Politisk Infografik

Personligt projekt

Projektet er udsprunget af, at jeg gerne ville lave mere avancerede infografikker, med udgangspunkt i et større og mere komplekst datasæt, end de opgaver jeg normalt løser.

Valget faldt på politisk historie, fordi jeg selv gerne ville forstå politik bedre, og det gør man jo bl.a. ved at forstå den historiske baggrund.

Dataindsamling og alt design er udført af mig, og støder du på fejl, må du gerne skrive.

Hvis du vil bruge dem kommercielt (fx i en bog) eller i et medie så skriv til mig.

Projektet er udsprunget af, at jeg gerne ville prøve at lave nogle mere avancerede infografikker med baggrund i et større og mere komplekst datasæt, end de opgaver jeg normalt løser.

Valget faldt på politisk historie, fordi jeg selv gerne ville forstå nutidens politik bedre, og det gør man jo bl.a. ved at forstå den historiske baggrund.

Dataindsamling og alt design er udført af mig, og støder du på fejl, må du gerne skrive.

Du kan downloade infografikkerne som pdf'er (links under grafikken) og du må dele dem alt du har lyst. Du må også kvit og frit bruge dem til undervisning bare du ikke ændrer på dem, eller tilføjer noget.

Hvis du vil bruge dem kommercielt (fx i en bog) eller i et medie så skriv til mig.

Projektet er udsprunget af, at jeg gerne ville prøve at lave nogle mere avancerede infografikker med baggrund i et større og mere komplekst datasæt, end de opgaver jeg normalt løser.

Valget faldt på politisk historie, fordi jeg selv gerne ville forstå nutidens politik bedre, og det gør man jo bl.a. ved at forstå den historiske baggrund.

Dataindsamling og alt design er udført af mig, og støder du på fejl, må du gerne skrive.

Du kan downloade infografikkerne som pdf'er (links under grafikken) og du må dele dem alt du har lyst. Du må også kvit og frit bruge dem til undervisning bare du ikke ændrer på dem, eller tilføjer noget.

Hvis du vil bruge dem kommercielt (fx i en bog) eller i et medie så skriv til mig.

Projektet er udsprunget af, at jeg gerne ville prøve at lave nogle mere avancerede infografikker med baggrund i et større og mere komplekst datasæt, end de opgaver jeg normalt løser.

Valget faldt på politisk historie, fordi jeg selv gerne ville forstå nutidens politik bedre, og det gør man jo bl.a. ved at forstå den historiske baggrund.

Dataindsamling og alt design er udført af mig, og støder du på fejl, må du gerne skrive.

Du kan downloade infografikkerne som pdf'er (links under grafikken) og du må dele dem alt du har lyst. Du må også kvit og frit bruge dem til undervisning bare du ikke ændrer på dem, eller tilføjer noget.

Hvis du vil bruge dem kommercielt (fx i en bog) eller i et medie så skriv til mig.

folketing-mandater-valg-infografik-malene-hald-5

Er opdateret efter valget 5. juni 2019

Infografik med de forskellige partiers mandater i folketinget, fra alle valg siden anden verdenskrig, til 2015. Grafiktypen hedder sorted steam graph og giver et godt overblik over ændringer i større datasæt over tid.

Efter et foredrag med Frederik Ruys, som fortalte om en lignende grafik om det hollandske folketing som han har lavet, fik jeg lyst til at lave et om det danske.

Det er ikke meningen, at du her skal kunne se det præcise antal mandater for hver enkelt parti, men nærmere få en fornemmelse af, hvordan det politiske billede ændrer sig gennem tiden. De præcise antal mandater kan du finde på Danmarks Statistik eller Wikipedia

Grafikken er tegnet manuelt i Illustrator. Jeg forsøgte mig ellers med flere af de mange onlineservices, fx RawGraphs,  men det gav mig ikke de ønskede redigeringsmuligheder. (Hvis du kender til en onlineservice der nemt laver gode sorted steam graphs, så giv endelig lyd).

 

infografik-politiske-partier-historie-malene-hald

Ny udgave kommer hurtigst muligt efter vi har fået en ny statsminister!

Tilmeld dig nyhedsbrev her og få at vide, når den nye udgave kommer.

Jeg har gennemtrawlet Wikipedia og Danmarkshistorien.dk og forsøgt at visualisere de politiske partiers stamtræ.

Fra grundlovens indførelse i 1849 og de næste 20 år, er det lidt som at rydde op i skuffen med ledninger, at få mening i, hvilke partier der startede hvornår og hvad der blev af dem. Mange af" partierne" før systemskiftet i 1901, var ikke rigtige partier i nutidig forstand, men fløje og fraktioner indenfor de større partier, som mente noget andet end flertallet i det parti de tilhørte. Man blev desuden også valgt som enkeltperson og ikke som en del af et etableret parti

Magten sad på relativt få mennesker, allesammen mænd, og det virker som om, at de laver en ny fraktion med et nyt navn, hver gang de blev uenige. Derfor er grafikken før 1901 ikke så præcis som jeg kunne ønske, men det blev for komplekst at forsøge at beskrive visuelt hvad der egentlig skete. Du kan dog aflæse de store linjer. Kilder er Wikipedia og Danmarkshistorien.

Nye partier og valg 2019

Efter 1901 er partiernes opstart og afslutning bedre beskrevet, så det kan du til gengæld godt regne med. Alle partier der har siddet i Folketinget, er med, hvorimod partier der har været stillet op men ikke er blevet valgt ind, er ikke med. Dem er der mange af, så du kan sikkert huske partier, som du ikke kan finde på grafikken – det er fordi, de ikke endte i folketinget.

