Bogdesign

50 Shades of … laks

4. april 2016

Bogbranchen elsker trends. Når et forlag får et hit, så følger andre forlag ofte efter med noget der ligner. Men der er ikke kun indholdet der danner trends (og bliver efterlignet) – det er også omslagene.

Jeg gætter frejdigt på, at laksetrenden startede med det amerikanske omslag til danske Dorthe Nors debut over there, Karate Chops. Det er designet af Carol Haynes som laver nogle afsindig fede omslag.

karatechops

Karate Chops er fra februar 2014. I november 2014 dukkede Sommerbogen op på hylderne og i 2015 kom både Tove Ditlevsen og Adda Djørups poesi i laksefarvede klær. Sammentræf? Måske.

Farvetrenden er især tydelig fordi bøgerne bøger er utrolig veldesignede – jeg havde da også Tove – Samlede noveller med på min liste over de bedste bogomslag fra 2015.

Under alle omstændigheder er det væltet ud med mange nuancer af laks siden de tre nedenstående udkom.

laks1

Sommerbogen og Tove Ditlevsens Samlede noveller er begge designet af Alette Berthelsen mens Camilla Jørgensen har designet Poesi og andre former for trods.

laks-bogdesign-1

Nuancerne varierer fra rosa og laks til koralfarvet.

laks-bogdesign-4

Det der morer mig er, at laksen findes på bogomslag af kvindelige forfattere, som er rettet mod et kvindeligt publikum, og så en hel del fagbøger indenfor sundhed, sygdom og psykologi.

Måske er det fordi at laksefarvet også er noget vi forbinder med organer – som hjernen.

laks-bogdesign-3

Laksefarvet, og lyserød, er en sart, uskyldig farve. Den er naiv, næsten barnlig. Den er blød, tryg og emmer af nyudsprungne blomster og forårskærlighed. Den rødmer klædeligt.

laks-bogdesign-2

2 Kommentarer

  • Reply Anders 5. april 2016 at 12:25

    Åh laksfarve dog! 🙂

    Jeg kan som mand ikke fordrage farven, men kvinder ser ud til at være vilde med farven. Utroligt man ikke ser flere laksefarvede købsknapper på webshop til kvinder 🙂

    • Reply designeren 6. april 2016 at 14:06

      Uha, du skal bare ind på de rigtige sider, så er der masser af laks til kvinder!

    Skriv et svar