14. juni 20212 Comments

Flade figurer i bløde buer på bogomslag

Der er et et dogme blandt bogdesignere om, at hvis man har en person på omslaget, så skal man ikke vise ansigtet for tydeligt. Læseren skal kunne se sig selv i personen og placere sig selv i situationen. Det er svært, hvis personen er for specifik.

Jo mere man kan se af genkendelige træk, især øjnene, jo mere vil man ofte billedbehandle eller manipulere.

En måde at undgå den udfordring er at lave tegne en illustration i stedet for at bruge et foto.

En illustration:

  • har den fordel, at man fx kan undlade øjne helt. Hvis man bortretoucherer øjne fra et foto skal der være en mening med det, for det ser straks uhyggeligt ud. Det sker ikke med en illustration.
  • kan kondensere en person helt ned til enkelte ansigtstræk. Den kan med få kurver definere en frisure og med enkle linjer vise en krop.
  • giver muligheder for at lege med farver og tekstur.
  • giver bedre mulighed for at få illustration og typografi til at arbejde sammen.

Gid forlagene gad kreditere ...

Desværre er det kropumuligt at støve op, hvem der står bag danske bogomslag, medmindre man står med bøgerne i hånden. De fleste forlag skriver vægge op og stolpe ned om sidetal og format, men glemmer at kreditere den person der gør deres produkter salgbare (grrr!).

Hvis du kender designeren bag de omslag der ikke er krediteret, så skriv det gerne i kommentarfeltet.

Lad os starte med Louise Brandt Overgaards omslag til Simone de Beavoirs De uadskillige og Harvey Macauleys ditto til Heidi Kølle Andersens En rigtig dame .

Lyserød har endelig fået tilkæmpet sig en plads som en kulør der kan bruges på andet end kønsstereotypt legetøj til piger, og farven går igen på næsten alle omslag (!).

Desuden er næsten alle personer på danske bøger hvide (hvilket forklarer meget af det lyserøde/grisefarvede).

Der er også en overvægt af personer med solbriller, en snedig måde at vise øjne på, uden at vise dem.

Som her, Thit Thyrrings eminente omslag til genudgivelser af Lotte Kaa Andersens tre romaner.

Og her, Zahra Pedersens roste Ti kameler for Ameera (en af de få omslag med en brun person på forsiden!) og Jakob Weiss' Diva Min.

Ikke alle omslag er lyserøde og der er enkelte med en mand på forsiden.

Når den lyserøde forsvinder, så bliver farverne generelt dæmpede, ser det ud til.

Her Af alle nætter Hans Jørn Østerby og Tæl til ti af Stine Heynes.

Personerne bliver ofte vist i closeups, eller tæt beskårede – med undtagelser (det er der altid). Hele kroppen kan nemlig også få lov at være med.

Simon Lilholt står bag Michael Enggaards Efterhånden mulighed for sol (det ser personen ud til at trænge til), Dansk kvindesamfunds historie gennem 40 år af Gyrithe Lemche, hvor personen endda har øjne (jeg kunne ønske, at personen så mere krigerisk ud og rent faktisk råbte, eftersom hun står med en megafon) og Cecilie Grønlunds Døgnåben hvor personen er helt gemt bag sin gule paraply – det omslag er lavet af Helle Jensen.

Nu dukkede det lyserøde op igen og vi finder det også i de her to omslag, hvor personen endda er dobbelt – noget du måske også bemærkede i to andre omslag længere oppe.

Omslagene ligner hinanden så meget, at man skulle tro, at det var samme forfatter. Det er de ikke, men de er dog fra samme forlag, skrifttypen er den samme og det er Alette Berthelsen der står bag dem begge.

Den sidste gruppe omslag er langt mere detaljerede og malede end de andre jeg har vist her, men de er alle tre så gode, at jeg bliver nødt til at tage dem med.

Igen ser vi Thit Thyrrings stil på Kvinde kend din historie, et omslag som en hel generation kommer til at vokse op med som et ikonisk omslag, for bogen er allerede solgt i tre oplag. (Hold desuden øje med Thyrring, det bliver langt fra den sidste bog vi ser med hendes streger på).