Jeg har gennemtrawlet Wikipedia og Danmarkshistorien.dk og forsøgt at visualisere de politiske partiers stamtræ.

Fra grundlovens indførelse i 1849 og de næste 20 år, er det lidt som at rydde op i skuffen med ledninger, at få mening i, hvilke partier der startede hvornår og hvad der blev af dem. Mange af "partierne" før systemskiftet i 1901, var ikke rigtige partier i nutidig forstand, men fløje og fraktioner indenfor de større partier, som mente noget andet end flertallet.

Magten sad på relativt få mennesker, allesammen mænd, og det virker som om, at de laver en ny fraktion med et nyt navn, hvis de blev uenige. Derfor er grafikken før 1901 ikke så præcis som jeg kunne ønske, men det blev for komplekst at forsøge at beskrive visuelt hvad der egentlig skete. Kilder er Wikipedia og Danmarkshistorien.

Nye partier og valg 2019

Efter 1901 er partiernes opstart og afslutning bedre beskrevet, så det kan du til gengæld godt regne med. Alle partier der har siddet i Folketinget, er med på grafikken – en undtagelse er de opstillingsberettigede partier til valget i 2019.

Jeg opdaterer infografikken efter valget, og så vil du kunne finde den nye udgave her på siden.

I mellemtiden kan du downloade grafikken som PDF her.

Jeg har gennemtrawlet Wikipedia og Danmarkshistorien.dk og forsøgt at visualisere de politiske partiers stamtræ.

Fra grundlovens indførelse i 1849 og de næste 20 år, er det lidt som at rydde op i skuffen med ledninger, at få mening i, hvilke partier der startede hvornår og hvad der blev af dem. Mange af "partierne" før systemskiftet i 1901, var ikke rigtige partier i nutidig forstand, men fløje og fraktioner indenfor de større partier, som mente noget andet end flertallet.

Magten sad på relativt få mennesker, allesammen mænd, og det virker som om, at de laver en ny fraktion med et nyt navn, hvis de blev uenige. Derfor er grafikken før 1901 ikke så præcis som jeg kunne ønske, men det blev for komplekst at forsøge at beskrive visuelt hvad der egentlig skete. Kilder er Wikipedia og Danmarkshistorien.

Nye partier og valg 2019

Efter 1901 er partiernes opstart og afslutning bedre beskrevet, så det kan du til gengæld godt regne med. Alle partier der har siddet i Folketinget, er med på grafikken – en undtagelse er de opstillingsberettigede partier til valget i 2019.

Jeg opdaterer infografikken efter valget, og så vil du kunne finde den nye udgave her på siden.

I mellemtiden kan du downloade grafikken som PDF her.

Jeg har gennemtrawlet Wikipedia og Danmarkshistorien.dk og forsøgt at visualisere de politiske partiers stamtræ.

Fra grundlovens indførelse i 1849 og de næste 20 år, er det lidt som at rydde op i skuffen med ledninger, at få mening i, hvilke partier der startede hvornår og hvad der blev af dem. Mange af "partierne" før systemskiftet i 1901, var ikke rigtige partier i nutidig forstand, men fløje og fraktioner indenfor de større partier, som mente noget andet end flertallet.

Magten sad på relativt få mennesker, allesammen mænd, og det virker som om, at de laver en ny fraktion med et nyt navn, hvis de blev uenige. Derfor er grafikken før 1901 ikke så præcis som jeg kunne ønske, men det blev for komplekst at forsøge at beskrive visuelt hvad der egentlig skete. Kilder er Wikipedia og Danmarkshistorien.

Nye partier og valg 2019

Efter 1901 er partiernes opstart og afslutning bedre beskrevet, så det kan du til gengæld godt regne med. Alle partier der har siddet i Folketinget, er med på grafikken – en undtagelse er de opstillingsberettigede partier til valget i 2019.

Jeg opdaterer infografikken efter valget, og så vil du kunne finde den nye udgave her på siden.

I mellemtiden kan du downloade grafikken som PDF her.

Jeg har gennemtrawlet Wikipedia og Danmarkshistorien.dk og forsøgt at visualisere de politiske partiers stamtræ.

Fra grundlovens indførelse i 1849 og de næste 20 år, er det lidt som at rydde op i skuffen med ledninger, at få mening i, hvilke partier der startede hvornår og hvad der blev af dem. Mange af "partierne" før systemskiftet i 1901, var ikke rigtige partier i nutidig forstand, men fløje og fraktioner indenfor de større partier, som mente noget andet end flertallet.

Magten sad på relativt få mennesker, allesammen mænd, og det virker som om, at de laver en ny fraktion med et nyt navn, hvis de blev uenige. Derfor er grafikken før 1901 ikke så præcis som jeg kunne ønske, men det blev for komplekst at forsøge at beskrive visuelt hvad der egentlig skete. Kilder er Wikipedia og Danmarkshistorien.

Nye partier og valg 2019

Efter 1901 er partiernes opstart og afslutning bedre beskrevet, så det kan du til gengæld godt regne med. Alle partier der har siddet i Folketinget, er med på grafikken – en undtagelse er de opstillingsberettigede partier til valget i 2019.

Jeg opdaterer infografikken efter valget, og så vil du kunne finde den nye udgave her på siden.

I mellemtiden kan du downloade grafikken som PDF her.

Andre projekter

Malene Hald Studio
Storm & Trang
Studiestræde 35a
1455 København K

mail@malenehald.dk
+45 3028 0446