Make Good Art

Som designer (eller enhver anden skabende kreativ) har man nogle gange dage, hvor man seriøst overvejer at opgive. Opgive at designe, opgive at være kreativ og at finde på. Det hele er alligevel lavet før og der er altid nogen der er dygtigere end dig. Måske er det i dag, at nogen prikker dig på ryggen og opgivende prøver a forklare dig, at du ikke er en rigtig designer og at du virkelig burde stoppe nu, mens legen er god.

Når du har sådan dag, så brug 20 minutter på at se fantasyforfatter Neil Gaiman fortælle dig, at du skal lave god kunst.

Make Good Art

Jeg lover, at du får det godt igen og at du straks vil kaste dig ud i alle de kreative projekter du har i skitsebogen med fornyet energi.

Værsgo, og det var så lidt:

Hvem ER Neil Gaiman?

Neil Gaiman er en britisk forfatter som ikke lader sig stoppe af ikke at have prøvet ting før. Han har skrevet adskillige fantasybøger og -tegneserier som har vundet priser, er blevet lavet til radioshows og film. Læs fx Neverwhere, Coraline, American Gods eller hans nyeste roman The Ocean of the End of the Lane. Hvis du er til tegneserier skal du læse The Sandman.

Gaiman er aktiv på Twitter som @NeilHimself og er gift med den eksperimenterende og provokerende sangerinde Amanda Palmer.

Læs den fulde tale her.

Talen som bog

Hvis du har brug for at tænke på noget rart før du går i seng, kan du jo have bogudgaven af talen liggende på dit natbord. Den er designet af den uforlignelige Chipp Kidd, som har designet bøger i 15 år for bl.a. Penguin USA. Ligesom Gaiman er Kidd lidt af en joker inden for sit kreative felt.

Se et uddrag af bogen eller køb den.

Neil Gaiman Chip Kidd Make Good Art

Neil Gaiman Chip Kidd Make Good Art

Neil Gaiman Chip Kidd Make Good Art

Endnu en inkarnation af talen er Zen Pencils tegneserieudgave.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.