Nyheder

De visuelle nyheder · Uge 22/14

1. juni 2014

De visuelle nyheder er tilbage efter 14 dages pause med alt mulig rigtig spændende fra den visuelle verden. Jeg sprang en uge over, fordi der har været travlt i min lille étmandsbiks, så dette afsnit indeholder derfor et “se lige hvor sej jeg er”-afsnit til sidst. Jeg har prøvet fire ting for første gang siden sidste omgang nyheder. Bær over med mig, solen skinner og man må gerne blære sig ind imellem.

Men først: De visuelle nyheder.

Massimo-Vignelli copy

Massimo Vignelli, en af verdens vigtigste og dygtigste designere, døde efter kort tids sygdom i tirsdags i en alder af 83. Michael Beirut, designer hos Pentagram, siger:

He taught me about typography, about scale, about pacing, about refinement. I learned to think of graphic design as a way to create an experience, an experience that was not limited to two dimensions or to a momentary impression. It was about creating something lasting, even timeless”.

woymd52acixikqnppps9

Vignellis søn skrev et åbent brev til internettet og bad designere om at sende hans syge far rigtige breve og fortælle, hvad de havde lært af ham. Og det gjorde de så.

vignelli-canon copy

Massimo Vignelli designede skilte til subway’en i New York, logoer til American Airlines, IBM og Bloomingdale’s. Hans designråd lever videre i The Vignelli Canon, som kan downloades som gratis pdf her.

fight-club

Denne her plakat giver stof til eftertanke. I lyset af NSA, Facebook-creepery og så videre. Hvis du ikke betaler for produktet, er du produktet.

Disney-GoT-3

Hvis Disney havde lavet Game of Thrones havde de helt sikkert set sådan her ud.

01-coke1

20 brands som alle nærmest kan genkendes kun på farven. Jeg får lyst til at lave et lignende indlæg med danske brands. Post Danmark-rød, Bilka-blå, Jyske Bank-grøn, Roskilde Festival-orange … Forslag modtages.

kultur_b_rn_846874y

Kunsten skal nu tilbage til folkeskolen, som den blev forvist fra for snart 10 år siden. Da jeg gik på lærerseminariet i 2003 var det kreative fag absolut nederst på rangstien, på trods af, at man allerede dengang udemærket viste, at for eksempel musik styrker hukommelse og indlæring. Smukt, at det tog dem 10 år at fatte det.

medels-wes

Wes Andersons Grand Budapest Hotel som flat design. Nej, jeg bliver aldrig træt af Wes Anderson.

BodQhC2CIAAWTHw

Dette er ikke en visuel nyhed, men et bevis på alt det gode sociale medier, og især Twitter kan gøre. De fleste har nok hørt om tragedien i Santa Barbara, hvor en 22-årig fyr dræbte 6 mennesker. Han efterlod sig en video, hvor han forklarer at han gør det, fordi han er blevet afvist af kvinder hele sit liv og det er deres skyld, at han stadig er jomfru og ensom. Efterfølgende spredte hashtagget #yesallwomen sig som en steppebrand på Twitter over hele verden, hvor kvinder deler oplever, hvor de er blevet chikaneret af mænd udelukkende fordi de er kvinder.

Det er et eksempel på, hvordan sociale medier kan være med til at give dem en stemme, som ikke har haft en tidligere. Hvordan enkeltpersoner kan bliver en del af et hav af stemmer og ikke længere stå alene med den uretfærdige behandling.

Nok politik for i dag. Nu: Selvfedme.

penumbra-damgaard-pressen

Mit første, helt rigtige bogomslag nogensinde er til “Hr. Penumbras døgnåbne bogbutik” som udkommer som e-bog på Forlaget Iris d. 9. juni og som papirbog til efteråret. De orignale omslag er enten selvlysende eller designet af Jon Gray (som er en af verdens tre bedste bogdesignere lige nu), så jeg var en snert angst over at lave det her omslag.

Min første, helt rigtige håndtekstning nogensinde er til John Porcellinos “Under stjernene” som er udkommet på det lille tegneserieforlag Damgaard. Det er de fineste, små hverdagspoetiske striber som du kan se i læseprøven her.

Mine første, helt rigtige useriøse infografikker nogensinde blev lavet til Pressen på P3s bustur rundt i Europa op til EU-valget i sidste uge. Det blev til fire styks og de klarede sig umiddelbart meget godt med likes og så’n. Det var sjovt, dem vil jeg gerne lave flere af.

Min første, helt rigtige radiooptræden nogensinde var i den nyeste udgave af Elektronista på Radio 24/7 hvor blev der talt om giffer og med Direktør Lars Frelle fra Digitaliseringsstyrelsen. Jeg var én af dem der talte.

Noget af det jeg ikke fik nævnt i programmet, er den dårlige informationsarkitektur og kommunikationen, både det sproglige og det visuelle.

Ja, det offentlige er mange forskellige ting, som Lars Frelle siger i udsendelsen, og nogle services hører under hans styrelse, og nogle under nogle andre styrelser. Men brugeren bør ikkebruge tid på sætte sig ind i, hvilken service der hører til hvor. Det offentlige bør fungere som et stormagasin, hvor alt det man mangler, er samlet under samme tag. Der skal være et oversigtskort over stormagasinet, der viser mig præcis hvor jeg kan finde hvilket tøjmærke. Alle der kan hjælpe mig, skal være iført ens navnelabels, så jeg ikke er tvivl om, hvem jeg skal spørge. Et sted, hvor jeg føler mig velkommen og kan få personlig vejledning.

Men sådan er offentlige websites ikke. De er nærmere som en by med en masse forskellige supermarkeder, hvor jeg starter med at gå i Netto for at kigge efter mælk, konstaterer at de har udsolgt, og må over i Irma, som kun har skummetmælk – og det er sødmælk jeg mangler. I Irma siger de, at man kan prøve i Brugsen i stedet, men Brugsen har lukket.

Og så ender det med, at jeg kommer hjem uden mælk, og desuden har spildt en halv dag.

Nok offentlig IT for i dag. Ud og nyd solen!

Måske kan du også lide

Ingen kommentarer

Skriv et svar