Politisk Infografik
Personligt projekt
Projektet er udsprunget af, at jeg gerne ville arbejde med avanceret infografik som bygger på et stort og komplekst datasæt.
Valget faldt på politisk historie, fordi jeg selv gerne ville vide mere om det emne. De data er ikke blevet visualiseret før med danske partier, hvilket gjorde projektet endnu sjovere.
Al research til grafikkerne har jeg selv foretaget. Efterfølgende har jeg fået en del assistance fra bl.a. en historiker til at opklare tvivlsspørgsmål.
Du kan købe grafikkerne som plakater og prints i min webshop Det Kulørte Udvalg.
Projektet er udsprunget af, at jeg gerne ville prøve at lave nogle mere avancerede infografikker med baggrund i et større og mere komplekst datasæt, end de opgaver jeg normalt løser.
Valget faldt på politisk historie, fordi jeg selv gerne ville forstå nutidens politik bedre, og det gør man jo bl.a. ved at forstå den historiske baggrund.
Dataindsamling og alt design er udført af mig, og støder du på fejl, må du gerne skrive.
Du kan downloade infografikkerne som pdf'er (links under grafikken) og du må dele dem alt du har lyst. Du må også kvit og frit bruge dem til undervisning bare du ikke ændrer på dem, eller tilføjer noget.
Hvis du vil bruge dem kommercielt (fx i en bog) eller i et medie så skriv til mig.
Projektet er udsprunget af, at jeg gerne ville prøve at lave nogle mere avancerede infografikker med baggrund i et større og mere komplekst datasæt, end de opgaver jeg normalt løser.
Valget faldt på politisk historie, fordi jeg selv gerne ville forstå nutidens politik bedre, og det gør man jo bl.a. ved at forstå den historiske baggrund.
Dataindsamling og alt design er udført af mig, og støder du på fejl, må du gerne skrive.
Du kan downloade infografikkerne som pdf'er (links under grafikken) og du må dele dem alt du har lyst. Du må også kvit og frit bruge dem til undervisning bare du ikke ændrer på dem, eller tilføjer noget.
Hvis du vil bruge dem kommercielt (fx i en bog) eller i et medie så skriv til mig.
Projektet er udsprunget af, at jeg gerne ville prøve at lave nogle mere avancerede infografikker med baggrund i et større og mere komplekst datasæt, end de opgaver jeg normalt løser.
Valget faldt på politisk historie, fordi jeg selv gerne ville forstå nutidens politik bedre, og det gør man jo bl.a. ved at forstå den historiske baggrund.
Dataindsamling og alt design er udført af mig, og støder du på fejl, må du gerne skrive.
Du kan downloade infografikkerne som pdf'er (links under grafikken) og du må dele dem alt du har lyst. Du må også kvit og frit bruge dem til undervisning bare du ikke ændrer på dem, eller tilføjer noget.
Hvis du vil bruge dem kommercielt (fx i en bog) eller i et medie så skriv til mig.
Tidslinje over hvornår forskellige befolkningsgrupper har fået stemmeret. Grupperne er selvfølgelig de 7 f'er, men også alder og et 8. f er tilføjet: De farende. I gamle dage var det omrejsende håndværkere der ikke kunne stemme, i dag rammer det de ca. 100.000 udlandsdanskere, hvoraf et fåtal kan få lov at stemme hvis de opfylder en del kringlede krav.
Plakaten viser, hvordan grundloven sådan set ikke betød stemmeret for flertallet. Det kom først i 1915, hvor tyende og kvinder fik stemmeret. Op igennem 1900-tallet faldt valgalderen og fx forbrydere fik også stemmeret.
Du kan se plakaten i høj opsløsning her.
Du kan købe grafikken som plakat her.
Infografik med de forskellige partiers mandater i folketinget, fra alle valg siden anden verdenskrig til 2019. Grafiktypen hedder sorted steam graph og giver et godt overblik over ændringer i større datasæt over tid. Ideen er nuppet fra den hollandske infografiker Frederik Ruys.
