Typografi

Hvilken discountkædes logo er måske inspireret af Matador?

13. juni 2017

Hvor har Omegnsbanken fundet inspiration til sit logo og hvilken dansk discountkæde har måske ladet sig inspirere af Skjerns Magasin? Læs om afsindigt nørdede detaljer om skrifttyper og grafisk design i tv-serien Matador.

En af Danmarks mest kendte brands er så kendt, at de har en farve opkaldt efter sig i daglig tale: Netto-gul.

Den første gule discountbutik slog dørene op i 1981, og blev en stor succes. I 1992 blev Scottie tilføjet, den sorte terrier som har været deres bomærke og maskot siden.

Men ved i hvilken succesfuld discountkæde der først brugte farven gul og en terrier?

Tøjhuset, senere hen Skjerns Magasin.

Se bare her:

Har Netto mon skelet til Skjerns Magasin da de designede deres logo? (Næppe).

Kan det virkelig være et tilfælde? Kan vi være sikre på, at Netto ikke har tyvstjålet den fremsynede Mads Skjerns brand? Står vi med en overtrædelse af ophavsretten af dimensioner?

Ej.

Selvfølgelig gør vi ikke det.

Men det er da et sjovt tilfælde!

Skjerns Magasin får nyt navn og nyt logo

Det er i afsnit 7, “Fødselsdagen”, som foregår i 1933, at vi første gang ser Skjerns nye logo og navnetræk på facaden på Algade. Det er en klar forandring til det bedre.

Det nye logo er sat med en meget 1930’er-typisk skrift. Den store kontrast mellem tykke og tynde strøg er meget tæt på skriften Peignot og er i det hele taget meget tidstypisk for art deco-stil.

I forrige indlæg talte vi om Vicki og hendes venner i art deco-inspireret modetøj, som dannede en skarp kontrast til den tunge, art nouveau indrettede Damernes Magasin. Vicki bragte art deco og det moderne til Korsbæk, og Mads Skjern fortsætter stilen.

Peignot blev designet af den franske designer A. M. Cassandre i 1937. Den var enormt in i Frankrig i en tid og blev så brugt, at den efterfølgende er blevet næsten synonymt med “noget fransk”. Det er også i dette afsnit, at Ingeborg taler om at tage en tur til modemesse i Paris, så det giver mening, at inspiration til det nye logo er hentet i det franske.

 

Fransk inspiration i Skjerns nye logo.

Ordet “Magasin” er skrevet med en Egyptienne-skrift af en eller anden slags. “A’ hva’ for noget, Egyptienne?”, spørger du nok. Læn dig tilbage, her kommer en historielektion om, hvor fuldstændig tåbeligt skrifttyper, er klassificeret.

En bette anekdote om Egypten og skrifttyper

Napoleon, ham den lille undermåler der ville overtage verden, var et smut i Egypten og omegn i starten af 1800-tallet. Det gik temmelig skidt, men alligevel blev alle de fine i Europa og USA vældig betagede af Egypten. Man producerede møbler der lignede dem egypterne havde begravet deres døde faraoer med og lavede tapeter der var inspireret af egyptisk kunst.

Omtrent samtidig dukkede der en ny slags skrifttype op, hvor serifferne – altså fødderne – var firkantede klodser i stedet for de mere elegante trekanter man havde brugt i årevis på antikva-skrifter (som også kaldes sans-serif, som er fancy-smancy-fransk for “ingen seriffer”). De forskellige typer seriffer er markeret med blå herunder.

Forskellige slags sheriffer seriffer på skrifttyper.

Ingen ved hvorfor folk begyndte at kalde pladeseriffer for Egyptienne, for de stakkels egyptere skrev overhovedet ikke med den type skrifter. De brugte sådan set ikke det vestlige alfabet, men denne type skrifter blev altså kendt som Egyptienne. Senere fik de det noget mere logiske navn pladeserif.

Uanset hvad, så blev der produceret Egyptienne/pladeserif-skrifter i en trilliard varianter op gennem det 1800-århundrede. Serifferne kunne have alle størrelser, nogle gange var de enormt store, det er dem der ligner noget fra en amerikansk western, som Playbill herover. Den slags skrifter blev først kaldt italian på trods af, at de var opfundet af englændere, men det er en historie til en anden gang.

Det er forresten en typisk western-agtig pladeserif der bruges til udgangsskiltet på Gedser Korsbæk station.

Agnes parkerer cyklen med et pladeserif-skilt i baggrunden.

Ekstremt lang historie kort: Det giver på alle måder mening at bruge en pladeserif, for de var alle vegne, og var en helt almindelig del af en skiltemalers/typografs værkstøjskasse. Lige den der er brugt på Skjerns skilt har ball terminals som betyder, at nogle af bogstaverne ender ud i en lille bold (kan ikke huske det danske udtryk, hjælp gerne!).

Tøjhusets logo før og efter rebranding.

Mads Skjern har altså lavet en helt klassisk rebranding. Både navn og logo har fået en kraftig overhaling, og passer nu bedre til den voksende forretning og Skjerns ego.

Omegnsbanken går Broadway-vejen

Fra den ene Skjern til den anden Skjern. Kristen har overtaget Damernes Magasin og startet Omegnsbanken. Facaden har fået en frisk mintgrønt og et spændende art deco-inspireret logo. Også dørpartiet er blevet frisket op med gyldne striber, typisk for perioden.

via GIPHY

Arnesens lejlighed er ikke til at kende igen. Væk er de tunge møbler for forrige århundrede, ind er kommet stilrene, moderne møbler. Kristen Skjerns kærlighed til kunst og kultur skinner igennem i både bank og lejlighed.

Kristen Skjerns funkis-lejlighed.

