Hvad er infografik?

Infografik er en grafisk fremstilling af data. Det er blevet paraplyudtrukket for at visualisere tal og informationer– data. Selvom udtrykket først blev bredt kendt da buzzwordet "Big Data" dukkede op for nogle år siden, har infografik som begreb faktisk eksisteret i flere hundrede år. Den første til at lave infografik var franskmanden Charles Joseph Minard, som visualisere Napoleons fejlslagne korstog ind i Rusland. En anden meget tidlig infografik er lavet af Florence Nightingale. Ja, hende der er mest kendt for at være sygeplejerske. Du kan læse mere om Florence Nightingale her.

Du har sikkert allerede lavet infografik i en af de mest enkle former, nemlig grafer, søjlediagrammer og lagkagediagrammer i Excel, måske til en årsrapport. Grafikken i Excel er langtfra køn, eller særlig god, men det er sådan set infografik. Men infografik er andet end grafer, søjler og diagrammer. Det kan også være ikoner og symboler, eller mere detaljerede figurer og tegnede personer, som næsten er en hel tegneserie.

Hvorfor er infografik godt?

Infografik gør kompleks data nemmere og hurtigere at forstå. Tal er for de fleste af os utrolig abstrakte og store mængder tal er endnu mere abstrakte. Hvis man visualiserer tal bliver informationen mere konkret for hjernen og nemmere at forholde sig til. Grafikken kan også bruges til at bryde store mængder tekst. Mange lærerbøger benytter sig af tegnede modeller for at forklare forskellige teorier. Den slags grafik gør det nemmere at forstå hvad forfatteren mener og især bliver det nemmere at huske teorien – eller modellen bagefter. Tag bare kendte modeller som Minerva-modellen.

En anden fordel ved infografik er, at det er nemmere at huske. Hvis du har et sæt instrukser som er meget vigtige at huske uden at have grafikken foran sig, kan det være et hit. Det kan for eksempel være instrukser i hvordan man bruger en hjertestarter, eller hvor man finder nødudgangen.

Infografik kan fortælle ting som er svære at fortælle med et foto eller tager for lang tid at forklare med tekst. Tænk på et stopskilt, en rød cirkel med en hvid tværstreg. Jeg skal bruge en hel sætning på at forklare, hvordan et stopskilt ser ud. Du skal som modtager bruge energi på at forstå min sætning. Men hvis jeg bare viser dig stopskiltet som tegnet ikon forstår du det med det samme.

Hvad kan infografik bruges til?

Infografik kan bruges til rigtig mange ting. Hvis du skal udgive en rapport eller brochure med store mængder tal, kan grafik bryde de store tekstmængder og fungere som eyecatcher for læseren. Men det er også nemmere at forstå tal når vi kan se dem. Det er nemmere at sammenligne overskuddet i en virksomhed i en periode på 10 år, hvis vi kan se den visualiseret som søjler. Så er det nemt at finde ud af, hvilket år der var det bedste.

Hvis du, eller din virksomhed, er på sociale medier, er infografik utrolig god til at fange læserens blik midt i Facebooks flimrende nyhedsstrøm. Det har den fordel, at det afkodes utrolig hurtigt. Man kan også bruge det til at fortælle en historie, nærmest en lille tegneserie. Jeg har for eksempel lavet en del grafikker for Djøf som de bruger på deres Facebooksider.

infografik infografikker

Eksempel på infografik til Djøf.

infografik infografikker

Humor kan med stor fordel bruges til at engagere dit publikum på sociale medier. Her kan grafik virke som små tegneserier, ligesom avisstriber fra bagsiden af avisen.

Gratis værktøjer kan være løsningen – nogen gange

Der findes et væld af gratis værktøjer som du kan bruge til at lave infografik med. Det kan være en stor hjælp til at visualisere data til intranettet eller nyhedsbrevet. Men uanset hvor lækker grafik og flot typografi de gratis værktøjer kan præstere, bliver resultatet ikke bedre end dine evner til at fortælle visuelt. Men i en snæver vending kan de være gode – det er ikke altid du har råd til at hyre en professionel grafiker (som mig).

Men de gratis værktøjer kan være en god hjælp.

Vizualize.me har en fremragende blog og så kan du visualisere dit CV.

Canva kan også bruges til at designe flyers og små brochurer.

Ease.ly er nemt og hurtig til smågrafikker – den er ikke god til mere avanceret grafik.

Piktochart er en klassiker.

Hvad kan en professionel designer?

Professionelle designere og grafikere har en lang uddannelse bag sig, hvor de netop har trænet i detaljer hvordan man designer grafik der giver stort engagement. De er topeksperter i at sammensætte tekst og billede så det går op i en højere enhed. Du må hjertens gerne bruge al den tid du har lyst til, til at lave dine egne grafikker, men har du ikke erfaringen og den viden der skal til, vil du ikke få de ønskede resultater.

Eksemplerne på god grafik er mange. Her er et udvalg:

Flowchart med kogebøger

Flowchart med kogebøger