Det er ikke meningen, at du her skal kunne se det præcise antal mandater for hver enkelt parti, men nærmere få en fornemmelse af, hvordan det politiske billede ændrer sig gennem tiden. De præcise antal mandater kan du finde på Danmarks Statistik eller Wikipedia.
Grafikken er tegnet manuelt i Illustrator.
Køb infografikken som plakat her.
Infografik med de forskellige partiers mandater i folketinget, fra alle valg siden anden verdenskrig til 2019. Grafiktypen hedder sorted steam graph og giver et godt overblik over ændringer i større datasæt over tid. Ideen er nuppet fra den hollandske infografiker Frederik Ruys.
Det er ikke meningen, at du her skal kunne se det præcise antal mandater for hver enkelt parti, men nærmere få en fornemmelse af, hvordan det politiske billede ændrer sig gennem tiden. De præcise antal mandater kan du finde på Danmarks Statistik eller Wikipedia.
Grafikken er tegnet manuelt i Illustrator.
En visualisering af de danske politiske partiers "stamtræ". Infografikken har krævet en hel del research og overvejelser om tilvalg og fravalg.
Fx er "partierne" før systemskiftet i 1901 ikke partier i nutidig forstand, De er fraktioner i de større partier som mente noget andet end flertallet. Jeg valgte at være konsistent med hvordan jeg visualiserede partierne, også selvom dem før 1901, strengt taget ikke er partier.
Efter 1901 begynder man at bruge partier på samme måde som vi gør i dag. Jeg fandt dog ret hurtigt ud af, at jeg ikke kunne have alle partier der nogensinde har fandtes i Danmark med. Det er alt for mange. Derfor er der kun partier med som er blevet valgt til Folketinget. Partier der har stillet op, men ikke er blevet valgt ind, er ikke med.
Ligeledes er partier stiftet af siddende folketingsmedlemmer heller ikke med, medmindre de på et senere valg bliver valgt ind på almindelig vis. Derfor finder du fx Nye Borgerlige og Ny Alliance på grafikken, men ikke Borgerligt Centrum.
Jeg har gennemtrawlet Wikipedia og Danmarkshistorien.dk og forsøgt at visualisere de politiske partiers stamtræ.
Fra grundlovens indførelse i 1849 og de næste 20 år, er det lidt som at rydde op i skuffen med ledninger, at få mening i, hvilke partier der startede hvornår og hvad der blev af dem. Mange af "partierne" før systemskiftet i 1901, var ikke rigtige partier i nutidig forstand, men fløje og fraktioner indenfor de større partier, som mente noget andet end flertallet.
Magten sad på relativt få mennesker, allesammen mænd, og det virker som om, at de laver en ny fraktion med et nyt navn, hvis de blev uenige. Derfor er grafikken før 1901 ikke så præcis som jeg kunne ønske, men det blev for komplekst at forsøge at beskrive visuelt hvad der egentlig skete. Kilder er Wikipedia og Danmarkshistorien.
Nye partier og valg 2019
Efter 1901 er partiernes opstart og afslutning bedre beskrevet, så det kan du til gengæld godt regne med. Alle partier der har siddet i Folketinget, er med på grafikken – en undtagelse er de opstillingsberettigede partier til valget i 2019.
Jeg opdaterer infografikken efter valget, og så vil du kunne finde den nye udgave her på siden.
Jeg har gennemtrawlet Wikipedia og Danmarkshistorien.dk og forsøgt at visualisere de politiske partiers stamtræ.
Fra grundlovens indførelse i 1849 og de næste 20 år, er det lidt som at rydde op i skuffen med ledninger, at få mening i, hvilke partier der startede hvornår og hvad der blev af dem. Mange af "partierne" før systemskiftet i 1901, var ikke rigtige partier i nutidig forstand, men fløje og fraktioner indenfor de større partier, som mente noget andet end flertallet.
Magten sad på relativt få mennesker, allesammen mænd, og det virker som om, at de laver en ny fraktion med et nyt navn, hvis de blev uenige. Derfor er grafikken før 1901 ikke så præcis som jeg kunne ønske, men det blev for komplekst at forsøge at beskrive visuelt hvad der egentlig skete. Kilder er Wikipedia og Danmarkshistorien.