Jeg er ret pjattet med Omegnsbankens logo. Det er en ganske gennemført visuel identitet: Vellavet logotype og bomærke og en original farvepalette med mintgrøn og guld. Tænk hvis banker i dag havde den slags friske farver i stedet for den altid pålidelige, men jævnt kedelige, bankblå.

Logoet er sat med en skrift der ligner Broadway (men det er det ikke, se fx K’et). Amerikaneren Morris Fuller Benton tegnede Broadway i 1929, og er indbegrebet af en de brølende 20’ere-skrifttype. Hvis du skal lave design der oser af The Great Gatsby og det gamle Hollywood, skal du have fat i Broadway eller lignende.

Skriften er blevet brugt til alt mulig skrammel fordi den følger med Office-pakken, den værst tænkelige skæbne for en skrift (er en skrift med i Office-pakken eller et styresystem, er det kun et spørgsmål om tid før en eller anden klovn misbruger den, og designere skyer den som pesten. Se fx Roskilde Festivals besynderlige brug af Skia. Lignende miserable skæbner er overgået fx Brush Script, Papyrus og Stencil, som godt nok ikke er verdens bedste skrifttyper (langtfra), men de har fortjent bedre. Ok, måske ikke Papyrus, den er frygtelig. Det er Skia også, aner ikke hvad i alverden Roskilde tænkte på).

Hvad har Omegnsbanken og The Great Gatsby tilfælles?

Goe’ gamle Morris designede – tadaa! – også skriften Souvenir, som opmærksomme læsere husker, er den der bliver brugt til Matadors intro- og outrotekster. Morris Fuller Benton var en produktiv herre som designede over 200 skrifter i vidt forskellige stilarter, hvoraf langt størstedelen er både fremragende, kendte og utrolig udbredte stadigvæk. Som en slags skriftens svar på Mozart, Michael Jackson og Motörhead i én mand.

Nå, sidespor!

Omegnsbankens bomærke er nemlig en plov med et tandhjul i stedet for et almindeligt hjul. Hvordan monstro salgstalen har lydt, da designeren har præsenteret idéen til Kristen Skjern?

Korsbæks reklamefolk på arbejde

Ind kommer Korsbæks Don Draper, den smarte reklamemand: “Omegnsbanken er jo folkets bank, den jævne mand, ham, som Korsbæk Bank ikke vil have som kunde. Han er landmanden, Danmarks rygrad der pløjer og sår og arbejder hårdt for sine penge. Det er HAM vi vil have som kunde, derfor er logoet en plov.

Vores kernekunde har brug for en stabil, troværdig bank. Det symboliserer vi ved et tandhjul, der står for det evigt tikkende, altid pålidelige urværk. Banken der troligt arbejder med kundens penge, som altid er til at stole på. Det, mine herrer, er Omegnsbanken, Korsbæks nye bank – fremtidens bank”.

Ja, det ER faktisk sådan designere taler, når de præsenterer et nyt logo. Uanset hvor fedt et logo vi har designet, så er det ikke logoet kunden køber, men den historie vi er i stand til at sælge til dem.

Billedet af ploven er lånt herfra.

Dernæst: Er det kun mig der synes, at Omegnsbankens bomærke ligner et spejlvendt DSB-vingelogo?

Kommentarer af enhver slags er altid velkomne i kommentarfeltet: Giv den gas!

Matador holder pause til efteråret, hvor de sidste 5 afsnit i anden sæson vist nok ruller over skærmen. I mellemtiden kan du følge med på Instagram, hvor jeg underholder om gamle danske skrifttyper og bogomslag.

2 Kommentarer

  • Reply Marius 14. juni 2017 at 12:06

    Tak for indlægget – jeg er altid fornøjet over at læse eller tale om skrifter og typografi, men min kæreste får sædvanligvis det der helt fjerne blik, når jeg begynder at tale om det derhjemme.

    Skia har mig bekendt aldrig været en del af Office-pakken. Den er det i hvert fald ikke nu – jeg har Office-pakke på min Win10-tablet, og der er ikke Skia på den. Hvis jeg husker rigtigt, fulgte den med Mac OS 9. Jeg mener, det var en af de skrifter, man kunne vælge som systemskrift i den version i stedet for Chicago/Charcoal (man kunne også vælge Sand, hvis man var træt af nemt at kunne læse, hvad der stod i menubjælken). Jeg kan se, jeg har den på min arbejds-Mac, men jeg ved ikke, om den er fulgt med OS X eller Adobe-pakken. Jeg gætter dog på OS X, da jeg mener, det er en Mac-skrift.
    Man kan nemt miste sit overblik over, hvad der er fulgt med hvad – jeg gik for et par år siden fra Mac til PC hjemme, og sidder nu og da og bander over skrifter, jeg ikke har, fordi jeg havde dem fra Mac OS og ikke fra Adobe.

    Og lad mig så lige dele et link til enside, som er meget tæt på at være peak-nørdethed: http://mystara.thorf.co.uk/fontfaq.php
    – om typografi i Dungeons & Dragons – dog kun i en specifik niche af D&D, for ekstra nørdethed. 😉

    • Reply Malene 14. juni 2017 at 13:29

      Ha, jeg var overbevist om, at det var en af de skrifter der fulgte med Office, fordi jeg mente jeg brugte den før jeg fik Mac. Men jeg har googlet, og du har helt ret: Det er en Mac-skrift! Kender godt det der fjerne blik i andres øjne når man begynder at nørde skrifter. Hvorfor andre ikke har samme fascination af dem er da yderst mærkeligt …

      Årh, det link er nørdet! Jeg elsker det, skal totalt hyggelæse over kaffen!

    Skriv et svar