaver og pangfarver.

Nyt format

I 1987 ændrer man formatet på bogen, fra et mere behageligt format til et smalt, håndbogsagtigt format. I 1987-88-89 er man i en anden gren af 80’er æstetikken: Damede og gammelromantiske blomsterbaggrunde med en stort, sort skilt med fede, højtråbende groteskbogstaver i pangfarver som hård kontrast til de blide blomster. Disse tre år er designet af Kitte Fennestad.

Tilrettelægningen sejler en del i 80’erne, både fordi man skifter format, æstetikken ændrer sig, trykmetoderne gør det samme, og … ja, det er 80’erne. Der er et ret uheldigt år, hvor alle overskrifter har forskellige skrifttyper og forskellige farver (der er en designer der har opdaget computeren, vil jeg tro!), men samtidig har man også et par år med farvede kanter som fungerer som navigationsappearat. Så helt håbløst er det ikke, bare lidt stilforvirret (men hvem var ikke det i 80’erne).

Indhold

Væk er de fleste af de husmoderlige instrukser. De er afløst af artikler, hvis overskrifter tyder på, at der er brug for at bekræfte kvinderne i, at de kan stå på egne ben, bruge en hammer, komme til tops i erhvervslivet godt blandet sammen med den bølge af spiritualitet og alternativ livsstil som dukkede op i slut 80-erne og varede et godt stykke ind i 90’erne.

• 10.000 skilsmissebørn (’82)
• Det kvindeundertrykkende sprog (’82) (Det er værre end nogensinde i dag. Don’t read the comments)
• Selvfølgelig kan kvinder bruge hammer og sav (’83)
• Nej til at være mor til både mand og barn (’83)
• De bløde mænd (’83)
• Kvinder må bryde mændenes monopol på at dumme sig (’84)
• Historien er fuld af kvinder i mandefag (’86)
• Terapiguide fra A-Z (’86)
• Farvel til kønsroller i fysiktimen (’86)
• Kvinder – lev bedre med edb (’87)
• Flere kvinder i toppen (’87)
• At danse med den seksuelle energi (’88)
• Krop, lidenskab og spiritualitet – en rundtur i den kvindelige poesi (’88)
• Livsformer – passer vi sammen (’89)

1990’ene

I 1990 skal der ske noget nyt. Finn Evald fra Tegnestuen Grafikerne laver et nyt principlayout for tilrettelægningen, som dog først slår helt igennem i 1991. Forsiderne er nu 100% fotografiske, med forskellige objekter placeret rundt i kanten af omslaget og titlen stående fast i midten.

Skriften er en smal, men fed, Bodoni-lignende pladeserif som er meget tidstypisk. Den blødes op i 95, hvor den går fra fed til regular og delvist i kursiv. Indholdsfortegnelsen på forsiden går fra en grotesk til en kursiv antikva. De højtråbende 80’ere forsvinder ligeså stille og bliver til de mere rolige, romantiske 90’ere. Bortset fra en enkelt afhopper i 1998 bruges den samme skrift indtil seriens afslutning i 1999. Fra 90-97 er det Helle Jensen fra Tegnestuen Mand over Bord der står for forsiden, og 98-99 er det Hovedkvarteret.

Principlayout

Modsat 80’erne er tilrettelægningen i 90’erne ret konsistent. I ’91 udarbejdes et principlayout der holdes stringent til seriens afslutning i ’99 med småændringer fra år til år. Det er tydeligt, at computerens indtog har gjort det muligt at udarbejde et stærkere typografisk hieraki og layoutet er generelt langt bedre til at hjælpe læseren med at finde rundt i bøgerne, end nogen tidligere udgaver har været.

Hvis du synes, at omslagene afspejler tidens ånd, så skulle du læse selve bøgerne. Hvis jeg havde tid, læste jeg dem fra ende til anden, men det er kun blevet til udpluk mens jeg har kigget bøgernes opsætning igennem.

Jeg var 8 år i 1990 og husker designet fra dette årti med rædsel – collage-med-fotos møder modeblads-typografi bliver aldrig min favorit.

Indhold

Bøgerne fra 90’erne er tyndere end alle de foregående. Når man ser på serien som helhed er det tydeligt hvordan den har udspillet sin rolle inden 90’erne er forbi. Opskrifterne er rettet mod singler og hurtigmad, husgerådene er væk og i stedet er det tips til sex og samliv. Tips til hjemmet handler om at have potteplanter og grøn livsstil. Kvinderne i 90’erne skal være selvbeviste, tale om kultur og feminisme og holde på deres ret. Internettet kommer til i slut-90’erne sammen med Spice Girls og girlpower.

Halvdelen af bogen udgøres af en årskalender med plads til notater og regnskabs- og udgiftssider bagerst i bogen, som der har været helt fra starten.

• Grøn livstil – grøn bevisthed (’91)
• Kærlighed og samliv (’91)
• Den naturlige have (’91)
• Mad der ikke kan mislykkedes (’92)
• Styr på din økonomi (’92)
• Hvad blev der egentlig af feminismen? (’94) (den er heldigvis kommet tilbage)
• Kulturen og de yderliggående kvinder (’95)
• Den lille våde plet i trusserne (’96)
• Den skrøbelige familie (’96)
• Kvinder & Internet (’99)
• Girl Power (’99)

47 års bogdesignhistorie

Tak, fordi du læste med gennem 47 års kvinde- og bogdesignhistorie. Om det er  pæne 50’er husmødre eller frigjorte 90’er-kvinder, så bliver det afspejlet i bøgernes design, hvordan kvinder blev set på og fremstillet i de respektive årtier.