Skal dit projekt følge en designguide eller udvikle den? Uanset om jeg skal følge designguiden til punkt og prikke eller bryde rammerne, så finder vi ud af det sammen.
Jeg står for projektet fra start til slut: projektledelse, research, design og kontakt med underleverandører eller kun levere dele af opgaven, fx illustrationer og infografik. Jeg kan løse opgaven i samarbejde med jeres inhouse-ansatte. Vi kan bruge jeres eller mine faste samarbejdspartnere – mit netværk tæller blandt andet trykkerier, bogbindere, illustratorer, animatorer, fotografer, oversættere og skribenter.
Slutbrugeren er den vigtigste person i projektet: kunden, der skal købe produktet, barnet, der skal læse bogen, kollegaen, der skal forstå rapporten. Visuel kommunikation er mere end formgivning: Det kan være et strategisk værktøj og det kan formidle, forklare og underholde.
JEG TILBYDER
Jeg har adskillige års erfaring med små og store tryksager, fra magasiner, kataloger og medlemsblade til postkort, plakater og brochurer – både inden for en designmanuals rammer eller med et helt nyt design skræddersyet til dit projekt.
Er du redaktør? Jeg tilrettelægger alle slags bøger fra start til slut, uanset om det er fiktion, fakta eller undervisningsmateriale, kommercielle eller smalle titler – og jeg laver omslag, der fanger øjet fra boghandlerens hylder.
Infografik og datavisualiseringer formidler historier med tal, grafer, diagrammer, vignetter og symboler. Jeg laver både klassiske grafer og diagrammer, illustreret infografik og avancerede visualiseringer af store datasæt.
Ikoner, symboler, vignetter – jeg tegner en, flere og hele serier af små tegninger, der kan være navigation i en bog eller på et website, vise vej på skilte, formidle i en infografik eller noget helt fjerde.
Mangler du illustrationer til din virksomhed? Jeg udvikler fleksible og brugbare illustrationsstilarter til skærm og print, til bog, magasin og web – enten fra bunden eller tilpasset en eksisterende visuel identitet.
Håndtekstning af bøger og tegneserier, tegnet typografi på bogomslag, plakater – og rekvisitter af papir til film og tv med (korrekt) tidstypisk typografi, breve, dokumenter, papirer, emballage, etiketter.
Jeg laver workshops og foredrag for børn, unge og voksne om fx grafisk design og infografik. Jeg har før besøgt organisationer, fagforeninger, virksomheder, efterskoler og uddannelsessteder. Få skræddersyet undervisning og foredrag ,der passer til dit arrangement og publikum.
Brug mig som konsulent og sparringspartner på dit visuelle problem. Jeg deltager gerne i designudviklingen og kommer med konkrete ændringsforslag, som dit team kan færdiggøre selv eller sammen med mig.