Nye partier og valg 2019
Efter 1901 er partiernes opstart og afslutning bedre beskrevet, så det kan du til gengæld godt regne med. Alle partier der har siddet i Folketinget, er med på grafikken – en undtagelse er de opstillingsberettigede partier til valget i 2019.
Jeg opdaterer infografikken efter valget, og så vil du kunne finde den nye udgave her på siden.
Jeg har gennemtrawlet Wikipedia og Danmarkshistorien.dk og forsøgt at visualisere de politiske partiers stamtræ.
Fra grundlovens indførelse i 1849 og de næste 20 år, er det lidt som at rydde op i skuffen med ledninger, at få mening i, hvilke partier der startede hvornår og hvad der blev af dem. Mange af "partierne" før systemskiftet i 1901, var ikke rigtige partier i nutidig forstand, men fløje og fraktioner indenfor de større partier, som mente noget andet end flertallet.
Magten sad på relativt få mennesker, allesammen mænd, og det virker som om, at de laver en ny fraktion med et nyt navn, hvis de blev uenige. Derfor er grafikken før 1901 ikke så præcis som jeg kunne ønske, men det blev for komplekst at forsøge at beskrive visuelt hvad der egentlig skete. Kilder er Wikipedia og Danmarkshistorien.
Nye partier og valg 2019
Efter 1901 er partiernes opstart og afslutning bedre beskrevet, så det kan du til gengæld godt regne med. Alle partier der har siddet i Folketinget, er med på grafikken – en undtagelse er de opstillingsberettigede partier til valget i 2019.
Jeg opdaterer infografikken efter valget, og så vil du kunne finde den nye udgave her på siden.
Jeg har gennemtrawlet Wikipedia og Danmarkshistorien.dk og forsøgt at visualisere de politiske partiers stamtræ.
Fra grundlovens indførelse i 1849 og de næste 20 år, er det lidt som at rydde op i skuffen med ledninger, at få mening i, hvilke partier der startede hvornår og hvad der blev af dem. Mange af "partierne" før systemskiftet i 1901, var ikke rigtige partier i nutidig forstand, men fløje og fraktioner indenfor de større partier, som mente noget andet end flertallet.
Magten sad på relativt få mennesker, allesammen mænd, og det virker som om, at de laver en ny fraktion med et nyt navn, hvis de blev uenige. Derfor er grafikken før 1901 ikke så præcis som jeg kunne ønske, men det blev for komplekst at forsøge at beskrive visuelt hvad der egentlig skete. Kilder er Wikipedia og Danmarkshistorien.
Nye partier og valg 2019
Efter 1901 er partiernes opstart og afslutning bedre beskrevet, så det kan du til gengæld godt regne med. Alle partier der har siddet i Folketinget, er med på grafikken – en undtagelse er de opstillingsberettigede partier til valget i 2019.
Jeg opdaterer infografikken efter valget, og så vil du kunne finde den nye udgave her på siden.
Denne grafik viser udelukkende statsministrene. Modsat de to andre, er den meget simpel.
Hver cirkel repræsenterer et år. Hver cirkel deles i 12, en for hver måned, og så var det sådan set bare at markere de måneder og år, hvor hver enkelt statsminister sad på posten.
Farverne er partiets farver og er de samme som på Det Politiske Stamtræ.
Andre projekter
Kære FrejaBogdesign
Illustreret infografikInfografik
PoesimaskinenGrafisk design
Styrk børns læselystGrafisk design
Litterære udstillingerGrafisk design
BogomslagBogdesign
Musikalsk infografikInfografik
Kend dit landBogdesign
KrakenBogdesign
Kultur- og fritid i KøbenhavnIllustration
Den dobbelte gravBogdesign
Mille MøgungeBogdesign
Mit efterskoleårBogdesign
Fortæl nuBogdesign
Kaffe Infografik
Mine første eventyrBogdesign
SprækkerBogdesign
Notesbøger for GADIllustration
HåndtekstningHåndtekstede tegneserier
Gyldendal UddannelseIllustration
ClioIllustration
DMJXInfografik