Alette Berthelsen står bag Malene Ravns Hvor lyset er og til sidst har vi Når omvejen kalder af Anne Værgman – hvem der har tegnet, har jeg ikke kunne finde ud af, men godt, det er det.

21. december 20172 Comments

Dejlige danske bogomslag 2017

Det er den tid på året, hvor der skal gøres status. Jeg har kørt Dansk Bogdesign siden 2013, og da jeg startede, var det lidt af et arbejde at finde de gode omslag (det var derfor jeg startede bloggen). Nu, fem år efter, er der så mange gode omslag, at det er en luksus at udvælge mine favoritter fra året der er gået. I skrivende stund er der næsten dobbelt så mange på bloggen som i 2013, og jeg mangler at lægge rigtig mange op.

Men derfor kan jeg jo godt vise nogle af de absolut bedste af årets omslag her. De er sorteret alfabetisk efter titel, akkurat som The Casual Optimist gør.

Er der nogen jeg har overset, så smid et link i kommentarerne.

Besættelse af A. S. Byatt, design af Carla Kai Studio (Gyldendal).

Emma Gad for hvide af Anna Neye, design af Morten Gorm (Gyldendal).

Erleperle af Nanna Goul, design af Alette Bertelsen (Rosinante)

Også af Alette Bertelsen (som er ustoppelig for tiden. Det er en fornøjelse).

Det europæiske forår af Kaspar Colling Nielsen, design af Andreas Kjærgaard (Gyldendal).

Noget af det bedste Gyldendal har gjort i nyere tid er, at overlade en stor del af deres omslag til Alette Bertelsen og Andreas Kjærgaard. Der er simpelthen så mange fremragende omslag fra Gyldendal i år, og det er primært de to der står for dem.

Også af Andreas Kjærgaard:

 

 

 

 

 

 

 

...

Fem dage for ROSE af Hans Hedegaard Andersen, design af Clara Birgersson (Gladiator).

Clara Birgersson er har designet få omslag, men de er alle fremragende.

Også fra hendes hånd:

 

 

 

 

 

 

 

 

Franske stemmer, designer ukendt (Forlaget Etcetera)

Gullivers rejser af Jonathan Swift, design af Christian Hvid (Klim).

Har døden taget noget fra dig så tag den tilbage af Naja Marie Aidt, design af Kim Lykke (Gyldendal).

Hvem er den mand/hvad laver han her af Jonas Suchanek, design af Bettina Kjærulff-Schmidt (Gyldendal).

Hvide rose af Olga Ravn, design af La Graphic Design (Gyldendal).

Hvor der er fugle af Maren Uthaug, design af Allan Højen (Lindhardt & Ringhof)

I would die 4 U af Touré, design af Simon Lilholt (Gyldendal)

Også af Simon Lilholt:

 

 

 

 

 

 

 

...

Judas af Amos Oz, designer ukendt (Gyldendal)

Krysantemum af Rune Christiansen, designet af Line Jensen (Lesen)

Lær at brodere de første sting af Lizzi Damgaard, design af Kristine Lindbjerg (Gyldendal)

Orlando af Virginia Woolf, design af Lonnie Hamborg (Rosinante)

Panton af Ida Engholm og Anders Michelsen, designet af Michael Jensen (Strandberg Publishing)

Social arv og social ulighed af Niels Ploug, design af Harvey Macauley (Hans Reitzels forlag)

Som pesten af Hanne-Vibeke Holst, design af Simon Engstrøm (Gyldendal)

Sommeren med Ellen af Agnete Friis, design af Rasmus Funder (People's Press)

Styrelsen af Johan F. Krarup, design af Johan F. Krarup (Cobolt)

Talent for mord af Andrew Wilson, design af Øystein Vidnes (Gad)

Til stranden af Peter Højrup, design af Martin de Thurah (Gyldendal)

Ting vi mistede i ilden af Mariana Enriquez, design af Martin Dennis (Rosinante)

Udgravning til fundament af Andrej Platonov, design af Ivan Micic (Basilisk)

Det uperfekte menneske af Jørgen Leth, design af Yellow1 (Gyldendal)

28. november 2017No Comments

Bogomslag med store vidder

Færingerne putter fjeld, hav og himmel på deres bogomslag. Se eksempler her.

Read more

Skal vi arbejde sammen?